Sygefravær


Hvis du har sygefravær, vil du møde en række krav, både til dig selv og din arbejdsgiver.


Opdateret d. 20. august 2018

Som følge af trivselsaftalen har du som medarbejder ret til en sygefraværssamtale med din nærmeste leder senest, når du har været sygemeldt i 4 uger.

Sygefraværssamtaler efter kortere fravær

Sygefraværssamtalen kan tilbydes før 4 ugers sygdom, og der kan tilbydes mere end 1 sygefraværssamtale. Der er tale om en ret og ikke en pligt.

Lederen skal tage initiativ til samtalen, og formålet med samtalen er, at den sygemeldte kan komme hurtigere tilbage til arbejdet og eventuelt fastholdes i arbejde.

Hvis du ikke kan vende tilbage til arbejdet på normale vilkår – enten varigt eller i en længere periode – er der krav om, at der skal udarbejdes en handleplan.

Handleplanen skal udarbejdes af dig og din leder, og skal omhandle det fremadrettede forløb. Indholdet i jobplanen kan være muligheden for eksempelvis omplacering, tilpasning af jobfunktioner eller andre foranstaltninger der kan sikre, at du som sygemeldt bevarer tilknytningen og langsomt kan komme i gang igen.,

Retningslinjerne for sygefraværssamtaler aftales i kommunens øverste medindflydelses- og medbestemmelsesudvalg.

Læs mere om sygefraværssamtaler hos sundhed.dk

 


Arbejdsgiver kan, med en rimelig frist, kræve, at du dokumenterer, at du er syg.

Med en rimelig frist menes, at du skal have tid til at konsultere din læge og fremsende en eventuel erklæring. Dokumentationen kan være en erklæring fra egen læge. Dokumentationen skrives på en såkaldt frihåndsattest. Hvis du oplever problemer med at få den erklæring fra din læge, som din arbejdsplads efterspørger, skal du kontakte din lokale fagforening.

Varighedserklæring i forbindelse med sygdom

En varighedserklæring er en erklæring om sygdommens varighed. Ifølge Funktionærloven kan arbejdsgiveren efter 14 dages sygdom kræve lægeerklæring om, sygdommens forventede varighed. Denne erklæring udstedes af en læge og det er din arbejdsgiver, der betaler for den.Husk at overholde arbejdsgiverens frist.

Mulighedserklæring i forbindelse med sygdom

Arbejdsgiveren kan også forlange en mulighedserklæring, som beskriver, hvilke konkrete funktioner du kan varetage.

Erklæringen udfyldes dels i fællesskab med dig på baggrund af en samtale, dels af din praktiserende læge efter en samtale med dig.

Erklæringen skal bruges i indsatsen for at fastholde dig på arbejdsmarkedet og fremme hel eller delvis tilbagevenden til arbejdspladsen.

Det er altid arbejdsgiver, der skal bede om en mulighedserklæring og betale for den.

Arbejdsgiveren skal give dig et rimeligt varsel, når der indkaldes til en mulighedssamtale, fx 1 uge. Du har pligt til at møde op til samtalen, alternativt telefonisk samtale, medmindre helbredsmæssige årsager forhindrer dig, ellers bortfalder retten til dagpengene indtil samtalen gennemføres.

Hvordan udarbejdes mulighedserklæringen?

  • 1. del udarbejder du og din arbejdsgiver i fællesskab. Her skal beskrives dine funktionsnedsættelser, de påvirkede jobfunktioner og de skå-neinitiativer, der aftales mellem dig og arbejdsgiveren
  • 2. del udfyldes af din praktiserende læge efter en samtale med dig. Lægen skal give en lægefaglig vurdering af, om arbejdet kan genoptages helt eller delvist og evt. med ændrede arbejdsfunktioner, eller tilråde fravær på fuld tid. Lægen skal altså vurdere, om det aftalte i første del af erklæringen, er helbredsmæssigt forsvarligt.


Virksomhedspraktik er en afklarende foranstaltning, kommunen anvender, når de skal vurdere, om du kan arbejde inden for dit hidtidige eller et nyt arbejdsområde.

Virksomhedspraktik kaldes også en arbejdsprøvning og kan eventuelt foregå på egen arbejdsplads.

Hvis du er sygemeldt og får fuld løn under sygdom, vil din arbejdsgiver være berettiget til refusion for sygedagpenge så længe, der er tale om en arbejdsprøvning.

For sygemeldte kan tilbuddet om virksomhedspraktisk have en varighed på op til 13 uger, med mulighed for forlængelse i op til 26 uger.

Se Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 42 ff.


Sygdomspolitikken bør være let tilgængelig på din arbejdsplads, og du bør få den udleveret, så du har den hjemme, hvis du bliver syg.

En sygdomspolitik vil ofte indeholde retningslinjer for, hvornår der indkaldes til sygdomssamtaler, for eksempel efter et bestemt antal sygeperioder og/eller et bestemt antal sygedage.

Der er flere ting, som pludselig kan blive meget aktuelle, hvis du bliver syg. F.eks:

  • Hvordan skal den gensidige kontakt være mellem dig og arbejdspladsen under sygemeldingen?
  • Hvornår bliver der indkaldt til sygefraværssamtale?
  • Hvis der ikke er nogen sygdomspolitik, skal du altid kunne modtage meddelelser fra din arbejdsgiver, medmindre sygdommen forhindrer det, for eksempel ved hospitalsindlæggelse.