Log ind i A-Kassen

Ret og pligt


Når du er ansat som pædagog følger der - som for alle ansatte - en mængde rettigheder. For eksempel retten til løn, pension, feriepenge, ligebehandling, beskyttelse mod diskrimination og ytringsfrihed. Du har også i ansættelsen en række pligter. For eksempel tavshedspligt, underretningspligt, tilsynspligt og undertiden erstatningsansvar. Offentligt ansatte, for eksempel pædagoger, er både forpligtet og beskyttet af de forvaltningsretlige regler om for eksempel notatpligt, aktindsigt, parthøring og begrundelse.


Spørgsmål og svar om ret og pligt


Ja, som pædagoger og andre offentligt ansatte har tavshedspligt – blandt andet for at beskytte børn og forældre.

Og tavshedspligten er også en beskyttelse af personlige eller private oplysninger om dig og dine kolleger.

Læs mere om tavshedspligt


Som udgangspunkt har du som offentlig ansat samme frihed som andre til at deltage i den offentlige debat.

Din ytringsfrihed er dog begrænset, hvis oplysningerne vedrører børns, forældres eller kollegers private forhold.

Hvis du vil udtale kritik af forholdene på arbejdspladsen, skal du understrege, at det er din private og personlige mening,

Se også vejledningen om ytringsfrihed længere nede på siden.

Er du i tvivl om, hvad du må udtale dig om, så kontakt din lokale fagforening og få uddybet forholdet mellem tavshedspligt og ytringsfrihed.


Nej. Børnenes vej til og fra institutionen er ikke en del af din tilsynspligt.

Institutionens tilsynsområde omfatter skolens bygninger og fortovs-, gade- og vejareal umiddelbart uden for institutionen.

I skoleregi indtræder tilsynspligten 10 minutter før undervisningstidens begyndelse og ophører på det tidspunkt, hvor eleverne normalt har forladt skolen.

Der gælder imidlertid nogle andre regler for daginstitutionerne. Her bliver ansvaret bedømt ud fra de almindelige erstatningsansvarsregler, det vil sige en vurdering af hvornår, der er handlet forsvarligt.

Læs mere om erstatningsansvar

I forbindelse med børnenes færden mellem skole og institution har du handlet forsvarligt, hvis du sikrer dig, at børnene forlader institutionen i god ro og orden.

Læs om tilsynspligt


Ja. Du har, som ansat i dagtilbud, en udvidet underretningspligt.

I serviceloven står der:
”Personer, der udfører offentlig tjeneste eller offentligt hverv, skal underrette kommunen, hvis de under udførelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til eller grund til at antage,

  • at et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte
  • at et barn umiddelbart efter fødslen, kan få behov for særlig støtte på grund af de vordende forældres forhold, eller
  • at et barn eller en ung under 18 år har været udsat for vold eller andre overgreb.”

Underretningspligten blev skærpet i 2011. Det betyder, at en underretning ikke skal afvente, at fx dagtilbuddet eller skolen selv prøver at afhjælpe barnets vanskeligheder. Dagtilbud og skole skal naturligvis, i samarbejde med barn og forældre, fortsat forsøge at hjælpe i situationen, men en underretning til kommunen skal ikke afvente dette forsøg.

I Socialstyrelsens udgivelse om ”Tidlig indsats” fremgår det: ”Hvis der er grund til at foretage en underretning, er det vigtigt at du som fagperson gør det med det samme. Du skal altså ikke først i eget regi forsøge at løse de problemer, som reglerne om særlig støtte efter servicelovens kapitel 11 sigter mod at løse. Der kan således være en risiko for, at du som fagperson underretter for sent, hvis du vælger først at afprøve alle muligheder for støtte i dit eget regi, før du foretager en underretning.”

Læs mere om tidlig indsats i Socialstyrelsens udgivelse: Dialog om tidlig indsats

Læs mere om Servicelovens bestemmelser for underretningspligt (pdf)


Som udgangspunkt erstatter institutionens forsikring denne type uheld.

Hvis du er involveret i en skade på enten personer eller ting, bliver den vurderet i forhold til fire handlemåder: Hændeligt uheld, simpel uagtsomhed, grov uagtsomhed og forsæt. Herudfra bliver erstatningsansvaret placeret. Det spiller desuden en rolle om skaden er dækket af en forsikring.

Læs mere om erstatningsansvar

Forbehold

Arbejdsgiver kan kræve, at den ansatte betaler erstatning, hvis der er handlet med forsæt eller udvist grov uagtsomhed.

Dom
Som eksempel kan nævnes en sag, hvor en pædagog havde ladet sin nøgle til institutionen ligge i en skuffe igennem længere tid.

Da hun sagde sin stilling op og skulle rejse fra institutionen, opdagede hun, at nøglen var væk. Institutionen rejste krav om, at hun skulle betale for omstilling af låsene på alle adgangsdøre.

Her spillede det en rolle, at der ikke havde været indbrud eller var stjålet ting fra institutionen, heller ikke efter at hendes nøgle var forsvundet. Hendes fejl måtte henregnes til simpel uagtsomhed, og efter alle sagens omstændigheder var pædagogen ikke erstatningspligtig.


