Online temamøde: Nærværsrum (Aarhus) - BUPL

Log ind

ARRANGEMENTER

Online temamøde: Nærværsrum (Aarhus)


Skab mere nærvær i hverdagen gennem samskabelse, processer i lege og fokus på læringsrum


Børnesymfonien i Tranbjerg Dagtilbud har i perioden maj 2020 – januar 2021 stået bag Projekt Nærværsrum, støttet af BUPL’s udviklingsmidler.

Formålet har været at styrke nærværet gennem samskabelse børn og voksne imellem via leg, processer og etablering af faste og spontane læringsrum.

Projektet i Børnesymfonien er nu afsluttet og evalueret og som en del af projektet tilbydes medlemmer af BUPL Århus en times inspirationswebinar i, hvilke erfaringer vi har gjort os i arbejdet med at skabe mere nærvær blandt børn og voksne.

Oplægget vil indeholde et kort teoretisk oplæg om nærvær og perspektiver afledt deraf. Der vil være introduktion til, hvilke pædagogiske metoder og strukturer, der kan højne nærværet, også med corona-tiden som medspiller. I oplægget vil der være masser af visuelle eksempler fra projektet, som kan bruges direkte i praksis bagefter.

Målgruppe
For pædagoger i dagtilbud – integrerede institutioner, vuggestue og børnehave.

Præsentation af underviser Anne-Mette Sørensen
Anne-Mette har været projektleder på projektet og har en baggrund som selvstændig gennem virksomheden kulturkadencen.com, som siden 2002 har arbejdet med innovation i børnehøjde, læringsrum og kultur- og kunstprojekter. Endvidere arbejder Anne-Mette som pædagog i Børnesymfonien.

Online
Vi sender et link til deltagelsen dagen før arrangementet til den mail, du har tilmeldt dig med.

Vel mødt!

Tid og sted

  • Tirsdag den 18. maj 2021
  • Kl.17.15 - 18.15
  • Online fra BUPL-huset, Kystvejen 17, 8000 Aarhus C
  • Tilmelding

    Tilmeldingsfrist:
    Senest den 17. maj 2021 12:00.
    TILMELD DIG
    Tilføj begivenhed til kalender 2021-05-18 17:15:00 2021-05-18 18:15:00 Europe/Copenhagen Online temamøde: Nærværsrum (Aarhus) Skab mere nærvær i hverdagen gennem samskabelse, processer i lege og fokus på læringsrum Online fra BUPL-huset, Kystvejen 17, 8000 Aarhus C BUPL

    Spørgsmål

    Næstformand Helle Ebsen, hee@bupl.dk