Overenskomst for private

Ja, hvis I har aftalt, at du er ansat og alle væsentlige forhold er på plads, så er du ansat og du kan sagtens starte i jobbet.

Men sørg dog for, at du har det hele skriftligt (for eksempel i en mail, hvor de væsentligste vilkår for din ansættelse fremgår). Væsentlige forhold/vilkår er for eksempel løn og arbejdstid.

Det følger af ansættelsesbevisloven, at når du får et job, skal arbejdsgiveren give dig oplysninger om alle væsentlige vilkår i ansættelsen. Det gælder både som offentligt og privat ansat. Normalt vil disse oplysninger stå i en ansættelseskontrakt.

I ansættelsesbrevet skal der mindst være oplysninger om følgende 10 punkter:

1. hvem der er arbejdsgiver, og hvem der er arbejdstager
2. arbejdsstedets beliggenhed
3. beskrivelse af arbejdet eller angivelse af arbejdstagerens titel, rang, stilling eller jobkategori
4. ansættelsesforholdets begyndelsestidspunkt
5. ansættelsesforholdets forventede varighed, hvor der ikke er tale om tidsubestemt ansættelse
6. arbejdstagerens rettigheder med hensyn til betalt ferie, herunder om der udbetales løn under ferie
7. varigheden af den ansattes og arbejdsgiverens opsigelsesvarsler eller reglerne herom
8. den gældende eller aftalte løn, som du har ret til ved ansættelsesforholdets begyndelse samt tillæg og andre løndele, der ikke er med heri, f.eks. pensionsbidrag
9. den daglige eller ugentlige arbejdstid
10. angivelse af den kollektive overenskomst, der regulerer forholdet.

For punkterne 6-9 er en henvisning til for eksempel lov, administrative bestemmelser eller overenskomsten tilstrækkelig.

Oplysningerne i punkterne 1-4 og 8-9 skal fremgå af ét dokument. Øvrige forhold kan gives i et eller flere andre dokumenter samtidig med selve ansættelsesbrevet.

Arbejdsgiveren skal give oplysninger om alle væsentlige vilkår inden for de 10 punkter ovenfor. Ved vurderingen af, hvad der er væsentligt, kan der lægges vægt på de vilkår, som arbejdsgiveren mener, at medarbejderen ikke må være i tvivl om.

Loven opregner alene de minimumskrav, som kan stilles. Der kan således godt fastsættes yderligere vilkår.

Oplysninger skal gives senest en måned efter, at ansættelsesforholdet er påbegyndt, normalt i form af et ansættelsesbrev eller en -kontrakt.

Oplysningerne om alle væsentlige vilkår skal gives senest en måned efter, at ansættelsesforholdet er begyndt, normalt i form af et ansættelsesbrev eller -kontrakt. Oplysningerne skal gives alle, der er ansat mere end en måned.

Hvis du ikke har fået oplysningerne efter en måned, så skal du eller din tillidsrepræsentant skriftligt bede arbejdsgiveren / din leder om de manglende oplysninger.

Hvis du ikke umiddelbart efter din henvendelse, får dit ansættelsesbrev, skal du eller din tillidsrepræsentant kontakte BUPL.

Den 1. maj

Medmindre der er indgået en lokal aftale på den enkelte institution, så er den 1. maj en helt almindelig arbejdsdag.

Grundlovsdag

For så vidt angår overenskomsterne med Danske Daginstitutioner (LDD), DLO, fobu, SPIA, Accountor Institutionsservice A/S, Børneringen, FDDB og DUI Leg og Virke Aalborg:
Grundlovsdag er en ½ fridag. Som udgangspunkt bør lederen sikre, at der i forbindelse med årsplanlægningen tilrettelægges således, at de ansatte får en halv fridag på Grundlovsdag.
Hvis ikke der er taget højde for den halve dag på forhånd, skal de medarbejdere som er på arbejde sikres erstatningsfrihed.

Det vil altså sige, at hvis institutionen har lukket Grundlovsdag, skal medarbejderen kun selv betale for den halve dag med ferie eller afspadsering – og det samme hvis medarbejderen har fri hele denne dag.

Hvis medarbejderen er på arbejde Grundlovsdag, skal der ydes erstatningsfridag svarende til en halv fridag.

For så vidt angår overenskomsten med DI II (SBA):
Grundlovsdag er en fridag. Medarbejdere som er på arbejde efter kl. 12 have et særligt ulempetillæg jf. overenskomstens § 27 stk. 3.

Om du skal have erstatningsfri for skærtorsdag, kommer helt an på den konkrete optælling af månedens skemalagte og faktiske arbejdstid.

Skærtorsdag er det man kalder en “søgnehelligdag”, og sådan én medregnes med den gennemsnitlige arbejdstid. Det vil sige, at skærtorsdag, langfredag og 2. påskedag i opgørelsen af arbejdstiden skal fremgå med 6 timer (som er gennemsnittet af de 30 timer) – uanset hvor mange timer du skulle have arbejdet på disse dage.

Skal du så have erstatningsfri for skærtorsdag? Det kommer helt an på den konkrete optælling af månedens skemalagte og faktiske arbejdstid.

Eksempel

Påsken 2018 falder over to måneder – marts (to søgnehelligdage) og april (1 søgnehelligdag). Så hvor mange timer arbejder du rent faktisk – og hvor mange timer skulle du have arbejdet? Det er både muligt, at du kommer til at “skylde” arbejdstimer – men det er også muligt, at du skal skrive nogle timer på til afspadsering.

Se eksemplet på en optælling, som viser en medarbejder, som skal skrive 3 timer til afspadsering (pdf)

Det er naturligvis også en mulighed, at din leder planlægger med den ændrede arbejdstid på forhånd.

Den 24. december og den 31. december er overenskomstmæssige fridage jf. § 17. Det betyder konkret, at medarbejderen ikke selv skal betale for en eventuel lukkedag, som institutionen måtte have på de to dage.