Du skal kun give aktuelle og relevante helbredsoplysninger i forhold til den stilling, du søger.

Søger du for eksempel en stilling som vuggestuepædagog, kan arbejdet kræve en stærk ryg, og ved en ansættelsessamtale må arbejdsgiveren gerne spørge dig, om du har problemer med ryggen.

Tidligere sygdom, også sygdom i væsentligt omfang, som er et overstået stadium, vedrører ikke fremtiden. Arbejdsgiveren må altså ikke på nogen måde indhente oplysninger herom, og du skal heller ikke selv oplyse herom.


Vejledninger


En vejledning til jer som institution om brugen af sociale medier i relation til jeres arbejde. Vejledningen gælder for brugen af sociale medier generelt, men da de fleste af primært bruger Facebook i arbejdet, er Facebook brugt som gennemgående eksempel.

Vejledningen giver jer viden om regler, krav og løsninger på nogle af de problematikker, der kan opstå, når man navigerer på de sociale medier.

Vi håber, at guiden vil give jer redskaber og inspiration til i fællesskab at tage stilling til behovet for en politik for institution og medarbejdere.

Læs vejledning i brug af sociale medier (pdf)

Se også Børn&Unges guide: Sådan færdes du trygt på Facebook (pdf)


Se hvad du skal gøre, hvis du har mistanke om, at et barn mistrives. Der er både ting du skal tænke over før og efter en underretning.

Før underretningen
Hvis du fornemmer, at et barn mistrives, skal du diskutere dine iagttagelser og overvejelser med de ansvarlige voksne omkring barnet.

Det er altid en god ide at inddrage en pædagogisk konsulent, sundhedsplejerske eller pædagogisk-psykologisk rådgiver, som kan hjælpe jer med at overveje, om der er baggrund for en underretning.

Drejer mistanken sig om vold eller seksuelle overgreb, kan du desuden få rådgivning fra SISO, Socialministeriets professionelle rådgivning i sager på vold og seksuelle overgreb.
Se ministeriets hjemmeside

Så vidt det er muligt og ikke til fare for barnet, bør forældrene informeres om underretningen.

Underretningen

  • Underretningen bør altid være skriftlig.
  • Underretningen skal omfatte konkrete og præcise iagttagelser af, hvor og hvordan barnet har problemer.
  • Underretningen kan omfatte faglige vurderinger og overvejelser og eventuelle forslag til, hvad der skal gøres.

Efter underretningen
Kommunen kan ringe og bede om supplerende oplysninger. Bed om en tænkepause og ring tilbage senere, efter du har talt med dine kolleger.

I kan få oplysninger om, der bliver foretaget undersøgelser, men ikke om, hvilke undersøgelser eller foranstaltninger der etableres for barnet eller familien.

Hvis forældrene har lyst til at drøfte forløbet, kan I naturligvis gøre det.

Læs mere om Servicelovens bestemmelser for underretningspligt (pdf)


Ytringsfriheden er en grundlovssikret rettighed, men det betyder desværre ikke, at arbejdsgiveren altid respekterer den. Derfor er det vigtigt, at du kender dine rettigheder og pligter på området.

Sådan overholder du din loyalitetsforpligtelse:

  • Der er forskel på, om du udtaler dig som privatperson eller på institutionens vegne. Private meningstilkendegivelser er næsten altid tilladt. Kun topchefer kan få begrænset deres ret til at fremsætte private udtalelser.
  • Hvis du udtaler dig på institutionens vegne, er du undergivet ledelsens instruktionsbeføjelse og den almindelige loyalitetspligt – og du skal overholde institutionens/kommunens pressepolitik.
  • Det kan være svært for andre at adskille private udtalelser fra tjenstlige. Når du udtaler dig som privatperson, skal det derfor fremgå tydeligt af din udtalelse.
  • Du må aldrig videregive tavshedsbelagte oplysninger.
  • Du må ikke komme med ærekrænkende udtalelser (injurier).
  • Når du udtaler dig om faktiske forhold, skal du holde dig til sandheden. Vær omhyggelig med at gengive korrekte og tilstrækkelige oplysninger, når du udtaler dig om eget arbejdsområde.
  • Du må ikke ytre dig i urimelig grov form.

Hvis du overholder ovenstående regler, vil du ikke overtræde din loyalitetsforpligtelse.

Er du leder
Hvis du er leder, har du en udvidet loyalitetspligt over for din arbejdsgiver, men ikke når du udtaler dig privat.

Er du tillidsrepræsentant
Som tillidsrepræsentant er din ret til at fremkomme med kritiske, private udtalelser ikke begrænset af, at du er tillidsrepræsentant, men du skal være opmærksom på din forpligtelse til at bidrage til et godt samarbejde.

Gode råd

  • Udtaler du dig kritisk om din arbejdsplads, kan det være en god idé at orientere ledelsen om det. Ikke fordi ledelsen skal godkende din udtalelse, men fordi det er hensynsfuldt at orientere den.
  • Det kan være en god idé, at flere udtaler sig sammen.
  • Selvom dine udtalelser er lovlige, skal du gøre dig klart, at din arbejdsgiver kan finde på at reagere med en sanktion. Hvis det bliver aktuelt, så kontakt straks din fagforening.
    Find din lokale BUPL fagforening