Log ind

ARRANGEMENTER

MidtVestjylland: Narrativer om børn i pædagogisk dokumentation – AFLYST


Dokumentation er ikke bare noget, vi gør ved siden af vores arbejde som pædagoger. Det er en del af vores praksis og de narrativer, vi skaber om børn såvel skriftligt som mundtligt har effekt på det arbejde, vi gør med dem og deres familier.


ARRANGEMENTET ER DESVÆRRE AFLYST PGA. CORONA

 

 

Dokumentationens betydning

Martin Nevers vil denne dag pege på, hvilken betydning dokumentationen har for barnet, de professionelles blik, på forældrene, samt på det samarbejde, der skal finde sted.

Det meste af vores dokumentation foregår i systemer eller kulturer, som har nogle indbyggede sproglige vaner, båret af måder at tænke og tale på, som er udviklet på tværs af faggrupper igennem mange år.

 

En øjenåbner

Martins pointer, som han vil præsentere denne dag, er af mange, der tidligere har deltaget i lignende oplæg, blevet kaldt en øjenåbner. Når de kan have den effekt, er det netop fordi mange af vores sproglige vaner er så naturlige og selvfølgelige, at de kan være meget svære at få øje på.

Martin vil inspirere til:

  • Dokumentation, der styrker barnets identitet og lyst til at engagere sig i de dokumenter, der skrives
  • Hvordan man kan skabe en dokumentationspraksis i PPR, støtteog ressourceteams, som i højere grad skaber meningsfuldhed og udvikling ved bl.a. at begynde at kigge lidt nøjere på nogle af de sproglige vaner, som ”huserer” på tværs af faggrupper
  • Fokus på konkrete sproglige opmærksomheder, som med en lille indsats kan få stor betydning for meningsfuldheden i pædagogers skriftlige og mundtlige italesættelser af barnet

 

Oplægsholder

Martin Nevers arbejder til daglig som underviser, supervisor og terapeut hos DISPUK. Han har en fortid som lærer og det er i koblingen imellem hans sproglige opmærksomhed som dansklærer og hans terapeutiske opmærksomhed på udvikling af identitet at hans opmærksomhed på dokumentationens betydning har fundet nye vinkler.

 

Målgruppe

Alle medlemmer, der arbejder i PPR, støtte- og ressourceteams.

Andre medlemmer, der fi nder emnet interessant, er naturligvis også velkomne.

 

Forplejning

Der er fuld forplejning på dagen.

Har du bemærkninger, fx til forplejningen, bedes du skrive dette i kommentarfeltet, når du tilmelder dig.

Tid og sted

  • Mandag den 16. november 2020
  • Kl.09.00 - 13.15
  • Vildbjerg Sports- og Kulturcenter, Sports Alle 6, Vildbjerg, Danmark
  • Tilmelding

    Tilmeldingsfrist:
    Senest den 2. november 2020 23:55.
    TILMELD DIG
    Tilføj begivenhed til kalender 2020-11-16 09:00:00 2020-11-16 13:15:00 Europe/Copenhagen MidtVestjylland: Narrativer om børn i pædagogisk dokumentation – AFLYST Dokumentation er ikke bare noget, vi gør ved siden af vores arbejde som pædagoger. Det er en del af vores praksis og de narrativer, vi skaber om børn såvel skriftligt som mundtligt har effekt på det arbejde, vi gør med dem og deres familier. Vildbjerg Sports- og Kulturcenter, Sports Alle 6, Vildbjerg, Danmark BUPL

    Spørgsmål

    Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte professionsmedarbejder Marlene Gram Berthelsen, mrm@bupl.dk, eller faglig sekretær Jonna Uhre, jpu@bupl.dk.