Log ind

ARRANGEMENTER

MidtVestjylland: Søg midler til efter- og videreuddannelse (aug.)


BUPL MidtVestjylland klæder dig på til at søge midler til efter- og videreuddannelse gennem Den Kommunale Kompetencefond. Til dette digitale arrangement præsenterer vi dig for viden om, hvad du kan ansøge om midler til og hvordan du ansøger.


Styrk din faglighed med midler fra Den Kommunale Kompetencefond

Ønsker du et fagligt løft, der kræver fordybelse, så er kompetencefondens midler en mulighed for dig. Midlerne er tiltænkt kompetencegivende efter- og videreuddannelse, der både øger dit kompetenceniveau, gavner den kommunale opgaveløsning og understøtter en langsigtet vidensbaseret udvikling af praksis.

Den Kommunale Kompetencefond kan støtte med op til 30.000 kr. (50.000 kr. til masteruddannelse) inden for en periode på 12 måneder til efter- og videreuddannelse, hvis du er kommunalt ansat og omfattet af en overenskomst med BUPL. Snak med din leder, din tillidsrepræsentant eller BUPL MidtVestjylland om, hvilke muligheder der er for en efter- eller videreuddannelse, der tilgodeser dine interesser, eller deltag på dette digitale arrangement for at høre mere.

Du vil bl.a. høre om:

  • Hvilke uddannelser, Den Kommunale Kompetencefond støtter.
  • Hvilke udbydere, du kan tage efter- og videreuddannelse hos.
  • Dækning af vikarudgifter.
  • Ansøgningsfrister.
  • Sparring hos BUPL MidtVestjylland
Oplægsholdere:

Denne aften vil du møde næstformand Jonna Uhre og professionskonsulent Maria Buch Brockhoff fra BUPL MidtVestjylland.

Målgruppe:

Alle medlemmer, der har interesse.

Praktiske oplysninger:

Medlemsarrangementet er digitalt. Du vil nogle dage før afholdelse få tilsendt en mail om, hvordan du tilgår arrangementet.

Tid og sted

  • Torsdag den 11. august 2022
  • Kl.19.00 - 20.30
  • DIGITALT (BUPL Midtvestjylland)
  • Tilmelding

    Tilmeldingsfrist:
    Senest den 4. august 2022 23:59.
    TILMELD DIG
    Tilføj begivenhed til kalender 2022-08-11 19:00:00 2022-08-11 20:30:00 Europe/Copenhagen MidtVestjylland: Søg midler til efter- og videreuddannelse (aug.) BUPL MidtVestjylland klæder dig på til at søge midler til efter- og videreuddannelse gennem Den Kommunale Kompetencefond. Til dette digitale arrangement præsenterer vi dig for viden om, hvad du kan ansøge om midler til og hvordan du ansøger. DIGITALT (BUPL Midtvestjylland) BUPL

    Spørgsmål

    Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte professionskonsulent Maria Brockhoff, mkbb@bupl.dk, eller næstformand Jonna Uhre, jpu@bupl.dk.