Log ind

ARRANGEMENTER

Fyraftensmøde: ‘Butikkerne er lukkede, fordi luften er syg’


Kig forbi på Teams til en inspirerende fyraften, når børnepsykolog Grethe Kragh-Müller holder oplæg om coronakrisen set fra børneperspektiv.


Coronakrisen har påvirket os alle, men hvordan har krisen set ud fra børnenes perspektiv, og hvad kan vi gøre for at hjælpe de børn, som er mest mærkede af corona-angst, adfærdsregler og retningslinjer?

Det er store spørgsmål, som kan være svære at overskue, men børnepsykologen Grethe Kragh-Müller har rent faktisk undersøgt, hvordan børnene har været påvirkede af pandemien, der udviklede sig til den største samfundskrise i vor tid.

Grethe Kragh-Müller udgav i 2020 forskningsartiklen “Butikkerne er lukkede, fordi luften er syg”, som er baseret på hendes egne undersøgelser under coronakrisen. Oplægget vil tage udgangspunkt i disse undersøgelser og evt. endnu nyere viden fra verserende undersøgelser.

Selvom det foregår online og vi sidder hver for sig, vil BUPL Sydøst forsørge at skabe en hyggelig ramme omkring fyraftensmødet med god dialog, interaktion og mulighed for spørgsmål.

OBS! Foredraget er gratis for medlemmer af BUPL Sydøst og foregår som nævnt på platformen Microsoft Teams. Det kræver tilmelding, så brug tilmeldingsknappen ude til højre her på siden.

Mere om oplægsholder Grethe Kragh-Müller:

  • Hun er børnepsykolog og lektor i pædagogisk psykologi på DPU, Aarhus Universitet.
  • Hun forsker bl.a. i børns daginstitutionsliv og kvalitet i daginstitutioner samt børneliv og børns relationer til jævnaldrende og søskende.
  • Hun har bl.a. deltaget i dokumentarserien ”Børns hemmelige verden” og i programmet ”Eksperimentet med vores børn”.

Tid og sted

  • Tirsdag den 18. maj 2021
  • Kl.18.00 - 20.00
  • Kirketorvet 11, Vordingborg, Danmark
  • Tilmelding

    Tilmeldingsfrist:
    Senest den 17. maj 2021 23:59.
    TILMELD DIG
    Tilføj begivenhed til kalender 2021-05-18 18:00:00 2021-05-18 20:00:00 Europe/Copenhagen Fyraftensmøde: ‘Butikkerne er lukkede, fordi luften er syg’ Kig forbi på Teams til en inspirerende fyraften, når børnepsykolog Grethe Kragh-Müller holder oplæg om coronakrisen set fra børneperspektiv. Kirketorvet 11, Vordingborg, Danmark BUPL

    Spørgsmål

    Gitte Gram Rasmussen, sekretær i BUPL Sydøst
    Dir.tlf.: 3546 5468
    E-mail: ggr@bupl.dk