Log ind

ARRANGEMENTER

Konference om fritidspædagogik og den frie tanke – Hvor er vi på vej hen?


Er du fritidspædagog, eller har du blot en særlig interesse i fritidsområdet, så tag med på denne gratis konference. Du skal blot være medlem af BUPL. Den finder sted den 28. februar 2022.


Det handler konferencen om

Konferencen stiller skarpt på at fastholde fritidspædagogikken i børn og unges fritidsrum. Det gør vi ved at give blik på og nuancering af, hvorfor fritidspædagogikken er til gavn for alle børn og unge, fordi det giver dem mulighed for at øve sig i elementer som at være deltagende, være kritiske og være i fællesskaber.

Samlet set bidrager oplæg og drøftelser til at fastholde fritidspædagogikken på den politiske dagsorden – både nationalt og kommunalt – så den del af børn og unges liv prioriteres og værnes om.

 

Program for formiddagen med oplæg og paneldebat kl. 9.00–12.30:

09:00: Ankomst

09:30: Velkomst og åbning ved Lars Søgarrd, BUPL’s forretningsudvalg

09:45: “Ret til indflydelse på eget liv”, oplæg ved Anders Petersen, ph.d. og lektor i sociologi på Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, Aalborg Universitet

10:15: “Betydningen af at investere i fritidsinstitutionernes fællesskab”, oplæg Lea Ringskou, lektor, VIA

10:45: Pause og kaffe

11:00: Ungeoplæg – Ung Norddjurs

11:15: Paneldebat: “Har børn indflydelse på eget liv? Hvad er fremtidsudsigterne for den frie tanke i pædagogikken?”

I panelet sidder:

  • Marianne Gilbert Nielsen, formand BUPL Århus
  • Thomas Medom, rådmand for Børn og Unge i Aarhus Kommune
  • Lise-Lotte Leervad Larsen, byrådsmedlem for Socialdemokratiet i Randers
  • Charlotte Vindeløv, byrådsmedlem for SF i Skanderborg
  • Søren Küsch Larsen, koordinator UngiÅrhus
  • Regitze Spenner Ishøy, næstformand Skole og Forældre

12:00 Opsamling og afslutning på formiddagen ved Trine Ankerstjerne, BUPL

12:15: Sandwich (til at tage med eller spise på stedet)

 

Program for eftermiddagen med workshops kl. 13–15:30:

Om eftermiddagen kan du deltage i to workshops.

13:00: 1. Workshopsrunde – Se omtalen af de fire forskellige workshops længere nede på siden. Du tilmelder dig en af dem via den elektroniske tilmelding.

13.45: Kaffeopfyldning

14.00: 2. Workshopsrunde – Se omtalen af de fire forskellige workshops længere nede på siden. Du tilmelder dig en af dem via den elektroniske tilmelding.

15:00: Opsamling

15:20: Tak for i dag

 

Beskrivelse af de fire workshops

Workshop 1: “Ved vi nok til at sætte retning for fritidspædagogik?” ved Lea Ringskou, lektor og David Thore Gravesen, lektor og ph.d., VIA

Forskning og forskningsbaseret viden på det fritidspædagogiske område er, sammenlignet med andre pædagogiske områder, relativt begrænset.

I workshoppen vil vi diskutere spørgsmål som disse og sammen med jer forsøge at komme med bud på, hvordan fritidspædagogikken kan styrkes gennem forskningsviden og øget videnskabelig produktion. Intentionen er værdifuld brobygning mel-em forskning og praksis og værdifulde input fra jer til os om, hvordan vi som forskere kan bidrage til at styrke fritidspædagogikken.

  • Hvad kendetegner den forskningsviden, vi har om fritidspædagogikken?
  • Hvilken rolle spiller pædagogerne i den eksisterende forskning?
  • Hvilken betydning kan det have for de studerende, for uddannelsen og for den fritidspædagogiske praksis, at mængden af forskningsbaseret viden er begrænset?
  • Hvilken viden efterspørger pædagogerne selv på det fritidspædagogiske felt?
  • Er der overhovedet nogen forbindelse mellem forskningsviden og fritidspædagogisk praksis?

 

Workshop 2: “Hvor ser pædagogerne blinde pletter i det fritidspædagogiske arbejde?” ved  Lisbeth Madsen, lektor, Københavns Professionshøjskole og Mette Stæhr, uddannelsesleder, Absalon

Det pædagogiske arbejde med børn og unge i fritidsinstitutionerne har de senere år politisk, økonomisk og kompetenceudviklingsmæssigt været nedprioriteret. Dette har skabt væsentlige forandringer i vilkårene for det fritidspædagogiske arbejde, som også har medført blinde pletter i forhold til fritidspædagogernes faglighed og kompetenceudvikling.

På workshoppen vil vi tage udgangspunkt i en undersøgelse, vi har foretaget i 2019 om pædagogers muligheder for og ønsker til kompetenceudvikling på det fritidspædagogiske felt. Vi vil præsentere central pointer herfra om bl.a. hvilke muligheder medarbejdere og ledere efterspørger at få styrket i den fritidspædagogiske praksis.

