Log ind

ARRANGEMENTER

Storkøbenhavn: TRIO-temadag


Igen i år tager vi på den årlige TRIO-temadag fat i det vigtige emne omkring håndtering af følelser på arbejdet. For følelser er en del af arbejdslivet, særligt i pædagogisk arbejde. I relationen til børn med særlige behov kan følelserne i særlig grad hos både barnet og pædagogen være både store, påtrængende og måske endda tabuiserede.


Følelser kan være motiverende men også besværlige og belastende, og det er derfor vigtigt, at I i TRIO’en ved, hvordan I kan skabe en arbejdsplads, hvor I tager hånd om og reagerer hensigtsmæssigt på følelser.

TRIO-temadagen tager udgangspunkt i de nye materialer fra BFA Velfærd omkring følelser på job, som både indeholder viden om og værktøjer til håndtering af følelser. Du kan læse mere om materialerne her.

Oplægsholder
Vi har inviteret arbejdspsykolog, Henrik Ankerstjerne Eriksen, som har været med til at udvikle BFA-materialerne om følelser på job.

Indhold og udbytte af dagen
Dagen vil byde på en blanding mellem oplæg og arbejde i TRIO, som både vil give jer grundlæggende viden om følelser samt inspirere jer til, hvordan I konkret kan arbejde med følelser på arbejdspladsen. Vi sætter spot på spørgsmål som:

  • Hvad er følelser overhovedet?
  • Hvornår kan følelser være en hjælp for os?
  • Hvornår udfordrer de?
  • Hvordan kan vi hver især håndtere følelser i arbejdet?
  • Hvilke kollektive redskaber kan vi gøre brug af?

Forplejning
Der vil være frokost

Pris
Der er gratis at deltage. Der tilbydes ikke frikøb

NB!
Bemærk at vi afholder to identiske TRIO-temadage, så er du forhindret i at deltage 11. marts 2022, har du også mulighed for at deltage 4. april 2022 kl. 9.00-15.30

Tid og sted

  • Fredag den 11. marts 2022
  • Kl.09.00 - 15.30
  • Bupl Storkøbenhavn, Lindevænget, Ballerup, Danmark
  • Tilmelding

    Tilmeldingsfrist:
    Senest den 3. marts 2022 23:59.
    TILMELD DIG
    Tilføj begivenhed til kalender 2022-03-11 09:00:00 2022-03-11 15:30:00 Europe/Copenhagen Storkøbenhavn: TRIO-temadag Igen i år tager vi på den årlige TRIO-temadag fat i det vigtige emne omkring håndtering af følelser på arbejdet. For følelser er en del af arbejdslivet, særligt i pædagogisk arbejde. I relationen til børn med særlige behov kan følelserne i særlig grad hos både barnet og pædagogen være både store, påtrængende og måske endda tabuiserede. Bupl Storkøbenhavn, Lindevænget, Ballerup, Danmark BUPL

    Spørgsmål

    Maja Sasser | mss@bupl.dk | 35 46 53 16