Log ind

ARRANGEMENTER

MidtVestjylland: Hjernepauser


Hjernepauser er små aktiviteter, der booster læring hos børn og unge. En hjernepause er en aktivitet på typisk 1-5 minutter, hvor børn og unge gennem bevægelse, koncentration og koordination genererer ny energi, opmærksomhed og fokus. Hjernepauser giver mere reel læringstid og bidrager til øget trivsel blandt børn og unge.


Om oplægget

Søs Rask Andresen og Nanna Paarup vil denne aften give inspiration til – og mod på – at bruge hjernepauser i pædagogisk praksis. De vil komme med konkrete forslag til hjernepauser, der på kort tid og med en relativ lille indsats kan gøre en stor forskel, bl.a. som en del af klasseledelse.

Aftenen vil fungere som en workshop med en blanding af korte teoretiske input og praksisøvelser, hvor der sættes fokus på dialog, aktiv deltagelse og brobygning til hverdagen.

Søs og Nannas teoretiske udgangspunkt er funderet i positiv psykologi, coaching, pædagogik, systemisk teori, Cooperative Learning, hjerneforskning, organisations- og ledelsesteori, erfaringsbaseret læring samt læringsstile. De vil tage afsæt i deres bogserie ”Værktøjer til klasseledelse”.

På aftenen vil du få:

  • Viden om hvorfor hjernepauser virker
  • Viden om sammenhæng mellem læring og hjernepauser
    Teknikker og værktøjer til at anvende hjernepauser og skabe glidende overgange til læringsaktiviteterne
  • Inspiration og afprøvning af hjernepauser i praksis
  • Tid til refleksion og dialog
  • Mulighed for at have det sjovt
Oplægsholdere

Søs Rask Andresen er proceskonsulent, lærer, forfatter og coach. Hun har bl.a. 25 års erfaring med undervisning, samarbejdsrelationer, kommunikation, konflikthåndtering og klasseledelse.

Nanna Paarup er proceskonsulent, cand.merc., forfatter og coach. Hun har 20 års erfaring fra undervisningssektoren med fokus på strategi, kommunikation, fusions- og forandringsprocesser samt mennesker og organisationer i udvikling.

Sammen holder de kurser, workshops, længerevarende udviklingsforløb og har udgivet en række bøger om bl.a. hjernepauser og klasseledelse.

Målgruppe

Medlemmer, der arbejder i skole, SFO, fritidshjem og klub. Andre medlemmer, der finder emnet interessant, er naturligvis også meget velkomne.

Forplejning

Der serveres let aftensmad mellem kl. 17.30-18.00, senere kaffe/te med sødt.

Tid og sted

  • Torsdag den 20. september 2018
  • Kl.17.30 - 20.00
  • VIA University College, Campus Viborg, Prinsens Allé 2, 8800 Viborg

Tilmelding

Tilmeldingsfrist:
Senest den 6. september 2018 23:55.
TILMELD DIG
Tilføj begivenhed til kalender 2018-09-20 17:30:00 2018-09-20 20:00:00 Europe/Copenhagen MidtVestjylland: Hjernepauser Hjernepauser er små aktiviteter, der booster læring hos børn og unge. En hjernepause er en aktivitet på typisk 1-5 minutter, hvor børn og unge gennem bevægelse, koncentration og koordination genererer ny energi, opmærksomhed og fokus. Hjernepauser giver mere reel læringstid og bidrager til øget trivsel blandt børn og unge. VIA University College, Campus Viborg, Prinsens Allé 2, 8800 Viborg BUPL

Spørgsmål

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte professionsmedarbejder Mette Kølbæk Pedersen, mkp@bupl.dk, eller faglig sekretær Jonna Uhre, jpu@bupl.dk.