Skulle institutionen ikke have lukket, skal de pædagoger som er på arbejde have tilbudt en erstatningsfridag en anden dag.

Har institutionen lukket mellem jul og nytår, er der i 2016 fire dage, som pædagogerne selv skal betale med enten ferie eller afspadsering – nemlig den 27., 28., 29. og 30. december. Ønsker ledelsen at pålægge pædagogerne at afvikle ferie i perioden, skal dette varsles med 4 uger jf. bestemmelserne i Ferieloven om restferie.

I forbindelse med lukkedage mellem jul og nytår, gælder det for studerende med løn, at de skal have været varslet i forbindelse med starten af praktikopholdet, at de skal bruge frihed i dagene mellem jul og nytår – og hvis ikke de er varslet om dette, må institutionen betale for de to dages løn.

Er den studerende blevet varslet, men ikke har hverken ferie eller afspadsering, er der tre muligheder:

1. Den studerende bliver trukket i løn for de nævnte dage.
2. Den studerende arbejder flere timer i december for på den måde at optjene afspadsering til brug mellem jul og nytår.
3. Den studerende får tilbudt arbejde i dagene mellem jul og nytår f.eks. med arbejdsopgaver med at vaske legetøj, dukkekrog eller lignende opgaver, som kan udføres, selv om institutionen holder lukket og stadig har et pædagogisk sigte. Den studerende kan så vælge mellem at udføre arbejdet og få løn, eller selv betale for de to dages fri.

Hvis du ikke har optjent ferie, har feriekort eller afspadsering til rådighed, anbefaler BUPL, at lederen aftaler med de berørte medarbejdere, hvordan det kan forhindres at medarbejderen lider et økonomisk tab.

Det kan for eksempel være, at der skal indgås aftale om, at medarbejderen arbejder et vist antal timer i løbet af lukkedagene – og dermed heller ikke trækkes i løn. I så fald kan det handle om, at der bruges tid til dokumentation eller anden forberedelse, eller at medarbejderen arbejder nogle timer i den lukkede institution til f.eks. vask af dukketøj eller andet legetøj, som man ikke har tid til i hverdagen. Under alle omstændigheder skal opgaverne være relateret til en pædagogisk opgave – man kan altså ikke sætte en pædagog til at udføre malearbejde eller lignende.

For så vidt angår overenskomsterne med Danske Daginstitutioner (LDD), DLO, fobu, SPIA, Accountor Institutionsservice A/S, Børneringen, FDDB og DUI Leg og Virke Aalborg:
Den 24. december og den 31. december er overenskomstmæssige fridage jf. § 24. Det betyder konkret, at du ikke selv skal betale for en eventuel lukkedag, som institutionen måtte have på de to dage.

Skulle institutionen ikke have lukket de to dage, skal de pædagoger, som er på arbejde have tilbudt en erstatningsfridag en anden dag.

Har institutionen lukket mellem jul og nytår, er der i 2018 to dage, som pædagogerne selv skal betale med enten ferie eller afspadsering – nemlig den 27. og 28. december. Ønsker ledelsen at pålægge pædagogerne at afvikle ferie i perioden, skal dette varsles med 4 uger jf. bestemmelserne i Ferieloven om restferie.

Som pædagog er man ansat til at løse pædagogiske opgaver / arbejde, og hvordan kan køkkenarbejde defineres i den forbindelse?

Der er institutioner, der definerer det at lave mad som en pædagogisk opgave, som altid løses sammen med børnene, – men hvis det ikke generelt er tilfældet, så er der tale om en ydelse, som ikke er en del af den pædagogiske praksis. Det svarer til, at pædagoger heller ikke kan sættes til at male eller rense tagrender, da det ikke ligger indenfor de opgaver, en pædagog er uddannet og ansat til at varetage.

For så vidt angår overenskomsterne med Danske Daginstitutioner (LDD), DLO, fobu, SPIA, Accountor Institutionsservice A/S, Børneringen, FDDB og DUI Leg og Virke Aalborg:
Overenskomsternes bilag 2 beskriver, at den pædagogiske kerneydelse i private institutioner omfatter:

1. Gennemførelse af pædagogiske handlinger
2. Planlægning af og refleksion over pædagogisk arbejde, samt
3. Kommunikation om og udvikling af pædagogisk arbejde i institutionen.

Se bestemmelser om arbejdstid og årsnorm i de private overenskomster (pdf)

For så vidt angår overenskomsten med DI II (SBA):
Overenskomstens bilag 5 beskriver alment pædagogisk arbejde.
Se overenskomsten mellem DI II (SBA) og BUPL

Det korte svar er, at når du er på arbejde – og det er arbejde at stå i en stand en lørdag, hvor man ellers ville have fri – så skal man have løn for timerne samtidig med erstatningsfrihed.

For så vidt angår overenskomsterne med Danske Daginstitutioner (LDD), DLO, fobu, SPIA, Accountor Institutionsservice A/S, Børneringen, FDDB og DUI Leg og Virke Aalborg:
Det lange svar er, at i overenskomsten får du og dine kolleger et arbejdstidstillæg hver måned. Dette tillæg får I bl.a. for arbejde på forskudte tidspunkter, lørdag- og weekendtillæg, omlagt og delt tjeneste, og det er et fast tillæg. Så uanset hvor mange eller hvor få møder der måtte være på en måned, så får I tillægget. Hvis man på institutionen vurderer, at tillæggets størrelse ikke er stort nok i forhold til de møder, der afholdes og omfanget af delt og omlagt tjeneste – så er det muligt at forhandle et større tillæg jf. overenskomstens § 24.

