Log ind

ARRANGEMENTER

Storkøbenhavn: Torsdagscafé “Læringsparat hjerne i en digital verden”


Hvad skal vi som pædagoger være særlig opmærksomme på eller arbejde med for at hjælpe børn og unge med at navigere i den digitale verden? Nysgerrig? Så kom til torsdagscafé med læge Imran Rashid.


På torsdagscafeen får vi besøg af den populære foredragsholder læge Imran Rashid, der bl.a. har skrevet bøgerne ’Sunde vaner’ og ’Sluk’ og været medforfatter til ’Offline’ samt børnebogen ’Tænd Fantasien’.

Imran Rashid vil fortælle om den læringsparate hjerne, og I vil gå hjem fra torsdagscafeen med en større viden om styrker og faldgruber i den digitale verden, som vores børn vokser op i. Og ikke mindst, hvad vi som pædagoger skal være opmærksomme på og kan arbejde med ift. at klæde børnene på til at tackle den digitale verden bedst muligt.

Imran Rashid, læge, forfatter og debattør forlod i 2013 lægegerningen for at blive innovationschef. I 2017 udkom han med bogen ’Sluk – kunsten af overleve i en digital verden’, hvor han problematiserede vores forhold til smartphones og samtidig argumenterede for vigtigheden af mental restitution. Siden er det blevet til flere bøger, udpegninger til ekspertpaneler og mange foredrag og debatter om navigering i den digitale verden.

Målgruppe
Pædagoger og ledere i BUPL Storkøbenhavn

Pris
Gratis

Forplejning
Der serveres en sandwich kl. 17

Tid og sted

  • Torsdag den 3. september 2020
  • Kl.18.00 - 20.00
  • Bupl Storkøbenhavn, Lindevænget, Ballerup, Danmark
  • Tilmelding

    Tilmeldingsfrist:
    Senest den 2. september 2020 12:00.
    TILMELD DIG
    Tilføj begivenhed til kalender 2020-09-03 18:00:00 2020-09-03 20:00:00 Europe/Copenhagen Storkøbenhavn: Torsdagscafé “Læringsparat hjerne i en digital verden” Hvad skal vi som pædagoger være særlig opmærksomme på eller arbejde med for at hjælpe børn og unge med at navigere i den digitale verden? Nysgerrig? Så kom til torsdagscafé med læge Imran Rashid. Bupl Storkøbenhavn, Lindevænget, Ballerup, Danmark BUPL

    Spørgsmål

    Jon Olufson | joo@bupl.dk