Log ind

ARRANGEMENTER

Roskilde – Hvordan sætter vi fagligheden forrest i kampen for bedre vilkår?


Har du oplevet, at der mangler respekt for dit og dine kollegers pædagogiske arbejde? Og vil du gerne blive endnu bedre til at sætte ord på din faglighed? Kom og bliv klogere på, hvordan vi bruger stærke, faglige argumenter i kampen for bedre vilkår!


Hvornår: Mandag den 27. januar 2020 kl. 10 – 15 (kaffe og brød fra kl. 9.30)

Hvor: Roskilde Kongrescenter, Møllehusvej 15, 4000 Roskilde


Så du TV 2-dokumentaren fra børnehuset Unoden? Så du de modige pædagoger og leder, der stillede sig op og fortalte om deres pædagogiske arbejde med børnene – og om nødvendigheden af gode rammer for arbejdet?

BUPL inviterer til værksted, hvor vi i fællesskab sætter spot på sammenhængen mellem vores vilkår og det, vi fagligt vil lykkes med som pædagoger.

Som deltager bliver du skarp på de pædagogiske argumenter og får inspiration til hvordan I sætter dem i spil på arbejdspladsen. Samtidig er du med til at omsætte viden og erfaringer fra pædagogers hverdag til stærke argumenter for bedre vilkår. Du bidrager til et stærkere pædagogfællesskab på tværs af arbejdspladser og får indflydelse på BUPL’s arbejde for dine og kollegernes vilkår.

På værkstedet møder du:

  • Modige pædagogkolleger, der fortæller fra egen praksis om, hvordan de går forrest på fagets vegne ved at sætte dømmekraften, etikken og de faglige argumenter forrest.
  • En anderledes dag, hvor vi gennem leg og debat finder frem til, hvad vi synes, er det allervigtigste for, at vi kan lykkes fagligt i vores arbejde.
  • Inspiration til, hvordan faglige argumenter kan bruges i kampen for bedre vilkår.
  • Indspark til at styrke den faglige debat hjemme på arbejdspladsen.

Værkstedet er for pædagoger, TR’er og ledere, som er medlem af BUPL eller BUPL’s Lederforening.

Programmet følger snarest.

Tilmeldingsfrist: 19. januar 2020

Der vil være morgenbrød, frokost og eftermiddagskaffe med kage.
Deltagelse er gratis og tilmelding er efter først-til-mølle, så skynd dig!
BUPL dækker vikar- og transportudgifter. Det får du refunderet hos din lokale fagforening.

OBS – dette arrangement finder også sted i Aarhus onsdag 29. januar 2020 kl. 10 – 15

Tid og sted

  • Mandag den 27. januar 2020
  • Kl.10.00 - 15.00
  • Roskilde Kongrescenter Bauhaus Arena, Møllehusvej 15, 4000 Roskilde, Danmark
  • Tilmelding

    Tilmeldingsfrist:
    Senest den 19. januar 2020 23:59.
    TILMELD DIG
    Tilføj begivenhed til kalender 2020-01-27 10:00:00 2020-01-27 15:00:00 Europe/Copenhagen Roskilde – Hvordan sætter vi fagligheden forrest i kampen for bedre vilkår? Har du oplevet, at der mangler respekt for dit og dine kollegers pædagogiske arbejde? Og vil du gerne blive endnu bedre til at sætte ord på din faglighed? Kom og bliv klogere på, hvordan vi bruger stærke, faglige argumenter i kampen for bedre vilkår! Roskilde Kongrescenter Bauhaus Arena, Møllehusvej 15, 4000 Roskilde, Danmark BUPL

    Spørgsmål

    Konsulent Simon Lauridsen, sdl@bupl.dk