Log ind

ARRANGEMENTER

MidtVestjylland: Generalforsamling


Generalforsamlingen er din mulighed for, som medlem af BUPL MidtVestjylland, at få direkte indflydelse på fagforeningens udvikling og politik.


På generalforsamlingen kan du høre om, hvad fagforeningen har arbejdet med de seneste to år og du vil blive involveret i og taget med på råd omkring, hvad BUPL skal arbejde med de næste to år. Du får også mulighed for at stemme på dem, du ønsker, der skal sidde i BUPL MidtVestjyllands bestyrelse eller selv stille op.

Materialer – bliv klogere på BUPL MidtVestjylland inden generalforsamlingen

Traditionen tro bliver september-udgaven af Lokalposten dedikeret den forestående generalforsamling og sendt til alle medlemmerne. Du kan også løbende orientere dig om generalforsamlingen under menuen Generalforsamling. Her finder du dagsorden, indkomne forslag og efterfølgende referat.

Program

Vi åbner dørene kl. 16.30 med indskrivning og udlevering af generalforsamlingsmateriale. Det forventes, at første del af generalforsamlingen afvikles fra kl. 17.00-18.00. Der vil være spisning fra kl. 18.00-18.45. Herefter afvikles resten af generalforsamlingen.

Forslag

Alle medlemmer har desuden mulighed for at fremsætte forslag til generalforsamlingen. Eksempler herpå kan være ændringsforslag til fagforeningens politikker og bestemmelser eller forslag til, hvad du synes, fagforeningen skal arbejde med.

Forslagene kan fremsættes til og med mandag den 26. september 2022 og skal sendes til BUPL MidtVestjylland, Stationsvej 8a, 7500 Holstebro eller pr. mail på midtvestjylland@bupl.dk.

Tilmelding

Af hensyn til fællesspisningen er tilmelding nødvendig. Som altid kan du tilmelde dig via bupl.dk/arrangementer. Det er vigtigt, at vi får navn, CPRnummer og e-mailadresse på alle tilmeldte.

Transport

Udgifter til offentlig transport refunderes mod fremvisning af billet. Ved kørsel i privat bil ydes kørepenge á 1,96 kr. pr. km. Det ses gerne, at man arrangerer fælleskørsel.

Målgruppe:

Alle medlemmer af BUPL MidtVestjylland.

 

Vi glæder os til at se dig.

Tid og sted

  • Torsdag den 6. oktober 2022
  • Kl.16.30 - 22.00
  • Musikteatret Holstebro, Den Røde Plads 16, 7500 Holstebro, Danmark
  • Tilmelding

    Tilmeldingsfrist:
    Senest den 15. september 2022 23:59.
    TILMELD DIG
    Tilføj begivenhed til kalender 2022-10-06 16:30:00 2022-10-06 22:00:00 Europe/Copenhagen MidtVestjylland: Generalforsamling Generalforsamlingen er din mulighed for, som medlem af BUPL MidtVestjylland, at få direkte indflydelse på fagforeningens udvikling og politik. Musikteatret Holstebro, Den Røde Plads 16, 7500 Holstebro, Danmark BUPL

    Spørgsmål

    Har du spørgsmål vedr. generalforsamlingen, er du velkommen til at kontakte BUPL MidtVestjylland på midtvestjylland@bupl.dk eller 3546 5555.