Log ind

ARRANGEMENTER

Storkøbenhavn TR-kursus: Bliv synlig og brænd igennem


Oplever du som TR, at det kan være svært at nå ud til dine medlemmer, og kunne du godt tænke dig at blive mere skarp på at kommunikere professionelt? Så kom til to-dags hands on-kursus og få nye værktøjer og inspiration til, hvordan du kan højne din synlighed og trænge igennem med dine budskaber og din kommunikation.


Det kan være, at du er TR på flere matrikler, med forskellige ledere, eller at du er TR for en større gruppe medlemmer, hvilket medfører, at du ikke altid møder dine medlemmer i hverdagen. Ligeledes har COVID-19 vist os vigtigheden af at kunne kommunikere på andre måder, end vi er vant til.

På internatkurset skal vi sammen med Eva fra kommunikationsbureauet 1:30 Kommunikation arbejde med, hvordan du kommunikerer klart og tydeligt til de medlemmer du repræsenterer, og gennem forskellige kommunikative metoder og værktøjer kan fremstå som en kompetent vidensperson.

Vi skal blandt andet arbejde med, hvordan du med din telefon kan optage og publicere videoer, som rammer din målgruppe. Du bliver på kurset fuld fortrolig med værktøjet, og bliver i stand til selv at producere videoer målrettet dine medlemmer. Vi skal desuden arbejde med kommunikationsstrategier og din rolle som TR, tilpasset netop din praksis, dine udfordringer og målgruppe.

Internatkurset afholdes den 10.-11. november 2020 kl. 9-16.

 

Oplægsholdere
TR-konsulent Naja Linea Mittå
Kommunikationsekspert Eva Kristina Mikkelsen

Deltagere
Kurset er for både nye og erfarne TR’er.

Pris
Kurset er gratis, og der er vikardækning.

Forplejning
Der er fuld forplejning.

Tid og sted

  • Tirsdag den 10. november 2020
  • Kl.09.00 - 16.00
  • Glostrup Park Hotel, Hovedvejen, Glostrup, Danmark
  • Tilmelding

    Tilmeldingsfrist:
    Senest den 5. november 2020 23:59.
    TILMELD DIG
    Tilføj begivenhed til kalender 2020-11-10 09:00:00 2020-11-10 16:00:00 Europe/Copenhagen Storkøbenhavn TR-kursus: Bliv synlig og brænd igennem Oplever du som TR, at det kan være svært at nå ud til dine medlemmer, og kunne du godt tænke dig at blive mere skarp på at kommunikere professionelt? Så kom til to-dags hands on-kursus og få nye værktøjer og inspiration til, hvordan du kan højne din synlighed og trænge igennem med dine budskaber og din kommunikation. Glostrup Park Hotel, Hovedvejen, Glostrup, Danmark BUPL

    Spørgsmål

    Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte TR-konsulent Naja Linea Mittå via nlm@bupl.dk eller på 61 96 40 10