Log ind

ARRANGEMENTER

Storkøbenhavn: Netværk for TR der repræsenterer specialpædagoger – denne gang også for AMR


Temaet for dette netværksmøde er ”Tag volden i opløbet! Eller endnu bedre kom den i forkøbet!”


Denne eftermiddag handler om inspiration til, hvordan I på arbejdspladsen opnår reel voldsforebyggelse ved at koordinere mening og skabe fælles handlinger, der fremmer en god håndtering af jeres opgave og herigennem en fredelig håndtering af uenigheder og potentielle konflikter. Fokus er på det, der skal til for, at man i praksis får hverdagen til at fungere så fredeligt som muligt. Systematisk voldsforebyggelse og low-aurosal er en del af dette, men det er samspillet i ledelses- og medarbejdergruppen om en samstemt løsning af opgaven, der vil få det til at virke i den praktiske hverdag.

  • Vi vil sætte fokus på voldsforebyggelse og nogle af de mange dilemmaer, der er på dette område.
  • Du vil få inspiration og mulighed for erfaringsudveksling med TR-kollegaer.
  • Sammen vil I udarbejde forslag til, hvordan I som TR kan fremme en fornuftig voldsforebyggelse på arbejdspladsen.

Vi har inviteret konsulent Gitte Daugaard til at holde oplæg og facilitere drøftelser om magtanvendelse og voldsforebyggelse i det daglige pædagogiske arbejde. Gitte Daugaard har de seneste 25 år arbejdet med psykisk arbejdsmiljø, herunder forebyggelse af vold og trusler. Hun har særlig erfaring med det offentlige område og har blandt andet været forfatter på publikationen “Forebyggelse af konflikter og vold” udgivet af Branchearbejdsmiljørådet Undervisning og Forskning.

Program
12:30 Kort intro og tjek ind
13:10 Ind i voldstilgangene – fokus på fællesskab og opgaven
13:30 Arbejde med dilemmaer – 1. runde
14:00 Pause
14:10 Arbejde med dilemmaer – 2. runde
14:45 Opsamling og tilbagemelding på arbejdet med dilemmaerne
15:30 Hvad vil I gå hjem og arbejde videre med?
16:00 Tak for i dag

Målgruppe
Tillidsrepræsentanter der repræsenterer pædagoger på specialområdet. Der er åbent for alle relevante tillidsrepræsentanter i BUPL Storkøbenhavn. På dette netværksmøde er der desuden åbent for arbejdsmiljørepræsentanter, der repræsenterer specialpædagoger.

Pris
Mødet er gratis, men der er ikke vikarrefusion.

Forplejning
Der vil ikke være forplejning.

Tid og sted

  • Onsdag den 19. september 2018
  • Kl.12.30 - 16.00
  • Lindevænget 19, Ballerup, Danmark

Tilmelding

Tilmeldingsfrist:
Senest den 10. september 2018 23:59.
TILMELD DIG
Tilføj begivenhed til kalender 2018-09-19 12:30:00 2018-09-19 16:00:00 Europe/Copenhagen Storkøbenhavn: Netværk for TR der repræsenterer specialpædagoger – denne gang også for AMR Temaet for dette netværksmøde er ”Tag volden i opløbet! Eller endnu bedre kom den i forkøbet!” Lindevænget 19, Ballerup, Danmark BUPL

Spørgsmål

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte TR-konsulent Naja Linea Mittå, nlm@bupl.dk