I forhold til timer, så er det således, at du og dine kolleger er ansat på en årsnorm. Det betyder, at der typisk afsættes et bestemt antal timer til møder, forberedelse osv. i institutionen, som så bliver trukket fra den ugentlige mødetid og afsat i en pulje. Man kan også vælge ikke at afsætte timer i en pulje, og opspare alt som afspadsering. Begge dele er lige rigtige og mulige i forhold til jeres overenskomst.

BUPL’s anbefaling vil dog være at man vælger en kombination – møder, og almindelig forberedelse og lignende indregnes som en del af årsnormen, og at arbejde på f.eks. lørdage behandles som afspadsering 1:1 (eller f.eks. 1:1,5 da det er afspadsering for arbejde som ligger udenfor den typiske arbejdstid, men det er op til en konkret forhandling.)

Se et eksempel på udregning af en årsnorm:
Bestemmelser om arbejdstid og årsnorm i de private overenskomster (pdf)

For så vidt angår overenskomsten med DI II (SBA):
Hvis personalet undtagelsesvist arbejder på lørdage, søndage eller helligdage m.v. for eksempel i forbindelse med forældrearrangementer eller lignende gives normalt en tilsvarende fridag. Hvis ikke medarbejderen får en erstatningsfridag betales timerne som overarbejde jf. overenskomstens § 17.

Overarbejde betales med 50 % tillæg til medarbejderens timeløn.

Der ydes et tillæg til arbejde på lørdage jf. overenskomstens § 27.

For så vidt angår overenskomsterne med Danske Daginstitutioner (LDD), DLO, fobu, SPIA, Accountor Institutionsservice A/S, Børneringen, FDDB og DUI Leg og Virke Aalborg:
Udgangspunktet for ansættelsen er en brutto-årsnorm på 1924 timer (ved fuld tid) inkl. forberedelse, ferie, søgnehelligdage osv i et kalenderår. Der står ikke noget i overenskomsten om hvor mange timer, der skal afsættes til forberedelse eller mødeafholdelse, og det er heller ikke sikkert, at alle skal have det samme antal timer – men det bør drøftes i personalegruppen.

Den pædagogiske kerneydelse handler om at gennemføre pædagogiske handlinger, at planlægge og reflektere over pædagogisk arbejde samt at kommunikere om og udvikling af det pædagogiske arbejde i institutionen – så hvordan dette gøres på den bedste måde, er en del af det, som bør drøftes.

Den tid som afsættes til f.eks. forberedelse eller mødeafholdelse kan gøres på to måder:

1. Tiden afsættes time for time – og der afregnes time for time. Det vil sige, at hvis et personalemøde eller andet f.eks. trækker ud af forskellige årsager eller der bruges mere tid på forberedelse end afsat – så skal man have de yderligere timer tilført. På samme måde skal man også selv holde styr på sit timeforbrug, så hvis man bruger mindre end aftalt, så skylder man timerne og skal bruge dem til andet formål.
2. Man afsætter en timeakkord. Det vil sige, at den pulje af timer om året som er afsat, er den tid man kan bruge. Skal man f.eks. bruge mere tid end umiddelbart afsat til noget forberedelse, så er det bare ærgerligt. Bruger man til gengæld så færre timer på noget andet end afsat – så skylder man ikke timer. Så drøfter man enten løbende eller en gang om året om akkorden holder, eller om der eventuelt skal ændres på den.

Man kan også vælge ikke at sætte timer af til forberedelse, mødeafholdes osv.

Alle timer føres ind i arbejdsplanen, og man afsætter ikke timer til personalemøde osv. På den måde opspares alle timer til afspadsering.

Bestemmelser om arbejdstid og årsnorm i de private overenskomster (pdf)

For så vidt angår overenskomsten med DI II (SBA):
Udgangspunktet for ansættelsen er en normperiode, der ikke bør være mindre end 4 uger. Det er arbejdsgiveren, der fastsætter normperiodens længde, så det skal du undersøge på din arbejdsplads.

Jf. overenskomstens § 16 skal der ved planlægning af arbejdstiden tages højde for, at der afsættes tid til:

1. Individuel planlægning, forberedelse og opfølgning af de arbejdsopgaver, den ansatte er pålagt – se overenskomstens bilag 5 om almene pædagogiske opgaver
2. Mødevirksomhed i institutionen, herunder forberedelse af denne
3. Fælles planlægning, forberedelse og opfølgning af arbejdsopgaver

Der kan i den enkelte institution indgås aftale om, at ovennævnte og / eller andre arbejdsogaver indgår i arbejdstiden med et fast ugentligt timetal (timeakkord) for en tidsbegrænset periode eller indtil videre. Der skal ikke foretages en egentlig optælling af den arbejdstid, der medgår til sådanne opgaver.

Overenskomsterne med Danske Daginstitutioner (LDD), DLO, fobu, SPIA, Accountor Institutionsservice A/S, Børneringen, FDDB og DUI Leg og Virke Aalborg:
For hver måned du er ansat, optjener du ret til at holde 2,5 dages ferie med løn – efter 12 måneder har du således optjent ret til at afholde 6 ugers ferie med løn. Ferie optjenes i et kalenderår og afholdes i det efterfølgende ferieår. Et ferieår går fra den 1. maj til den 30 april. Det vil sige, at den ferie du afholder i indeværende ferieår indtil den 30. april 2018, er ferie, som du har optjent i 2017.

Overenskomsten med DI II (SBA):
For hver måned du er ansat optjener du ret til at holde 2,08 dage ferie med løn – efter 12 måneder har du således optjent ret til at holde 5 ugers ferie med løn. Ferie optjenes i et kalenderår og afholdes i det efterfølgende ferieår. Et ferieår går fra den 1. maj til den 30 april. Det vil sige, at den ferie du afholder i indeværende ferieår indtil den 30. april 2018, er ferie, som du har optjent i 2017.

Når du har været ansat på din arbejdsplads i mere end 9 måneder har du udover de 5 ugers ferie med løn ret til yderligere 5 feriefridage med løn pr. ferieår.