Pointerne vil vi gerne diskutere med jer, og høre hvilke blinde pletter og faglige tematikker, I mener, der aktuelt rører sig i den fritidspædagogiske praksis?

Workshop 3: “Har fritidspædagogikken stadig et magiske rum?” ved Nils Falk, ph.d. studerende, DPU

Fritidspædagogikkens stærke historiske traditioner og værdier er vigtigere end nogensinde før. Vi bevæger os langsomt men sikkert ud af et målstyringsparadigme, som har omformet de pædagogiske institutioner for børn og unge til mellemstationer på vejen mod uddannelse og arbejdsmarked.

Tiden kalder på pædagogiske miljøer, der understøtter et langt bredere defineret dannelses- og uddannelsesprojekt end det, vi ser lige nu.

Her kan pædagogers viden og kompetencer indenfor eksempelvis æstetiske, musiske og kreative læringsformer samt  – ikke mindst – deres fokus på at nære de forpligtende fællesskaber, fremfor at vurdere børn og unges individuelle præstationer blive en afgørende ressource i fremtidens skole- og fritidspædagogiske landskab.

Men det kræver i sagens natur, at pædagogerne tager udfordringen op og begynder at påtage sig en langt mere aktiv rolle i den faglige dialog og idéudvikling med folkeskolens lærere.

Workshop 4: “Når unge får indflydelse på eget liv” ved Søren Küsch Larsen, faglig koordinator, UngiAarhus ØST

 

UngiAarhus driver fritids- og ungdomsklubber, pædagogisk ledede legepladser samt ungdomsskoler i hele Aarhus Kommune. UngiAarhus er for alle byens børn og unge. UngiAarhus står for at lave spændende aktiviteter, fordybelse, knytte venskaber for livet, blive klogere på verden – og i det hele taget have det sjovt sammen med andre.

Inddragelse er et vigtigt pædagogisk indsatsområde for at udvikle børnenes og de unges interesse for og evne til aktiv medvirken i udviklingen af samfundet og demokratiet. Det udvikler deres dømmekraft og kompetencer til at træffe reflekterede valg og gode beslutninger samt deres evne til at deltage i forpligtende og udviklende fællesskaber.

Denne workshop sætter spot på:

  • Hvordan kan man som pædagog aktivt arbejde med unge-inddragelse?
  • Hvorfor det er vigtigt?
  • Hvordan får man som pædagog børn og unge i tale, til at engagere sig og deltage?
Pris & tilmelding

Det er gratis for BUPL-medlemmer at deltage.

BUPL refunderer ikke eventuelle udgifter til vikar, p-afgift, transport m.v.

 

Mød trygt op

Du kan trygt møde op til arrangementet, hvor vi alle tager ansvar for at mindske smitterisikoen. For at skabe tryghed og samtidig kunne sikre kvaliteten, skal du og de øvrige deltagere fremvise coronapas.

 

Målgrupper

Pædagoger og ledere, der er medlem af BUPL, er velkomne på konferencerne.

 

Afbud

Bliver du forhindret i at deltage, så send os en mail hurtigt muligt (ostjylland@bupl.dk).

 

Eventuelle ændringer i arrangementet

Vi forbeholder os ret til at ændre i programmet, datoen, stedet mv., hvis det bliver nødvenligt. Eventuelle ændringer i ovennævnte sender vi direkte besked om til de tilmeldte via Min Side. Det er derfor vigtigt, at du holder dig selv orienteret via Min Side.

Gå til Min Side (brug fx NemID til at logge på)

Tid og sted

  • Mandag den 28. februar 2022
  • Kl.09.00 - 15.30
  • Radisson Blu Scandinavia Hotel, Aarhus, Thomas Jensens Allé, Aarhus, Danmark
  • Tilmelding

    Tilmeldingsfrist:
    Senest den 20. februar 2022 23:59.
    TILMELD DIG
    Tilføj begivenhed til kalender 2022-02-28 09:00:00 2022-02-28 15:30:00 Europe/Copenhagen Konference om fritidspædagogik og den frie tanke – Hvor er vi på vej hen? Er du fritidspædagog, eller har du blot en særlig interesse i fritidsområdet, så tag med på denne gratis konference. Du skal blot være medlem af BUPL. Den finder sted den 28. februar 2022. Radisson Blu Scandinavia Hotel, Aarhus, Thomas Jensens Allé, Aarhus, Danmark BUPL

    Spørgsmål

    Har du spørgsmål til det faglige indhold, kan du kontakte faglig konsulent Bente Christensen, BUPL Østjyllnd (35 46 56 12) eller faglig sekretær Helle Ebsen (51 19 58 64)

     

    Har du spørgsmål til onlinetilmeldingen, kan du kontakte Rita H. Svennum, BUPL Østjylland (21 28 60 01).