Log ind

ARRANGEMENTER

MidtVestjylland: Børn online – hvad gør vi?


IPads, robotter, digitalkameraer m.m. har gjort deres indtog, men hvad de præcis skal bruges til og gøre godt for, er stadig et åbent spørgsmål for mange. Stine Liv Johansen vil denne aften diskutere, hvorfor det er en opgave for pædagoger at sætte fokus på den digitale dannelse.


Digital dannelse gennem leg, fællesskab og pædagogik

Danske børn er flittige brugere af digitale teknologier. Men der er stor forskel på, hvordan de får hjælp og støtte til at begå sig digitalt – både i hjemmet, dagtilbuddet og skolen. Undersøgelser viser, at de fleste børn bruger digitale redskaber konsumerende frem for producerende.

Derudover er der sociale og kønsmæssige forskelle på, i hvor høj grad de er kreative og skabende med teknologi. Det betyder, at børnene har forskellige forudsætninger for at kunne forholde sig kritisk og kreativt til de digitale mediers muligheder.

Det er en udfordring, fordi det er igennem leg, eksperimenter og kreative fællesskaber, at børn og unge danner deres kritiske perspektiv og myndighed som medborgere i en digital virkelighed.

 

Pædagogers vigtige bidrag i det digitale liv

”Det digitale” og de dannelsesopgaver, der knytter sig hertil, er et vilkår, som pædagoger må forholde sig til. Børn og unge har brug for relevante voksne, som har mod på at engagere sig i deres digitale liv og som kan hjælpe dem med at agere i en verden, hvor etiske spørgsmål om samtykke, privatliv og algoritmer presser sig på.

Undersøgelser viser, at pædagoger gerne vil arbejde med digitale teknologier, men at det ikke er nok at have været på kursus, når hverdagen hjemme i institutionen melder sig og man skal finde ud af, hvordan teknologierne konkret skal give mening i den pædagogiske praksis.

Alt dette vil Stine inspirere til denne aften i sit oplæg med efterfølgende diskussion, hvor hun vil sætte digital pædagogik på dagsordenen – både i det store perspektiv og gennem konkrete eksempler fra praksis.

 

Oplægsholder

Stine Liv Johansen er lektor, ph.d., fra Center for Børns Litteratur og Medier på Aarhus Universitet og formand for Medierådet for Børn og Unge.

 

Målgruppe

Medlemmer, der arbejder i skole, SFO, fritidshjem og klub.

Andre medlemmer, der finder emnet interessant, er naturligvis også velkomne.

 

Forplejning

Der serveres let aftensmad mellem kl. 17.30-18.00, senere kaffe/te med sødt.

Har du bemærkninger, fx til forplejningen, bedes du skrive dette i kommentarfeltet, når du tilmelder dig.

 

Tid og sted

  • Onsdag den 30. september 2020
  • Kl.17.30 - 21.00
  • VIA University College - Campus Holstebro, Gl Struervej 1, Holstebro, Danmark
  • Tilmelding

    Tilmeldingsfrist:
    Senest den 16. september 2020 23:55.
    TILMELD DIG
    Tilføj begivenhed til kalender 2020-09-30 17:30:00 2020-09-30 21:00:00 Europe/Copenhagen MidtVestjylland: Børn online – hvad gør vi? IPads, robotter, digitalkameraer m.m. har gjort deres indtog, men hvad de præcis skal bruges til og gøre godt for, er stadig et åbent spørgsmål for mange. Stine Liv Johansen vil denne aften diskutere, hvorfor det er en opgave for pædagoger at sætte fokus på den digitale dannelse. VIA University College - Campus Holstebro, Gl Struervej 1, Holstebro, Danmark BUPL

    Spørgsmål

    Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte professionsmedarbejder Marlene Gram Berthelsen, mrm@bupl.dk, eller faglig sekretær Jonna Uhre, jpu@bupl.dk.