For så vidt angår overenskomsterne med Danske Daginstitutioner (LDD), DLO, fobu, SPIA, Accountor Institutionsservice A/S, Børneringen, FDDB og DUI Leg og Virke Aalborg:
Der er til lederne aftalt en mindsteløn på baggrund af antal ansatte i institutionen og derudover en forhandlingsbestemmelse, så lønnen skal forhandles og aftales af BUPL’s lokale fagforening.

Forhandlingen sker med baggrund i stillingens indhold og kompleksitet og lederens kvalifikationer. Du skal derfor altid kontakte BUPL, når du skal have forhandlet din løn.

Som leder ansættes du uden højeste tjenestetid. Det vil sige, at arbejdstiden for ledere forudsættes at udgøre 37 timer i gennemsnit om ugen. For deltidsansatte ledere gælder, at timer ud over den aftalte deltidsnorm noteres som medarbejde op til 37 timer. Merarbejde ud over 37 timer aftales med bestyrelsen. Det kan du læse mere om i overenskomstens bilag 3.

Se: Aftale om godtgørelse for merarbejde for ledere uden højeste arbejdstid (pdf)

Du kan her finde en skabelon, som du kan bruge, hvis du skal lave en aftale med din bestyrelsen / arbejdsgiver om merarbejde.
Udkast til aftale om godtgørelse for merarbejde for ledere uden højeste arbejdstid (pdf)

Mindstelønnens indplacering sker efter antallet af antal fastansatte medarbejdere i institutionen. Antallet af ansatte opgøres på baggrund af fastansatte personer uafhængigt af beskæftigelsesgrad og stilling. Heri tænkes også ansatte i institutionen på andre overenskomster f.eks. køkkenmedarbejdere, gartnere og lignende samt pædagogstuderende i lønnet praktik.

00 – 09 fastansatte løntrin 41
10 – 19 fastansatte løntrin 42
20 – — fastansatte løntrin 44

Højere indplacering som følge af ændret ansat fastansatte træder i kraft samtidig med ændringen, dog tidligst den 1. i måneden efter. Lavere indplacering som følge af ændret antal fastansatte træder i kraft ved stillingsledighed eller ved vilkårsændring.

Til ledere af institutioner der modtager studerende i praktik, ydes et årligt pensionsgivende tillæg på kr. 3.500 (31.03.2000-niveau).

For så vidt angår overenskomsten med DI II (SBA):
Overenskomstens bilag 4 beskriver ansættelsesgrundlaget for ledere.
Se overenskomsten mellem DI II (SBA) og BUPL

Det er aftalt mellem DI II (SBA) og BUPL, at den månedlige løn udgør mindst:

Pr. 1/3 2017:

• Mindre end 20 ansatte, under 3 års ledererfaring – 31.253,83
• Mindre end 20 ansatte – 32.304,83
• Mindst 20 ansatte, under 3 års ledererfaring – 33.883, 83
• Mindst 20 ansatte i øvrigt – 34.935,83

Pr. 1/3 2018:

• Mindre end 20 ansatte, under 3 års ledererfaring – 31,654,66
• Mindre end 20 ansatte – 32.705,66
• Mindst 20 ansatte, under 3 års ledererfaring – 34.284,66
• Mindst 20 ansatte i øvrigt – 35.336,66

Pr. 1/3 2019:

• Mindre end 20 ansatte, under 3 års ledererfaring – 32.055,49
• Mindre end 20 ansatte – 33.106,49
• Mindst 20 ansatte, under 3 års ledererfaring – 34.685,49
• Mindst 20 ansatte i øvrigt – 35.737,49

Der skal gives kvalifikationstillæg til den ansatte.

Du kan altid henvende dig til BUPL for at få tjekket din løn. Som udgangspunkt har vi brug for dit ansættelsesbrev og din seneste lønseddel.

Får vi brug for mere for, at kunne tjekke din løn ordentligt, så skal du muligvis indsende alle lønsedler for en given periode, men det taler vi nærmere om.

Det er altid en god ide at gemme sine lønsedler mindst 5 år tilbage, og i øvrigt huske at få udleveret et anciennitetskort, når du stopper i en ansættelse. Du skal nemlig kunne dokumentere din erfaring, for at få ret til en højere indplacering end løntrin 28.

For så vidt angår overenskomsterne med Danske Daginstitutioner (LDD), DLO, fobu, SPIA, Accountor Institutionsservice A/S, Børneringen, FDDB og DUI Leg og Virke Aalborg:
Hvis du er nyuddannet, skal du indplaceres på løntrin 28.

I forhold til overenskomsten aflønnes pædagoger efter løntrinnene 28, 30, 32, 34, 36.

Oprykning til højere løntrin sker efter 2 års beskæftigelse på grundlag af grunduddannelsen.

Du kan altid finde den gældende løntabel på BUPL’s hjemmeside. Løntabellen er den samme, som anvendes af den kommunale overenskomst.
Løntabeller

For så vidt angår overenskomsten med DI II (SBA):
Lønnen på denne overenskomst er skruet sammen af en grundløn, som reguleres yderligere to gange i overenskomstperioden – den 1. marts 2018 og den 1. marts 2019. Dertil kommer et tillæg for pædagogisk uddannelse, et områdetillæg som er afhængig af hvilken kommune institutionen er beliggende i samt erfaringstillæg efter henholdsvis 6 og 10 års beskæftigelse på grundlag af grunduddannelsen.

Der er mulighed for at aftale både funktionsløn og kvalifikationsløn – både i forbindelse med ansættelsen og senere i ansættelsesforløbet.

På denne overenskomst er der aftalt en fritvalgskonto, som du kan læse mere om i overenskomstens § 14 stk. 6. Der opspares løbende en andel af din løn, som kan bruges til at betaling for børneomsorgsdage, seniorfridage eller ekstra indbetaling til pensionsordning.

