Log ind

ARRANGEMENTER

Storkøbenhavn: OK21: Stil krav til din overenskomst for ledere


BUPL Storkøbenhavn holder ledermedlemsmøde om Leder-OK21


2021 bliver året, hvor vi skal have nye overenskomster. Mandag den 24. august inviterer BUPL Storkøbenhavn og din lokale lederforening til medlemsmøde om, hvad vi skal prioritere ved de kommende forhandlinger. Kom og få indflydelse på de krav, BUPL skal have med til forhandlingsbordet.

Mange husker de langstrakte forhandlinger og demonstrationerne, da hovedparten af de faglige organisationer stod skulder ved skulder og pressede arbejdsgiverne til et acceptabelt resultat. Det var i 2018. Nu er vi i gang med at forberede det næste slag om ledere og pædagogers løn og arbejdsvilkår.

På mødet vil vi komme ind på følgende tre temaer:

Hvor står vi nu og hvad kan vi forvente?

Landets økonomiske situation, de politiske udmeldinger fra Christiansborg og de mange interesser, der på spil. Alt sammen er det vigtigt for, hvor vi lander med de næste overenskomster. Vi giver et rids af situationen.

Hvordan skal vi prioritere?

Overenskomster er fyldt med dilemmaer. Er solidaritet vigtig? Skal nogle have mere end andre? Er de bløde krav vigtige, eller går vi efter pengene?

Hvilke krav skal vi stille?

I løbet af september skal BUPL’s Hovedbestyrelse beslutte, hvad vi går efter under forhandlingerne. BUPL’s Lederforening er repræsenteret i BUPL’s Hovedbestyrelse og de har også brug for ledermedlemmernes input. På mødet får du som ledermedlem mulighed for at komme med input og sammen med BUPL Storkøbenhavns øvrige ledermedlemmer at komme med klare signaler om, hvad I mener skal med øverst på listen over vores krav til en ny lederoverenskomst.

Program

  • Velkomst og introduktion v/BUPL Storkøbenhavns lokale lederforening
  • Oplæg om OK21 v/Kjeld Christensen, Rejsesekretær i BUPL
  • Debat om prioritering fra ledermedlemmerne i BUPL Storkbh
  • Afslutning

Målgruppe
Ledermedlemmer i BUPL Storkøbenhavn

Pris
Gratis

Forplejning
Der serveres kaffe/the og croissant

Tilmelding
Tilmelding nødvendig af hensyn til lokale og forplejning

Tid og sted

  • Mandag den 24. august 2020
  • Kl.09.00 - 11.30
  • Herlev Medborgerhus, Herlevgårdsvej, Herlev, Danmark
  • Tilmelding

    Tilmeldingsfrist:
    Senest den 17. august 2020 12:00.
    TILMELD DIG
    Tilføj begivenhed til kalender 2020-08-24 09:00:00 2020-08-24 11:30:00 Europe/Copenhagen Storkøbenhavn: OK21: Stil krav til din overenskomst for ledere BUPL Storkøbenhavn holder ledermedlemsmøde om Leder-OK21 Herlev Medborgerhus, Herlevgårdsvej, Herlev, Danmark BUPL

    Spørgsmål

    Lederkonsulent Britta Leth Madsen | brm@bupl.dk