Log ind

ARRANGEMENTER

MidtVestjylland: Fælles sangaften med “Sang på menuen”


Elsker du at synge, mærke glæden og den opløftende stemning ved at synge sammen? Så er her mulighed for at deltage i en hyggelig sangaften med BUPL MidtVestjylland og koret ”Sang på Menuen”.


”Sang på menuen” har et stort rytmisk repertoire, masser af humor og består af 20-30 kvinder samt korleder Helle Toft Mikkelsen. Koret hører lokalt til i Skiveområdet og har musikalsk hjælp fra bassist Allan Simonsen.

Det er glæden ved sangen og fællesskabet der udgør grundpillen i dette arrangement og man får, ifølge koret selv, ikke et ben til jorden, medmindre man har humor. Korets repertoire består af en god blanding af danske og udenlandske sange. Det rytmiske er det fremherskende og der vil denne aften blive sunget sange af både Sebastian, Abba, TV2, Anne Linnet, Gasolin, Beatles, Tøsedrengene og mange andre.

Vores fælles sangaften er et nyt tiltag i BUPL MidtVestjylland, hvor der både vil være mulighed for at lytte, men også selv synge med. Arrangementet finder sted i Resen Kirke ved Skive. Resen Kirke er en gammel landsbykirke, hvor akustikken er god til sang og musik.

 

Om arrangementet

Arrangementet er udviklet i projektet “Vi skal gøre mere sammen” i samarbejde med tillidsrepræsentanter i BUPL MidtVestjylland.

Den fælles sangaften bliver en blanding af fællessang med afbræk, hvor koret synger alene. ”Sang på Menuen” er et kor fra Skive-egnen bestående af 30 skønne kvinder. De har et stort rytmisk repertoire og masser af humor!

 

Målgruppe

Alle medlemmer, med lyst til sang og hyggeligt samvær.

 

Forplejning

Der serveres kaffe og kage efter sangen.

Tid og sted

  • Tirsdag den 18. februar 2020
  • Kl.19.00 - 21.00
  • Resen Kirke, Kirkevej 25A, Skive, Danmark
  • Tilmelding

    Tilmeldingsfrist:
    Senest den 15. februar 2020 23:55.
    TILMELD DIG
    Tilføj begivenhed til kalender 2020-02-18 19:00:00 2020-02-18 21:00:00 Europe/Copenhagen MidtVestjylland: Fælles sangaften med “Sang på menuen” Elsker du at synge, mærke glæden og den opløftende stemning ved at synge sammen? Så er her mulighed for at deltage i en hyggelig sangaften med BUPL MidtVestjylland og koret ”Sang på Menuen”. Resen Kirke, Kirkevej 25A, Skive, Danmark BUPL

    Spørgsmål

    Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte professionsmedarbejder Marlene Gram Berthelsen, mrm@bupl.dk, eller faglig sekretær Jonna Uhre, jpu@bupl.dk.