I øvrigt skal du være opmærksom på, at der er et egetbidrag til din pension på 13,50 % – du betaler selv 1 / 3. Det vil sige, at du selv betaler 4,50 % og din arbejdsgiver 9 %. Det skal du være særlig opmærksom på i forbindelse med forhandling af din løn, når du skal ansættes ved for eksempel at drøfte muligheden for et tillæg til din løn.

Det er en god ide at kontakte din lokale BUPL fagforening for rådgivning, inden du skriver under på din ansættelseskontrakt.

På BUPL’s hjemmeside kan du se hvilken skoler, børnehaver osv. der er omfattet af en overenskomst med BUPL.

Vi har 2 oversigter. Den ene over dagtilbud og den anden over skoler. Hvis du ikke kan finde din skole eller børnehave / vuggestue her, så kan du altid kontakte BUPL og høre nærmere.

• Se oversigt over private dagtilbud med eller uden overenskomst
• Se oversigt over private skoler med eller uden overenskomst

Er der ikke overenskomst på den arbejdsplads, som du overvejer at søge – så er der en del overvejelser, som du skal huske at spørge om. Husk at du altid kan få råd og vejledning hos BUPL uanset om der er overenskomst på arbejdspladsen eller ej.

Uden overenskomst kan du være stillet meget anderledes, end pædagoger på overenskomst. Så du bør være opmærksom på dine vilkår, som ofte kan være dårligere.

Ikke alle private skoler og daginstitutioner har tiltrådt en overenskomst for det pædagogiske personale.

Du skal være opmærksom på, at hvis du bliver ansat på en privat skole eller daginstitution uden overenskomst, kan du være stillet meget anderledes – og ofte dårligere – end pædagoger omfattet af en kollektiv overenskomst.

Se hvad du skal være opmærksom på:
Vigtigt at vide hvis din arbejdsplads ikke har en overenskomst (pdf)

For så vidt angår overenskomsterne med Danske Daginstitutioner (LDD), DLO, fobu, SPIA, Accountor Institutionsservice A/S, Børneringen, FDDB og DUI Leg og Virke Aalborg:
Hvis der er en overenskomst med BUPL og én af de ovennævnte organisationer på den private arbejdsplads, så vil meget være, som du kender det fra din kommunale ansættelse. Bestemmelserne om ferie, barsel, seniorfridage, barns 1.&2. sygedage, omsorgsdage, pension, tillidsrepræsentanter, afsked er typisk, som du kender det fra din kommunale ansættelse.

Der er dog forskel på lønbestemmelserne, da det private område ikke er omfattet af regler om decentral løndannelse – men derimod anciennitetsløn. Se de ofte stillede spørgsmål om løn:

• Jeg bliver ansat som leder, men hvordan forholder jeg mig til, hvilken løn jeg har krav på?
• Jeg er i tvivl om, jeg får den rigtige løn. Hvad kan jeg gøre?

Der er også forskel på bestemmelserne om arbejdstid, da man på de private overenskomster arbejder med årsnorm. Man er som udgangspunkt ansat på en bruttonorm på 1924 timer (ved fuld tid) inkl. forberedelse, ferie, søgnehelligdage osv.

Du kan finde et eksempel på beregning af en årsnorm her (pdf)

Der kan afsættes tid til f.eks. forberedelse eller mødeafholdelse på to måder:

Tiden afsættes time for time – og der afregnes time for time. Det vil sige, at hvis et personalemøde eller andet f.eks. trækker ud af forskellige årsager eller der bruges mere tid på forberedelse end afsat – så skal man have de yderligere timer tilført. På samme måde skal man også selv holde styr på sit timeforbrug, så hvis man bruger mindre end aftalt, så skylder man timerne og skal bruge dem til andet formål.

Man afsætter en timeakkord. Det vil sige, at den pulje af timer om året som er afsat, er den tid man kan bruge. Skal man f.eks. bruge mere tid end umiddelbart afsat til noget forberedelse, så er det bare ærgerligt. Bruger man til gengæld så færre timer på noget andet end afsat – så skylder man ikke timer. Så drøfter man løbende om akkorden holder, eller om der eventuelt skal ændres på den.

Man kan også vælge ikke at sætte timer af til forberedelse, mødeafholdes osv. Det vil sige, at alle timer føres ind i arbejdsplanen, og man afsætter ikke timer til personalemøde osv. På den måde opspares alle timer til afspadsering.

På en årsnorm er timer inden for samme kalenderår ikke tale om overarbejde – men om merarbejde. Det vil sige, at én optjent time til afspadsering skal afvikles med én time. Optjener man afspadsering i f.eks. 2015, som ikke er blevet afviklet i 2015 – så bliver det til overarbejde i 2016, og skal derfor afspadseres med 1 : 1,5 eller udbetales med tillæg af 50 % jf. § 24.

Man kan godt blive pålagt at afspadseres, men i så fald skal det ske med et varsel på mindst 4 døgn – og der skal stadig tages størst muligt hensyn til personalets ønsker, når tjenesten tilrettelægges.

I modsætning til ferie, så kan man godt blive kaldt på arbejde, når man afspadserer, hvis det skulle blive nødvendigt.

For så vidt angår overenskomsten med DI II (SBA):
Du skal være opmærksom på, at flere af de regler som du har taget for givet på en kommunal arbejdsplads, ikke nødvendigvis finder anvendelse på denne overenskomst.

På denne overenskomst er der aftalt en fritvalgskonto, som du kan læse mere om i overenskomstens § 14 stk. 6. Der opspares løbende en andel af din løn, som kan bruges til at betaling for børneomsorgsdage, seniorfridage eller ekstra indbetaling til pensionsordning. Der er nemlig ikke automatisk ret til børneomsorgsdage og seniorfridage, som du kender det i den kommunale overenskomst. Der er også kun mulighed for barnets 1. sygedag, dog forstået således at du udover barnets 1. sygedag, har ret til at forlade arbejdet med fuld løn, hvis dit barn bliver sygt i løbet af arbejdsdagen.

