Demonstration på Rådhuspladsen 22. november 2019 - Kom og vær med!
Der er demonstrationsmarch i København for minimumsnormeringer fredag den 22. november 2019 kl. 14.30.
Forældrene og “Hvor er der en voksen?” har arrangeret demonstrationen – og BUPL har besluttet, at vi vil støtte op om vores fælles kamp for bedre forhold. Finanslovsforhandlingerne er i fuld gang, men noget tyder på, at det kan blive en fuser. Regeringen skal derfor presses mest muligt. Så derfor dette sene tiltag.
Et samlet BUPL har besluttet at give frikøb til demonstrationen – hele dagen. Tilbuddet gælder alle de medlemmer, der vil være med, og i øvrigt kan nå at få fri. Husk, at det skal aftales med arbejdsgiver, så der ikke bliver tale om en arbejdsnedlæggelse.
Hvis medlemmerne selv sørger for transport til København kan man få refunderet transporten mod aflevering af billetten.
Forældrene har mulighed for at køre gratis med bussen ind til Rådhuspladsen.
Der køres i bus:
Fra Rådmandshaven 20, 4700 Næstved kl. 12.40 mod Rådhuspladsen i København.
Bussen kører retur til Rådmandshaven 20 fra København kl. 16.45.
Der er ikke tilmelding til arrangementet. Mød op i Rådmandshaven og bak op om minimumsnormeringerne.
TAGS
Sekretær Gitte Gram Rasmussen
ggr@bupl.dk