Log ind

ARRANGEMENTER

UDSKUDT – MidtVestjylland: Autisme – set indefra


Medlemsarrangementet er desværre udskudt grundet de nuværende COVID19-restriktioner. Alle tilmeldte får direkte besked.


Verden ser noget anderledes ud, hvis man har autisme. Der er mange krav og forventninger, mange opgaver og spørgsmål, mange ting der skal vurderes, planlægges og udføres. Helt almindelige hverdagsopgaver kan virke overvældende og kræve rigtig meget energi.

Udfordringer, der knytter sig til diagnosen
Ovenstående kan bevirke, at børn og unge med autisme og/eller ADHD ofte bliver misforstået og måske opfattet som dovne eller modvillige. Anne Skov Jensen vil med udgangspunkt i sit eget liv som autist samt mor til en søn og datter med autisme fortælle om, hvordan diagnosen opleves indefra. Hun vil bl.a. rette fokus på bredden i autismespektret og de forskellige udfordringer, der knytter sig hertil. En forståelse af autisme indefra kan i mødet med børn og unge med diagnosen understøtte, at mødet bliver båret af forståelse samt den rette støtte og hjælp til at håndtere de udfordringer, som diagnosen kan medføre.

Anne vil denne aften fortælle om udfordringerne set indefra i forhold til:

  • Det sociale
  • Det kommunikative
  • Det emotionelle
  • Eksekutive funktioner
  • Sanser
  • Stress og nedsmeltning

Strategier til pædagogisk praksis
Anne vil desuden komme med eksempler på, hvordan man i pædagogisk praksis med forskellige strategier kan gøre hverdagen lidt nemmere for børn og unge med autisme og fortælle om, hvorfor forudsigelighed og struktur er så vigtigt. Annes fokus på autisme indefra inkluderer også en intention om at få aflivet myter og fordomme omkring diagnosen.

Oplægsholder:

Anne Skov Jensen er som voksen blevet diagnosticeret med Aspergers Syndrom og ADHD. Hun er uddannet jurist og har bl.a. tidligere arbejdet som anklager, jurist i Statsforvaltningen. Hun har en søn og datter med samme diagnoser. Anne står bag Overlevelsesguiden og er formand for foreningen A-Team. Hun medvirkede desuden i DR’s programmer “De skjulte talenter”. De sidste år har Anne rejst rundt i landet sammen med Peter Lund Madsen og holdt foredrag om hjernen og autisme.

Målgruppe:

Medlemmer, der arbejder i specialbørnehaver og -skoler. Andre medlemmer, der finder emnet interessant, er naturligvis også velkomne.

Forplejning:

Der serveres let aftensmad mellem kl. 17.30-18.00, senere kaffe/te med sødt.

Tid og sted

  • Mandag den 19. april 2021
  • Kl.17.30 - 21.00
  • Vildbjerg Sports- og Kulturcenter, Sports Allé 6, 7480 Vildbjerg
  • Tilmelding

    Tilmeldingsfrist:
    Senest den 6. april 2021 23:59.
    TILMELD DIG
    Tilføj begivenhed til kalender 2021-04-19 17:30:00 2021-04-19 21:00:00 Europe/Copenhagen UDSKUDT – MidtVestjylland: Autisme – set indefra Medlemsarrangementet er desværre udskudt grundet de nuværende COVID19-restriktioner. Alle tilmeldte får direkte besked. Vildbjerg Sports- og Kulturcenter, Sports Allé 6, 7480 Vildbjerg BUPL

    Spørgsmål

    Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte professionskonsulent Marlene Gram Berthelsen, mrm@bupl.dk, eller faglig sekretær Jonna Uhre, jpu@bupl.dk.