Konferencen er udskudt til den 18. november 2021. Du får på konferencen indsigt i, hvordan du med opmærksomhed på barnets sociale egenskaber og evne til at indgå i udviklingsfremmende dialog kan føre samtaler og dermed støtte barnet bedre.
Barnet har brug for at forstå sine sammenhænge, blive set i sin udfoldelse og få ord for sine vigtige erfaringer. Uden ord er det nemlig vanskeligt at have sin egen stemme. Først og fremmest trænger barnet til at dele fortællingerne med de vigtigste omsorgspersoner. Medoplevelsen og ordene må barnet få fra disse som kender og forstår verden bedre end barnet, og som har ansvar for barnets livskvalitet og udviklingsstøtte. Fortællingerne må dække de faktiske forhold, ikke udelade centrale temaer, og anerkende barnets oplevelse, værdi og værdighed.
Psykolog og specialist i klinisk børnepsykologi Haldor Øvreeide vil vise og forklare, hvordan vi med opmærksomhed på barnets sociale egenskaber og evne til at indgå i udviklingsfremmende dialog, kan føre samtaler, som er til nytte for barnet, og samtidig hjælpe os til at forstå og støtte barnet bedre. Derigennem anderkendes ens egen betydning for barnet og bryder tavsheden, som hindrer barnets udvikling og psykiske trivsel.
9:30: Morgenkaffe
10:00: ”Børn skal høres, men lad de voksne træffe beslutningerne”, oplæg ved Haldor Øvreeide, herunder dialog og pauser
12:15: Frokost
13:00: ”Børn skal høres, men lad de voksne træffe beslutningerne”, fortsat oplæg ved Haldor Øvreeide, herunder dialog og pauser
14:00: Kaffepause
14:15: Oplæg og dialog fortsat ved Halvor Øvreeide
15:00: Afrunding på konferencen
15:10: Tak for i dag
Haldor Øvreeide, psykolog og specialist i klinisk børnepsykologi. Driver egen behandlingspraksis i Norge. Han underviser og vejleder både nationalt og internationalt.
Haldor Øvreeide har bl.a. skrevet ’At tale med børn’ (Hans Reitzel Forlag, 2009) og ’Utviklingsstøtte. Foreldrefokusert arbeid med barn’ (Cappelen Damm. m.fl., 2011).
Medlemmer af BUPL: 395 kroner
PLS’ere, pensionister og ledige: Gratis
Øvrige faggrupper under FH (Fagbevægelsens Hovedorganisation): 1.000 kroner
Tilmeldingen er bindende, og BUPL refunderer ikke eventuelle udgifter til vikar, p-afgift, transport m.v.
Du kan trygt møde op til arrangementet, hvor vi alle tager ansvar for at mindske smitterisikoen. Vi sørger for afstand og stiller gratis mundbind og håndsprit til rådighed.
Læs, hvad Centralværkstedet konkret gør, og hvordan du skal forholde dig:
Centraværkstedets coronaforanstaltninger
Pædagoger og ledere, der er medlem af BUPL Århus og BUPL Østjylland, er velkomne på konferencerne.
Tilmeldingen er bindende, men bliver du forhindret i at deltage, kan du sende en BUPL-kollega i stedet for. Du skal blot sende os en mail (ostjylland@bupl.dk) med BUPL-kollegaens navn senest torsdag den 10. november 2021, kl. 12. – Under alle omstændigheder vil vi gerne have besked, da der er forplejning til arrangementet.
Var du allerede tilmeldt konferencen “At tale med børn”, da den var planlagt til den 17. marts/10. november 2020, så gælder din bindende tilmelding stadig (du behøver derfor ikke at tilmelde dig igen). Dog dispenserer vi fra bindingen, hvis du er forhindret i at deltage den 18. november 2021. Men det kræver, at du hurtigst muligt uden omkostninger melder afbud til administrativ medarbejder Louise P. Thomassen (35 46 56 05). Hun kan også svare på andre spørgsmål vedrørende arrangementet.
Vi forbeholder os ret til at ændre i programmet, datoen, stedet mv., hvis det bliver nødvenligt. Eventuelle ændringer i ovennævnte sender vi direkte besked om til de tilmeldte via Min Side. Det er derfor vigtigt, at du holder dig selv orienteret via Min Side.
Gå til Min Side (brug fx NemID til at logge på)