I øvrigt skal du være opmærksom på, at der er et egetbidrag af din pension på 13,50 % – du betaler selv 1 / 3. Det vil sige, at du selv betaler 4,50 % og din arbejdsgiver 9 %. Det skal du være særlig opmærksom på i forbindelse med forhandling af din løn, når du skal ansættes ved for eksempel at drøfte muligheden for et tillæg til din løn. Din løn sammensættes også på en anden måde end på en kommunal arbejdsplads.

Det er altid en god ide at kontakte din lokale BUPL fagforening for rådgivning, inden du skriver under på din ansættelseskontrakt.

For så vidt angår overenskomsterne med Danske Daginstitutioner (LDD), DLO, fobu, SPIA, Accountor Institutionsservice A/S, Børneringen, FDDB og DUI Leg og Virke Aalborg:
Hvis du er ansat på en arbejdsplads, som har tiltrådt en overenskomst med BUPL, så vil din pension p.t ligge på 14,35 % af din løn hvis du er pædagog, og 16,01 % hvis du er ansat som leder.

Din pension kommer oven i din løn og indbetales til PBU som er Pædagogernes Pensionskasse. PBU er 100 % medlemsejet, og der er altså ikke ejere eller aktionærer, som skal udbetales et udbytte af dine pensionspenge. Du kan læse meget mere om din pensionsordning hos PBU og få råd og vejledning.
Læs mere om din pensionsordning hos PBU

For så vidt angår overenskomsten med DI II (SBA):
Du skal være opmærksom på, at der er et egetbidrag af din pension på 13,50 % – du betaler selv 1 / 3. Det vil sige, at du selv betaler 4,50 % og din arbejdsgiver 9 %. Det skal du være særlig opmærksom på i forbindelse med forhandling af din løn, når du skal ansættes ved for eksempel at drøfte muligheden for et tillæg til din løn.

Det er altid en god ide at kontakte din lokale BUPL fagforening for rådgivning, inden du skriver under på din ansættelseskontrakt.

Hvis der ikke er overenskomst på din arbejdsplads:
Hvis der ikke er en overenskomst på din arbejdsplads, så gælder det om pension, som står i dit ansættelsesbrev – hvis der overhovedet står noget. Derudover skal du være opmærksom på, om du selv skal betale en del af din pension ud af din løn, og i det hele taget hvor meget du kan forvente at få i pension.

Du skal også være opmærksom på, om du skal være ansat i en længere periode, før du får indbetalt til pension – det som kaldes en karensperiode. Har du tidligere haft din pension indbetalt til PBU for eksempel fra en kommunal ansættelse, så skal du kontakte PBU og høre nærmere om dine muligheder for at fortsætte din hidtidige pensionsordning. Hvis ikke din arbejdsplads har overenskomst med BUPL, og du ikke tidligere har haft din pension indbetalt til PBU, kan de nemlig ikke indbetale til PBU.
Kontakt PBU

Det følger af ansættelsesbevisloven, at når du får et job, skal arbejdsgiveren give dig oplysninger om alle væsentlige vilkår i ansættelsen. Det gælder både som offentligt og privat ansat. Normalt vil disse oplysninger stå i en ansættelseskontrakt eller ansættelsesbrev.

I ansættelsesbrevet skal der mindst være oplysninger om følgende 10 punkter:

1. hvem der er arbejdsgiver, og hvem der er arbejdstager
2. arbejdsstedets beliggenhed
3. beskrivelse af arbejdet eller angivelse af arbejdstagerens titel, rang, stilling eller jobkategori
4. ansættelsesforholdets begyndelsestidspunkt
5. ansættelsesforholdets forventede varighed, hvor der ikke er tale om tidsubestemt ansættelse
6. arbejdstagerens rettigheder med hensyn til betalt ferie, herunder om der udbetales løn under ferie
7. varigheden af den ansattes og arbejdsgiverens opsigelsesvarsler eller reglerne herom
8. den gældende eller aftalte løn, som du har ret til ved ansættelsesforholdets begyndelse samt tillæg og andre løndele, der ikke er med heri, f.eks. pensionsbidrag
9. den daglige eller ugentlige arbejdstid
10. angivelse af den kollektive overenskomst, der regulerer forholdet.

For punkterne 6-9 er en henvisning til for eksempel lov, administrative bestemmelser eller overenskomsten tilstrækkelig.

Oplysningerne i punkterne 1-4 og 8-9 skal fremgå af kontrakten. Øvrige forhold kan gives i et eller flere andre dokumenter samtidig med selve ansættelsesbrevet.

Arbejdsgiveren skal give oplysninger om alle væsentlige vilkår inden for de 10 punkter ovenfor. Ved vurderingen af, hvad der er væsentligt, kan der lægges vægt på de vilkår, som arbejdsgiveren mener, at medarbejderen ikke må være i tvivl om.

Loven opregner alene de minimumskrav, som kan stilles. Der kan således godt fastsættes yderligere vilkår.

Oplysninger skal gives senest en måned efter, at ansættelsesforholdet er påbegyndt, normalt i form af et ansættelsesbrev eller en kontrakt.

Selv om skolen har en måned til at udarbejde ansættelsesbrevet, skal du sørge for at de væsentligste forhold er på plads inden du siger ja til jobbet. For eksempel hvad din løn vil blive i den nye stilling og hvor mange timer stillingen er på. Bed for eksempel om en mail med oplysningerne i. Hvis du har et ønske om en højere løn end overenskomsten angiver, er det bedste tidspunkt at forhandle løn på, inden du siger ja til det nye job. Kontakt eventuelt din lokale fagforening.

