Storkøbenhavn: Webinar med Rane Willerslev - BUPL

Log ind

ARRANGEMENTER

Storkøbenhavn: Webinar med Rane Willerslev


Som ledermedlem i BUPL Storkøbenhavn får du nu en helt særlig mulighed for at være med, når Rane Willerslev under overskriften ’Rygrad og rummelighed’ taler om tidens store brydninger. Med reference til hans tid i vildmarken og som nuværende direktør for Nationalmuseet, vil Rane bl.a. komme ind på de erfaringer, han selv trækker på som leder under corona-pandemien.


Rygrad og rummelighed
Oplev Rane Willerslev i samtale med den lokale lederforeningsbestyrelse om tidens store brydninger. Har Rane et råd til de ledere, der føler at de har brugt de sidste ressourcer? Og hvilke erfaringer fra vildmarken og sin nuværende stilling på Nationalmuseet, trækker Rane selv på i denne tid som leder i en verdensomspændende pandemi?

Vi kastes rundt i konstante og accelererende forandringer. Meget af det vi ved og gør i dag, er med garanti ikke det, vi gør og har brug for at vide i morgen. Så hvad skal der til for, at vi som mennesker og ledere klarer os i denne brydningstid, hvor vi skal tænke vildt, og hvor gamle former og tanker konstant skal fornyes? Det må ske på et grundlag af solid og dyb faglighed – vores rygrad – men også med vilje til som samfund at møde verden med større rummelighed og mod til at lade verden kollapse.

Om Rane Willerslev
Direktør for Nationalmuseet og professor i socialantropologi. Rane Willerslev har flere års ledelses­erfaring fra Moesgaard Museum, Kulturhistorisk Museum i Oslo og det arktiske forskningsfokus på Aarhus Universitet. Han er en aktiv formidler af forskning og en ivrig debattør og foredragsholder bl.a. om at tænke vildt, der er titlen på en af hans mange bøger. Han er desuden kendt fra DR1-programmet ’Ranes Museum’ om at skulle udvikle og effektivisere et traditionsrigt museum truet af økonomisk krise.

Målgruppe
Webinaret er kun for ledermedlemmer i BUPL Storkøbenhavn

Tilmelding
Det er gratis at deltage

 

Tid og sted

  • Torsdag den 4. februar 2021
  • Kl.16.30 - 17.30
  • Bupl Storkøbenhavn, Lindevænget, Ballerup, Danmark
  • Tilmelding

    Tilmeldingsfrist:
    Senest den 3. februar 2021 23:59.
    TILMELD DIG
    Tilføj begivenhed til kalender 2021-02-04 16:30:00 2021-02-04 17:30:00 Europe/Copenhagen Storkøbenhavn: Webinar med Rane Willerslev Som ledermedlem i BUPL Storkøbenhavn får du nu en helt særlig mulighed for at være med, når Rane Willerslev under overskriften ’Rygrad og rummelighed’ taler om tidens store brydninger. Med reference til hans tid i vildmarken og som nuværende direktør for Nationalmuseet, vil Rane bl.a. komme ind på de erfaringer, han selv trækker på som leder under corona-pandemien. Bupl Storkøbenhavn, Lindevænget, Ballerup, Danmark BUPL

    Spørgsmål

    Lederkonsulent Brita Leth Madsen | brm@bupl.dk