Log ind

ARRANGEMENTER

MidtVestjylland: Samarbejde med to-sprogede familier


I pædagogisk praksis møder pædagoger mange forskellige forældre og skal være primusmotor i at skabe et godt forældresamarbejde. Diversiteten i forældregruppen har over år ændret sig og det giver en ny virkelighed.


Hvad kan udfordre samarbejdet – og hvordan kan vi gå forældrene i møde?

I forældresamarbejdet kan der opleves barrierer, som kan komplicere dette. Barriererne kan relatere sig til sproget. Det kan også være børnesynet.

I pædagogisk praksis kan vi således møde forældre, der ikke forstår, hvorfor vi gør, som vi gør, og hvorfor vi forventer det af dem, som vi gør – derfor skal vi øve os i at gå i en nysgerrig dialog med forældrene, hvor vi påtager os rollen som den, der støtter dem på rette vej.

Jonna Rud Jensen vil denne aften komme ind på nogle af de barrierer og kulturelle forskelle, der kan være – og vil komme med helt konkrete forslag til at gå forældrene i møde og være med til at indføre dem i det samfund, som de skal opdrage deres børn til.

 

Hvad er der på spil?

At skabe en god relation til forældrene og skabe grobund for gensidig tillid til forældrene, er en af grundstenene i et godt samarbejde.

Jonna vil belyse, hvordan vi i praksis må stille spørgsmålet “Hvad er der på spil?”, og blive klogere på den enkelte forældre og få forældrenes stemme i spil, så de bliver dén vigtige del af samarbejdet, som de skal være. Gennem praksiseksempler, teori og fakta vil Jonna guide til forskellige metoder, der kan gøre en forskel i det mangfoldige samarbejde.

 

Oplægsholder

Jonna Rud Jensen har i 21 år arbejdet med integration både som frivillig og som kommunal ansat. Hun har i dag eget firma, hvorfra hun rådgiver og holder foredrag om relationsarbejde med familier med anden etnisk baggrund.

 

Målgruppe

Alle medlemmer, der har interesse for emnet.

 

Forplejning

Der serveres let aftensmad mellem kl. 17.30-18.00, senere kaffe/te med sødt.

Har du bemærkninger, fx til forplejningen, bedes du skrive dette i kommentarfeltet, når du tilmelder dig.

Tid og sted

  • Tirsdag den 25. august 2020
  • Kl.17.30 - 21.00
  • VIA University College Campus Ikast, Bøgildvej 10, 7430 Ikast
  • Tilmelding

    Tilmeldingsfrist:
    Senest den 11. august 2020 23:55.
    TILMELD DIG
    Tilføj begivenhed til kalender 2020-08-25 17:30:00 2020-08-25 21:00:00 Europe/Copenhagen MidtVestjylland: Samarbejde med to-sprogede familier I pædagogisk praksis møder pædagoger mange forskellige forældre og skal være primusmotor i at skabe et godt forældresamarbejde. Diversiteten i forældregruppen har over år ændret sig og det giver en ny virkelighed. VIA University College Campus Ikast, Bøgildvej 10, 7430 Ikast BUPL

    Spørgsmål

    Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte professionsmedarbejder Marlene Gram Berthelsen, mrm@bupl.dk, eller faglig sekretær Jonna Uhre, jpu@bupl.dk.