Log ind

ARRANGEMENTER

Konference: Voksnes ansvar når børn leger (Aarhus og Østjylland)


Dagen byder på to oplæg. I det første uddybes det, hvorfor legen ikke bare er sjov og uproblematisk for børnene, og der gives et nuanceret billede af, hvordan det opleves at lege. I dagens andet oplæg beskrives det, hvordan vi i legen involverer os med en verden, der er større end den, vi kender. På den måde får vi nye erfaringer og danner os. Det er vigtigt at holde dannelsesprocessen aktiv og træne evnen til at overskride sig selv hele livet.


Skal vi lege? v/ Ditte A. Winther-Lindqvist
På førskoleområdet er det særligt spørgsmål knyttet til børns leg i børnehaven, legens betydning for udviklingen og hvordan voksne kan understøtte børns leg og legemiljøer (herunder den fysiske indretning af rum og interiør). I de senere år har hun også været involveret i forskning i kvalitet i dagtilbud, i forhold til indretning af lege- og læringsmiljøer i daginstitutioner, samt overgangen til skole.
Ditte A. Winther-Lindqvist har skrevet bogen ”Skal vi lege?” der bygger på en videnskabelig undersøgelse af legen og er skrevet til voksne – praktikere og teoretikere – med interesse for børns leg, fællesskaber, identitet og hverdagsliv i børnehaven. Den henvender sig konkret til voksne, der arbejder med børn til daglig, fordi læseren indføres i den relevante psykologiske forskning om leg. Samtidig tilbyder den en ny teoretisk ramme til at forstå, hvad legen i børnehaven går ud på.
På konferencen vil Ditte A. Winther-Lindqvist bl.a. besvare spørgsmålene. Hvad handler legen om for børn i børnehaven? Hvad betyder den for deres hverdagsliv? Det uddybes, hvorfor legen ikke bare er sjov og uproblematisk for børnene, og der gives et nuanceret billede af, hvordan det opleves at lege. Argumentet er, at legen også er en alvorlig aktivitet for børnene, fordi den påvirker deres relationer, identitet og fællesskaber. Ditte A. Winther-Lindqvist er ansat som lektor på Aarhus universitet i udviklingspsykologi med forskningsområde indenfor 0-18 åriges liv, udvikling og aktiviteter.

Leg er vigtigere end nogensinde
”I legen involverer vi os med en verden, der er større end den, vi kender. På den måde får vi nye erfaringer og danner os,” forklarer Lars Geer Hammershøj. ”Børn oplever, at de bliver en anden, når de leger. Her er man ikke længere lille Jens, men stjernekriger, racerkører eller far. Børnene skaber et fiktivt univers, som de deltager i ved at blive en anden. Verden vokser, og barnet vokser med.”
Denne evne til at overskride sig selv og blive en del af en større verden er vigtig gennem hele livet, fordi vi danner os selv og vores fællesskaber, fra vi fødes til vi dør. ”Vi danner os selv, hver gang vi træder ind i et nyt fællesskab. Når vi starter i børnehave, i skolen, til spejder, på universitet og når vi får et nyt job,” fortæller Lars Geer Hammershøj. ”Denne evne er vigtig for at trives som menneske og indgå i et samfund i hastig forandring.”
Legen er vigtigere end nogensinde i dag, fordi mængden af fællesskaber vokser. Før i tiden blev vi født ind i nogle faste sociale fællesskaber. I dag skal vi selv skabe dem hele livet igennem. Derfor er det vigtigt at holde dannelsesprocessen aktiv og træne evnen til at overskride sig selv.
Lars Geer Hammershøj, der er cand. mag. i idehistorie og har ph.d. i sociologi har i flere år forsket i legen som en kreativ dannelsesproces, hvor børn bryder med virkeligheden og skaber sig selv ved at overskride sig selv.

Program

09.30 – 10.00 Morgenkaffe
10.00 – 12.00 Oplæg v. Ditte Winther Lundquist. Det uddybes, hvorfor legen ikke bare er sjov og uproblematisk for børnene, og der gives et nuanceret billede af, hvordan det opleves at lege.
12.00 – 13.00 Frokost
13.00 – 15.00 Leg er vigtigere end nogensinde. Oplæg v. Lars Hammershøj: I legen involverer vi os med en verden, der er større end den, vi kender. På den måde får vi nye erfaringer og danner os.Børn oplever, at de bliver en anden, når de leger.
14.00 – 14.15 Kaffe med kage
15.00 Tak for i dag

Pris
Medlemmer af BUPL: 395 kroner
PLS’ere, pensionister og ledige: Gratis
Øvrige faggrupper under FH (Fagbevægelsens Hovedorganisation): 1.000 kroner

BUPL refunderer ikke eventuelle udgifter til vikar, p-afgift, transport m.v.

Sted
Som udgangspunkt afholdes konferencen i Smedien, Værkmestergade 7, 8000 Aarhus C, men der tages forbehold for ændringer, i tilfælde af mange tilmeldinger.

Målgrupper
Pædagoger og ledere, der er medlem af BUPL Århus og BUPL Østjylland, er velkomne på konferencerne.

Afbud
Tilmeldingen er bindende, men bliver du forhindret i at deltage, kan du sende en kollega i stedet for. Du skal blot sende os en mail (aarhus@bupl.dk) med kollegaens navn senest den 22. oktober 2021, kl. 12.
Under alle omstændigheder vil vi gerne have besked, da der er forplejning til arrangementet.

Det skal du selv være særlig opmærksom på
Vi forbeholder os ret til at ændre i programmet, stedet etc., hvorfor du bør holde dig opdateret på denne side. Du modtager ikke en reminder-mail op til selve arrangementet.

Tid og sted

  • Onsdag den 27. oktober 2021
  • Kl.09.30 - 15.00
  • Smedien, Værkmestergade 7, Aarhus, Danmark
  • Tilmelding

    Tilmeldingsfrist:
    Senest den 21. oktober 2021 23:59.
    TILMELD DIG
    Tilføj begivenhed til kalender 2021-10-27 09:30:00 2021-10-27 15:00:00 Europe/Copenhagen Konference: Voksnes ansvar når børn leger (Aarhus og Østjylland) Dagen byder på to oplæg. I det første uddybes det, hvorfor legen ikke bare er sjov og uproblematisk for børnene, og der gives et nuanceret billede af, hvordan det opleves at lege. I dagens andet oplæg beskrives det, hvordan vi i legen involverer os med en verden, der er større end den, vi kender. På den måde får vi nye erfaringer og danner os. Det er vigtigt at holde dannelsesprocessen aktiv og træne evnen til at overskride sig selv hele livet. Smedien, Værkmestergade 7, Aarhus, Danmark BUPL

    Spørgsmål

    Helle Ebsen, hee@bupl.dk