Log ind

ARRANGEMENTER

Storkøbenhavn: Torsdagscafé “Samtalerne skaber vores virkelighed”


Socialpædagogerne Storkøbenhavn og BUPL Storkøbenhavn inviterer til fælles torsdagscafé. Så kom med, hvis du også interesserer dig for, hvordan et anerkendende livssyn og samtaletilgang kan bidrage til trivsel og udvikling - personligt og i vores relationer.


En af de vigtige grundantagelser i et anerkendende livssyn er, at de samtaler vi har – med os selv og hinanden – i høj grad bidrager til at skabe vores virkelighed. Med det som udgangspunkt, får du på torsdagscafeen for både pædagoger og socialpædagoger indblik i, hvad der kendetegner en anerkendende samarbejdskultur og livssyn på et forskningsmæssigt og livgivende grundlag.

De to oplægsholdere proceskonsulent, coach og forfatter Michael Stig Ørbech samt coach, facilitator og underviser Steen Beck-Hansen vil også komme ind på, hvordan anerkendelses-begrebet mange steder uheldigvis bliver forfladiget og opslugt i den eksisterende organisations- og samfundskultur, og hvad der kan gøres ved det. De vil diskutere, hvad et anerkendende livssyn og samtaletilgang betyder for vores egen og andres trivsel og udvikling og, ikke mindst, hvordan du – og arbejdspladsen – i praksis kan optræne et anerkendende livssyn og samtaletilgang.

Arrangementet vil være kendetegnet ved inspirerende oplæg støttet af fordybende små øvelser og drøftelser i mindre grupper.

Oplægsholder
Mød oplægsholderne Michael Stig Ørbech og Steen Beck-Hansen. Både Michael og Steen har mangeårig erfaring med selv at opøve et anerkendende livssyn, ligesom de har bred erfaring med at opbygge anerkendende tilgange i personalegrupper, der arbejder med voksne, børn og sårbare grupper i bl.a. bosteder og andre institutioner. Michael er desuden stifter af Temene.dk og medforfatter til bestselleren ”Livgivende Samtaler og Relationer”.

Målgruppe
Pædagoger og ledere i BUPL Storkøbenhavn og Socialpædagogerne Storkøbenhavn

Pris
Gratis

Forplejning
Der serveres sandwich og sodavand fra kl. 17

Tid og sted

  • Torsdag den 30. september 2021
  • Kl.18.00 - 20.00
  • Bupl Storkøbenhavn, Lindevænget, Ballerup, Danmark
  • Tilmelding

    Tilmeldingsfrist:
    Senest den 29. september 2021 12:00.
    TILMELD DIG
    Tilføj begivenhed til kalender 2021-09-30 18:00:00 2021-09-30 20:00:00 Europe/Copenhagen Storkøbenhavn: Torsdagscafé “Samtalerne skaber vores virkelighed” Socialpædagogerne Storkøbenhavn og BUPL Storkøbenhavn inviterer til fælles torsdagscafé. Så kom med, hvis du også interesserer dig for, hvordan et anerkendende livssyn og samtaletilgang kan bidrage til trivsel og udvikling - personligt og i vores relationer. Bupl Storkøbenhavn, Lindevænget, Ballerup, Danmark BUPL

    Spørgsmål

    Formand i BUPL Storkøbenhavn Jon Olufson | joo@bupl.dk

    Formand i SL Storkøbenhavn Lars Petersen | lpe@sl.dk