UDSAT PÅ UBESTEMT TID: Er du TR eller AMR? Vil du gerne booste din synlighed? Er du medlem af BUPL?- Så tag med på denne spændende konference i BUPL Østjylland. Det er helt gratis at deltage.
Nedenstående arrangement er udsat på ubestemt tid, da corona-pandemien ikke tillader os at samles. Vi arbejder på at finde en ny dato, så hold øje med denne side (datoen i højre side er fiktiv).
Tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter skal være synlige, nærværende og relevante overfor både kolleger, der er medlem af BUPL, potentielle medlemmer, ledere, politikere og andre interessenter. Det kræver, at den enkelte TR/AMR kan og tør relatere til andre – ikke som en maskinel netværksøvelse, men ud fra det personlige udgangspunkt, vi hver især har.
Du får på denne gratis konference værktøjer, som hjælper dig med at være relaterende og synlige, frem for at ”gemme dig bag” BUPL’s logo. Du må så at sige træde foran logoet og vise hvem du er, hvorfor du er medlem og har valgt at være repræsentant.
At være en synlig TR og AMR handler ikke om at være introvert eller ekstrovert. Eller om at råbe højt på bekostning af andre. Det handler om, at du står ved dit eget udgangspunkt i præcis den rette balance mellem faglighed og personlighed. Det handler om at være en repræsentant, som flest mulige medlemmer ønsker at følge. Mennesker følger mennesker i langt højere grad, end de følger funktioner, titler og logoer.
Du får en dimension med hjem, der kan komplementere den stærke faglighed, de fleste TR’er/AMR’er har i forvejen. Udover synlighed helt generelt giver dagen et konkret værktøj til at skabe fortællinger, der kan bidrage til din personlige og uformelle relationsopbygning og synlighed. Den balancerer den traditionelle TR/AMR-faglighed med en personlighed, som flere og flere medlemmer og potentielle medlemmer efterlyser.
08:30: Check-in og morgenmad
09:00: Åbning og introduktion ved BUPL Østjylland – Introduktion af Anders Bjørk & Anders Gisselmann og iscenesættelse af ”den brændende platform”. Hvorfor ønsket om synlighed i BUPL?
09:10: Den synlige TR & AMR – Præmis og rammesætning
09:40: Fra repræsentant-funktion til repræsentant-person – Tør du være mere interessant end din rolle som repræsentant? Balancen mellem personlighed & faglighed.
10:20: Kaffepause
10:35: Workshop – hvorfor, hvordan og hvornår? – Hvad vil det sige at være synlig som repræsentant?
11:05: Mennesker følger mennesker – De individuelle -og DUO-fortællinger som repræsentant. Rejsen til at du i dag er repræsentant netop der, hvor du er! Din personlige fortælling
11:35: Walk-n-talk – To og to: Hvorfor er jeg blevet -og forblevet repræsentant.
12:00: Frokost
13:00: Workshops – Din personlige fortælling – Opsamling på walk-n-talk og igangsætning af fortællinger. Hvordan bliver en fortælling unik og relevant for andre? Vi hører fortællinger og udvikler løbende disse.
14:50: Afrunding ved Anders Bjørk & Anders Gisselmann
14:55: Afrunding ved BUPL Østjylland
15:00: Tak for i dag
Anders Bjørk, cand.jur., forandringsvejleder, underviser, foredragsholder og facilitator. Anders Bjørk arbejder centralt og decentralt i både kommuner, regioner og i faglige organisationer. Han underviser primært indenfor områder som samarbejde, motivation, trivsel og arbejdsglæde.
Anders Gisselmann, HD(A), foredragsudvikler, underviser, foredragsholder og rådgiver. Anders Gisselmann er en erfaren udvikler af foredrag. Hans tanker om synlighed bygger på en tilgang til menneskers individuelle balance mellem personlighed og faglighed, og hvordan dette giver sig udtryk i kommunikationen.
Denne gratis konference er fortrinsvis for tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter, som er medlem af BUPL. Er der tomme pladser, er TR’er og AMR’er, der er medlem af enten DLF eller FOA, også velkomne.
Konferencen bliver afholdt tre gange med maksimum 50 deltagere per gang. På den måde sikrer vi, at vi overholder sundhedsmyndighedernes coronaforeskrifter. Vi åbner for tilmeldingen, når vi har fundet nye datoer for afholdelsen af konferencen. Så hold øje med denne side.