Find din lokale fagforening

Ja, hvis I har aftalt, at du har fået jobbet, så er du ansat og du kan sagtens starte i jobbet. Bed skolen bekræfte dette på f.eks. en mail, det er altid godt at have det på skrift.

Bed også din nye arbejdsplads om at oplyse, hvilken løn du vil få efter overenskomsten. Du skal selv oplyse dem om, hvor mange års erfaring du har.

Du skal være opmærksom på, at hvis du ønsker at forhandle et personligt tillæg, ud over overenskomstens løn – er det bedste tidspunkt INDEN du siger ja til jobbet. Kontakt eventuelt BUPL.

Sørg for, at du har det hele på skrift, for eksempel i en mail, hvor de væsentligste vilkår for din ansættelse fremgår. Væsentlige vilkår er for eksempel løn og arbejdstid.

Du skal have en kontrakt/ansættelsesbrev, senest en måned efter at ansættelsesforholdet er begyndt. Du skal have en kontrakt/ansættelsesbrev når du er ansat mere end en måned.

Hvis du ikke har fået kontrakt/ansættelsesbrev efter en måned, så skal du eller din tillidsrepræsentant skriftligt bede arbejdsgiveren / din leder om denne.

Hvis du stadig ikke får dit ansættelsesbrev, skal du eller din tillidsrepræsentant kontakte BUPL.

Mange skoler har tradition for, at de ansatte får fri disse dage, uden at de skal afspadsere. En sådan tradition kaldes en kutyme, altså at man får en betalt fridag. Ingen problemer i det.

Men hvad står der egentlig i overenskomsten?

Juleaften- og nytårsaftensdag er almindelige hverdage for pædagoger. Mange tror at dagene er ”helligdage”, men det er de ikke. BUPL har imidlertid aftalt med skoleforeningerne, at disse 2 dage normalt er fridage, men hvordan beregnes arbejdstiden? Skal man selv betale, eller får man fri i arbejdstiden?

I overenskomsten § 19 stk. 3, side 20 står der, at hvis dagene er fridage, indgår de ikke i arbejdstidsopgørelsen. Det betyder, at de indgår med 0 timer og hvis du havde planlagt timer på juleaftensdag, så skal disse timer lægges en anden dag. Det svarer til at du afspadserer – at du selv betaler for fridagen.

Den 1. maj

Medmindre der er indgået en lokal aftale på den enkelte institution, så er den 1. maj en helt almindelig arbejdsdag.

Grundlovsdag

Grundlovsdag er en almindelig arbejdsdag, dog skal de medarbejdere, som er på arbejde efter kl. 12 have et særligt ulempetillæg. Tillægget er på 41,61 kr. pr. time (Statens takster), man er på arbejde efter kl. 12.

Nej, overenskomsten på frie grundskoler siger ikke noget om den slags frihed.

Mange skoler har besluttet at give frihed som et personalegode. I disse tilfælde sker det ofte som en del af skolens personalepolitik.

Ved deltagelse i lejrskole, hytteture, koloniophold med videre (arrangementer med overnatning sammen med børn) medregnes arbejdstiden med maximalt 14 timer til kerneopgaver pr. dag.

Sådan står der i aftalen § 19 stk. 6 om timerne til koloni:

Om timerne står der:

Stk. 6. Ved deltagelse i lejrskole, hytteture, koloniophold med videre (arrangementer med overnatning sammen med børn) medregnes arbejdstiden med maximalt 14 timer til kerneopgaver pr. dag.

Med hensyn til arbejdstimer betyder det at timerne regnes 1:1.
Første dag fra man møder på arbejdspladsen til 00.00 om natten. F.eks. møde kl 9.00 til 00.00 om natten = 15 timer, så får du 14 timer (max/loftet)
Mellemliggende dage = 14 timer hver dag
Sidste dag fra 00:00 om natten til du kommer hjem/har fri, F.eks. 00.00 til fri kl 13.00 = 13 timer, så får du 13 timer, her er det også max 14 timer.

Om tillæg står der:

Af hensyn til eventuel betaling af forskudt tid beregnes tillæg på følgende måde:
1. dag: – max. 14 timer fra den ansatte møder på arbejdspladsen.
Mellemliggende dag(e)- 14 timer fra kl. 7.00 til kl. 21.00
Sidste dag – max. 14 timer indtil hjemkomst til arbejdspladsen.

Tillægget er 17.00-06.00 og måske weekendtillæg. Der er ikke kolonitillæg ud over de nævnte forskudt tids tillæg.

Når du er på arbejde – og det er arbejde at stå i en stand en lørdag, hvor man ellers ville have fri – så skal man have løn for arbejdstimerne og samtidig mulighed for en erstatnings fridag i stedet for lørdagen du mistede som fridag.

Sådan står der i aftalen om natpenge for tjenestemænd:

§ 2. Tillæg for weekender, helligdage mv.

Til tjenestemænd, der efter ordre eller godkendt tjenestefordeling arbejder i følgende tidsrum, betales et tillæg på 42,22 kr. pr. time (beløb pr. 1. december 2018):

1. Weekender fra lørdag kl. 14 til mandag kl. 06
2. Lørdage før kl. 14, hvis mindst halvdelen af den planlagte tjeneste ligger efter kl. 14
3. Søgnehelligdage fra kl. 00 til kl. 24
4. Hverdage efter søgnehelligdage fra kl. 00 til kl. 06
5. Grundlovsdag fra kl. 12 til kl. 24
6. Juleaftensdag fra kl. 14 til kl. 24.

Stk. 2. Tillægget betales pr. påbegyndt halve time.

Ansatte på frie grundskoler har ret til at afholde 5 ugers ferie hvert ferieår samt 5 særlige feriedage. Ferien optjenes og afholdes efter statens ferieaftale og de ansatte følger dermed samme regler som en fri grundskoles lærere.

