MidtVestjylland: Omsorg og magt i mødet med ældre mennesker - BUPL

Log ind

ARRANGEMENTER

MidtVestjylland: Omsorg og magt i mødet med ældre mennesker


Kvalitet i omsorgsarbejdet på ældreområdet er betinget af professionelle spidskompetencer og empatisk evne. Er man ansat på plejehjem eller dagcenter vil mange borgerne have brug for pædagogisk støtte til fortsat livsudfoldelse.


Svære dilemmaer kan opstå, når verden er svær at forstå
Borgerne kan have udfordringer med at kommunikere og forstå verden, hvilket kan give konflikt- og dilemmafyldte situationer mellem borgere og omsorgspersonale eller borgere imellem.

Som pædagog vil man med sit pædagogiske afsæt kunne understøtte
det ældre menneske, så konfliktsituationer undgås eller nedskaleres. Da det ofte er ”omgivelserne”, der bidrager til borgerens ”udadreagerende” adfærd, bør professionelle løbende arbejde med dette i deres pædagogiske arbejde og reflektere over egen ageren, den lokale kultur og fysiske rammer. Vi skal være nysgerrige på, hvad adfærden fortæller os og om vi har blinde pletter.

Pædagogik, der fremmer livsudfoldelse
Demensforsker Rikke Gregersen vil denne dag fortælle om:

  • Tyngdepunkter i pædagogisk ældreomsorg.
  • Pædagogik, der fremmer livsudfoldelse.
  • Neuropædagogik, der batter.
  • Gode råd til at kommunikere ligeværdigt og respektfuldt med et menneske, som er udfordret på at kommunikere, forstå verden og huske.
  • Modeller, der kan hjælpe dig og dine kollegaer til at handle mere etisk forsvarligt i komplekse situationer, hvor der ikke er entydige løsninger.

Erfaringsudveksling
Efter Rikkes oplæg vil der være erfaringsudveksling med fokus på etik, magt og omsorg.

Oplægsholder:

Rikke Gregersen er docent og demensfaglig forskningsleder ved VIA University College og er tilknyttet VIA Aldring og Demens, Center for Forskning under VIA SUND.

Målgruppe:

Medlemmer, der arbejder med ældre mennesker. Andre medlemmer, der finder emnet interessant, er naturligvis også velkomne. Arrangementet afholdes i samarbejde med SL.

Forplejning:

Der er fuld forplejning på dagen.

Tid og sted

  • Torsdag den 26. august 2021
  • Kl.09.30 - 14.00
  • 3F, Birk Centerpark 4, 7400 Herning
  • Tilmelding

    Tilmeldingsfrist:
    Senest den 16. august 2021 23:59.
    TILMELD DIG
    Tilføj begivenhed til kalender 2021-08-26 09:30:00 2021-08-26 14:00:00 Europe/Copenhagen MidtVestjylland: Omsorg og magt i mødet med ældre mennesker Kvalitet i omsorgsarbejdet på ældreområdet er betinget af professionelle spidskompetencer og empatisk evne. Er man ansat på plejehjem eller dagcenter vil mange borgerne have brug for pædagogisk støtte til fortsat livsudfoldelse. 3F, Birk Centerpark 4, 7400 Herning BUPL

    Spørgsmål

    Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte professionskonsulent Marlene Gram Berthelsen, mrm@bupl.dk, eller faglig sekretær Jonna Uhre, jpu@bupl.dk.