MidtVestjylland: Fritidspædagogikkens videreudvikling - BUPL

Log ind

ARRANGEMENTER

MidtVestjylland: Fritidspædagogikkens videreudvikling


Fritidspædagogikken har gennem de senere år været under forandring, men er stadig lige vigtig og betydningsfuld! Denne aften vil vi stille skarpt på fritidspædagogik og udviklingen af denne.


Fritidspædagogiske tilbud er afgørende i forhold til børn og unges trivsel og styrkelse af deres indbyrdes fællesskaber på tværs af alderstrin. Netop gennem fællesskaber og inddragende aktiviteter er fritidspædagogiske tilbud med til at skabe sammenhæng, styrke børn og unges almene dannelse og støtte dem i at blive til nogen, og ikke blot noget.

Inspiration til udvikling
Jesper Larsen vil denne aften holde oplæg og inspirere til udvikling af feltet i de kommende år.

Han vil bl.a. besvare nedenstående spørgsmål:

  • Hvordan skaber vi fortsat interesse for og anerkendelse af fritidspædagogiske tilbud?
  • Det pædagogiske grundlag for fritidspædagogikken – hvor står vi, når vi siger, at pædagogik skal ”spille” børn og unge gode til resten af deres liv?
  • Hvordan kan vi arbejde med 1. persons perspektivet hos børn og unge og lade det pædagogiske få næring herfra?

Jespers oplæg er videns- og forskningsinformeret og vil være suppleret med mange eksempler fra praksis.

Der er brug for fortsat forståelse og anerkendelse af pædagogers bidrag på det fritidspædagogiske felt i SFO og klubområdet. Aftenen vil derfor byde på både oplægget med Jesper Larsen og inddragende debat med fritidspædagogikkens videreudvikling i fokus.

Oplægsholder:

Jesper Larsen er pædagog, PD i ungdomspædagogik og Master i ledelse og organisationsudvikling. Han har erfaring som bl.a. leder af forskellige ungeprojekter, klubchef med afsæt i kommunal forvaltning, udviklingskonsulent i Ungdomsringen og er nu selvstændig rådgiver på det fritids- og ungdomspædagogiske område. Jesper er desuden forfatter til flere bøger indenfor området.

Målgruppe:

Medlemmer, der arbejder i skole, SFO, fritidshjem og klub. Andre medlemmer, der finder emnet interessant, er naturligvis også velkomne.

Forplejning:

Der serveres let aftensmad mellem kl. 17.30-18.00, senere kaffe/te med sødt.

Tid og sted

  • Mandag den 8. november 2021
  • Kl.17.30 - 21.00
  • VIA University College - Campus Holstebro, Gl. Struervej 1, 7500 Holstebro
  • Tilmelding

    Tilmeldingsfrist:
    Senest den 25. oktober 2021 23:59.
    TILMELD DIG
    Tilføj begivenhed til kalender 2021-11-08 17:30:00 2021-11-08 21:00:00 Europe/Copenhagen MidtVestjylland: Fritidspædagogikkens videreudvikling Fritidspædagogikken har gennem de senere år været under forandring, men er stadig lige vigtig og betydningsfuld! Denne aften vil vi stille skarpt på fritidspædagogik og udviklingen af denne. VIA University College - Campus Holstebro, Gl. Struervej 1, 7500 Holstebro BUPL

    Spørgsmål

    Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte professionskonsulent Marlene Gram Berthelsen, mrm@bupl.dk, eller faglig sekretær Jonna Uhre, jpu@bupl.dk.