Log ind

ARRANGEMENTER

MidtVestjylland: De forunderlige sanser


Børn bliver konstant påvirket af mange millioner sanseindtryk, både fra egen krop og omverden. De fleste sanseindtryk sorterer de fra, hvis de kan! Dette oplæg vil bidrage med viden om sansernes betydning for børns måde at være i verden på, hvordan sanserne kan stresse og hvad vi i pædagogisk praksis kan gøre for at forebygge, at denne stress kan føre til konflikt og udfordrende adfærd.


Om oplægget

De mange indtryk, bearbejdningen og forståelsen heraf, hjælper børn til at kunne styre deres adfærd og reagere mere eller mindre hensigtsmæssigt. Nogle sanseindtryk efterlader positive spor, andre negative. De positive spor kan børnene glædes over, mens de negative, og dem børnene ikke kan sortere fra, kan fylde uhensigtsmæssigt og påvirke deres stressniveau og måde at være i verden på i en negativ retning.

Når sanseindtrykkene er for mange, for ’skæve’ eller bare lidt anderledes, kan det påvirke og forstyrre opfattelsen af verden. Mange børn med udviklingsforstyrrelser kan særligt have sådanne sansemæssige forstyrrelser og udfordringer med at forstå deres omgivelser. Hvis børn har disse udfordringer, betyder det også næsten altid udfordringer i forhold til stress. Stress kan let føre til konflikter og udfordrende adfærd.

Kirsten Bundgaard vil bidrage med viden om:
Hvorfor udfordringerne opstår hos børn med udviklingsforstyrrelser (ASF, ADHD og lignende).
Hvordan vi i pædagogisk praksis kan hjælpe disse børn med udfordringerne.
Hvordan en low arousal tilgang kan være hensigtsmæssig for at forebygge, at konflikterne bliver for voldsomme og uhåndterlige.

Oplægsholder

Kirsten Bundgaard er uddannet fysioterapeut, pædagogisk vejleder, har en master i læreprocesser, er certificeret StudioIII og ATLASS-træner og er konsulent med speciale i ASF og ADHD ved Neuro Team.

Målgruppe

Medlemmer, der arbejder i specialbørnehaver og -skoler. Andre medlemmer, der finder emnet interessant, er naturligvis også meget velkomne.

Forplejning

Der serveres let aftensmad mellem kl. 17.30-18.00, senere kaffe/te med sødt.

Tid og sted

  • Tirsdag den 30. oktober 2018
  • Kl.17.30 - 20.30
  • VIA University College, Campus Skive, Dalgas Allé 20, 7800 Skive

Tilmelding

Tilmeldingsfrist:
Senest den 22. oktober 2018 23:55.
TILMELD DIG
Tilføj begivenhed til kalender 2018-10-30 17:30:00 2018-10-30 20:30:00 Europe/Copenhagen MidtVestjylland: De forunderlige sanser Børn bliver konstant påvirket af mange millioner sanseindtryk, både fra egen krop og omverden. De fleste sanseindtryk sorterer de fra, hvis de kan! Dette oplæg vil bidrage med viden om sansernes betydning for børns måde at være i verden på, hvordan sanserne kan stresse og hvad vi i pædagogisk praksis kan gøre for at forebygge, at denne stress kan føre til konflikt og udfordrende adfærd. VIA University College, Campus Skive, Dalgas Allé 20, 7800 Skive BUPL

Spørgsmål

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte professionsmedarbejder Mette Kølbæk Pedersen, mkp@bupl.dk, eller faglig sekretær Jonna Uhre, jpu@bupl.dk.