Log ind

ARRANGEMENTER

MidtVestjylland: Ledertræf


Få inspiration til egen lederpraksis med Christian Ørsted og Nadia Halkjær Jensen.


Fatale forandringer
Vi løber hurtigere og hurtigere – men løber vi i den rigtige retning? Tempoet i forandringer har aldrig været højere. Det har man sagt i mere end 30 år. Men problemet i dag er et andet: Forandringer har aldrig været mere uforudsigelige og arbejdslivet aldrig så komplekst og usikkert som nu. Hvad nu hvis det, vi har lært om forandringer og forandringsledelse de seneste årtier, er årsagen til, at forandringer ofte møder modstand, slår fejl og skaber dårligere resultater?

Vi er nødt til at blive bedre til at håndtere forandringer. Meget af det, vi gør i dag, peger i den gale retning: Det gør forandringer til noget, der er svært. Til noget, der alligevel ikke nytter noget eller bare er noget, der skal overstås, som en undtagelse. Forandringer er ikke en undtagelse mere. Det er hverdag.

Christian Ørsted tager udgangspunkt i bogen ”Fatale forandringer – forstå forandringsledelse i en uforudsigelig verden”, der giver et kritisk indblik i bagsiden ved moderne ledelse.

Christian Ørsted giver bl.a. svar på følgende:

  • Hvorfor er forandringer så svære?
  • Hvordan gør man modstand til en ressource for at lykkes med forandringer?
  • Hvordan leder man i en stadigt mere uforudsigelig verden?
Oplægsholdere:

Christian Ørsted er cand.merc., ledelsesrådgiver og forfatter. Han har i mere end 20 år undervist tusindvis af ledere og rådgivet en lang række danske og internationale virksomheder. Christian er desuden kendt som ledelsesekspert fra bl.a. TV2 News og er forfatter til bestsellerne ”Livsfarlig ledelse” og ”Fatale forandringer”.

Nadia Halkjær Jensen er cand.scient.adm., bachelor i pædagogik og EMCC certificeret coach. Hun arbejder som leder-karrierekonsulent hos BUPL.

Målgruppe:

Medlemmer, der arbejder med ledelse eller interesserer sig for ledelse.

Forplejning:

Der er fuld forplejning på dagen.

Tid og sted

  • Tirsdag den 2. november 2021
  • Kl.09.00 - 15.00
  • Hall of Fame, Musikteatret Holstebro, Den Røde Plads 16, 7500 Holstebro
  • Tilmelding

    Tilmeldingsfrist:
    Senest den 21. oktober 2021 23:59.
    TILMELD DIG
    Tilføj begivenhed til kalender 2021-11-02 09:00:00 2021-11-02 15:00:00 Europe/Copenhagen MidtVestjylland: Ledertræf Få inspiration til egen lederpraksis med Christian Ørsted og Nadia Halkjær Jensen. Hall of Fame, Musikteatret Holstebro, Den Røde Plads 16, 7500 Holstebro BUPL

    Spørgsmål

    Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte lederkonsulent Karin Billeskov, kbi@bupl.dk.