Pædagogiske lederes arbejdsmiljø - 0-6 års området (Aarhus) - 5. maj - BUPL

Log ind

ARRANGEMENTER

Pædagogiske lederes arbejdsmiljø – 0-6 års området (Aarhus) – 5. maj


I forlængelse af de reaktioner som dagtilbudsaftalen har afstedkommet i forhold til Jeres arbejdspres vil BUPL Århus og BUPL Århus Lokale Lederforening gerne invitere Jer til møder i BUPL omkring Jeres arbejdsmiljø.


Særligt arbejdspresset og vilkårene for pædagogiske ledere er blevet fremhævet på de opfølgende møder, samt i henvendelser til BUPL og Fælles leder-TR, derfor dette tiltag.

Det er intentionen på møderne at skabe en dialog om Jeres arbejdsopgaver/arbejdsmiljø, som I oplever generelt, og på baggrund af aftalen. Og ikke mindst hvorledes fagforeningen kan være med til at sætte fokus på Jeres arbejdsmiljø og vilkår for Jeres opgaveløsning.

Vi har i 1. omgang afsat 3 mødetidspunkter. Dette for dels at sikre en mødestørrelse, hvor der er rimelig mulighed for at skabe rum for dialog, på trods af at vi skal mødes virtuelt. Derfor har vi sat et max deltagerantal på 30 personer pr. møde.
Med 3 muligheder vil det også give flere muligheder for at tilmelde Jer en dato, hvor I kan deltage. Hvis møderne bliver overtegnede og behovet for yderligere møder opstår, vil vi selvfølgelig tilbyde disse snarest.

Formand Marianne Gilbert Nielsen vil indlede møderne og fælles leder TR og formand for den lokale lederforening Ulf Groth Berntsen vil derefter være ordstyrer.
Der vil være flere repræsentanter fra lederforeningens bestyrelse til stede på alle møder.

De pågældende mødedatoer er:
Onsdag den 5. maj kl. 16.00 – 17.00.
Tirsdag den 11. maj kl. 16.00 – 17.00.
Onsdag den 12. maj kl. 16.00 – 17.00.

Tilmeldte får tilsendt et mødelink dagen før det pågældende møde.

Vi ved godt at møderne indkaldes med forholdsvis kort varsel, men forhåbentlig kan det lade sig gøre, at vi ses til et af møderne alligevel.

Tid og sted

  • Onsdag den 5. maj 2021
  • Kl.16.00 - 17.00
  • Online fra BUPL-huset, Kystvejen 17, 8000 Aarhus C
  • Tilmelding

    Tilmeldingsfrist:
    Senest den 3. maj 2021 12:00.
    TILMELD DIG
    Tilføj begivenhed til kalender 2021-05-05 16:00:00 2021-05-05 17:00:00 Europe/Copenhagen Pædagogiske lederes arbejdsmiljø – 0-6 års området (Aarhus) – 5. maj I forlængelse af de reaktioner som dagtilbudsaftalen har afstedkommet i forhold til Jeres arbejdspres vil BUPL Århus og BUPL Århus Lokale Lederforening gerne invitere Jer til møder i BUPL omkring Jeres arbejdsmiljø. Online fra BUPL-huset, Kystvejen 17, 8000 Aarhus C BUPL

    Spørgsmål

    Leder-TR Ulf Groth Berntsen, ugb@bupl.dk