De 5 ugers ferie planlægges efter ferieloven, hvilket betyder, at de 3 ugers hovedferie skal varsles med mindst 3 måneders varsel, og restferien skal varsles med mindst én måneds varsel.

De 5 særlige feriedage afholdes efter konkret aftale mellem lederen og den ansatte. Såfremt der ikke er opnået enighed om placeringen den 31. december, kan de særlige feriedage varsles til afholdelse af lederen på samme måde som restferie.

Der optjenes særlig feriegodtgørelse på 1,5% efter statens ferieaftale.

Se statens ferieaftale

Du kan altid henvende dig til BUPL for at få tjekket din løn. Som oftest kan vi klare den med dit ansættelsesbrev og din seneste lønseddel.

Får vi brug for mere for, at kunne tjekke din løn ordentligt, så skal du muligvis indsende alle lønsedler for en given periode, men det taler vi nærmere om.

Det er altid en god ide at gemme sine lønsedler mindst 5 år tilbage, og i øvrigt huske at få udleveret et anciennitetskort, når du stopper i en ansættelse. Du skal nemlig kunne dokumentere din erfaring, for at få ret til en højere indplacering end løntrin 27.

Kontakt eventuelt din lokale BUPL fagforening

I OK15 er der ikke afsat et bestemt antal timer til forberedelse, evaluering, øvrige opgaver.

BUPL er enig med skoleforeningerne om, at der skal være sammenhæng mellem opgaver og timer. Der skal afsættes den nødvendige tid til forberedelse m.v.

BUPL anbefaler at du starter med din opgaveliste, det vil sige alle funktioner/opgaver som du skal varetage. Herefter sættes der timer på, så der både er plads til forberedelse og efterbehandling i forhold til hver opgave. Herefter kan forberedelsen godt “slås sammen” i en pulje til den enkelte ansatte, men husk, at for at kunne levere et godt kvalitativt stykke pædagogisk arbejde skal der være plads til alt.

Ovennævnte er et eksempel på fremgangsmåde du måske kan bruge. Der er sikkert mange andre måder. Der kan godt indgås en lokalaftale om timerne til forberedelse, der er intet der forhindrer jer i at lave en aftale med ledelsen om et fast antal timer til alle, eller måske alle pædagoger?

Hvis du er ansat i skolefritidsordningen eller børnehaven, er der ikke noget i vejen for at du kan løse opgaver i skoletiden, men du skal ansættes som lærer for de timer der ligger i skoletiden.

En undtagelse vil være, hvis du løser opgaver for børn, der er bevilget pædagogisk eller praktisk støtte til. Her kan du fortsat være på BUPL’s overenskomst i skoletiden.

Hvis du bliver ansat på to ansættelsesbreve (kontrakter) altså både som pædagog og som lærer, følger det også, at der er tale om to selvstændige ansættelser. Hermed også to sæt arbejdstidsopgørelser, to lønfastsættelser, to ferieopgørelser osv. Det er op til arbejdsgiveren at synliggøre hver ansættelse for sig, så det kan lade sig gøre for dig at vurdere, om ansættelsen sker korrekt. Kontakt evt. din lokale BUPL fagforening.

Som en følge af, at det ikke er dig, der har valgt at ansættelsen skal ske på to forskellige sæt vilkår, har BUPL det synspunkt, at det er op til arbejdsgiveren at sikre, at der sker en koordinering. Du har for eksempel behov for, at der sker en koordinering af din ferie, så den kan afholdes i begge stillinger samtidig. På samme måde med særlige feriedage, omsorgsdage, barns 1. og 2. sygedag osv.

Årsagen til denne opdeling af timerne, er at en voldgift 4. december 2017 fastslog at timerne i skoletiden er dækket af lærernes overenskomst og at du derfor skal aflønnes som lærer i skoletiden, med mindre der er bevilget særlig hjælp til et barn.

På BUPL’s hjemmeside kan du se hvilken skoler, børnehaver osv. der er omfattet af en overenskomst med BUPL.

Listen er sortereret efter de geografiske områder, som er dækket af BUPL’s lokale fagforeninger. Hvis du ikke kan finde din skole eller børnehave / vuggestue her, så kan du altid kontakte BUPL og høre nærmere.

• Se oversigt over private skoler med eller uden overenskomst
• Se oversigt over private dagtilbud med eller uden overenskomst

Er der ikke overenskomst på den arbejdsplads, som du overvejer at søge – så er der en del overvejelser, som du skal huske at spørge om. Husk at du altid kan få råd og vejledning hos BUPL uanset om der er overenskomst på arbejdspladsen eller ej.

Læs mere om at være ansat uden overenskomst i spørgsmålet ovenfor:
Overenskomst: Jeg er privatansat uden overenskomst – hvad skal jeg være opmærksom på?

Ja og BUPL’s overenskomst på frie grundskoler dækker alle ansatte uanset om du har pædagoguddannelsen eller ej.

Denne overenskomst vil stå i dit ansættelsesbrev.

Alle kan blive medlem af BUPL, bortset fra hvis du kun løser opgaver i en børnehave/vuggestue på frie grundskoler og er ansat efter den 1. april 2014.

Hvis du er ansat før 1. april 2014, og/eller har opgaver på tværs, altså både på skolen, SFO og børnehave/vuggestue, kan du også være medlem af BUPL, selvom du ikke har pædagoguddannelsen.

Når skolen har tiltrådt en overenskomst med BUPL, så vil din pension typisk ligge på 14,7 % af din løn hvis du er pædagog, og 16,20 % hvis du er ansat som afdelingsleder (1. januar 2017).

Din pension kommer oven i din løn og indbetales til PBU som er Pædagogernes Pensionskasse. PBU er 100 % medlemsejet, og der er altså ikke ejere eller aktionærer, som skal udbetales et udbytte af dine pensionspenge. Du kan læse meget mere om din pensionsordning hos PBU og få råd og vejledning i PBU.
Læs mere om din pension hos PBU