Hvordan får vi skabt øget opmærksomhed på, at pædagoger er signifikante faglige medspillere i både skole og fritid, når det handler om børn og unges trivsel, dannelse og udvikling?
Hvornår: Onsdag d. 20. marts, kl. 18-21 (der vil blive serveret sandwich fra kl. 17.15)
Sted: BUPL Sydjylland, Gejlhavegård 14B, 6000 Kolding
Målgruppe: Medlemmer af BUPL Sydjylland
Fritidsinstitutioner og skoler er i de seneste år rykket tættere på hinanden. Det kræver et øget fokus på pædagogfaglighed og et styrket pædagog-lærersamarbejde.
Ny rapport: Grundlag for pædagogfaglighed i fritid og skole
BUPL har i samarbejde med Undervisningsministeriet og Trine Ankerstjerne, der er lektor og uddannelsesleder ved Professionshøjskolen Absolon, udgivet rapporten ‘Grundlag for pædagogfaglighed i fritid og skole.’ Formålet med rapporten er at tydeliggøre pædagogernes faglige bidrag i skole og fritid og beskrive det pædagogiske grundsyn. Ligesom udgiverne også ønsker, at rapporten skaber lokale debatter og drøftelser om, hvordan pædagoger kan bidrage til børns og unges trivsel og læring i fritidsinstitutionerne og i skolen.
Pædagoger er signifikante faglige medspillere i både skole og fritid
På dette fyraftensmøde sætter Trine Ankerstjerne fokus på rapportens hovedpointer, og der vil også være tid til at debattere, hvordan vi sammen får skabt øget opmærksomhed på, at pædagoger er signifikante faglige medspillere i både skole og fritid, når det handler om børn og unges trivsel, dannelse og udvikling.
Har du spørgsmål til tilmelding, kan du kontakte:
Winnie Mikkelsen
Mail: wam@bupl.dk
Telefon: 3546 5416