Spørgsmål og svar om urafstemningen blandt privatansatte


Her finder du ofte stillede spørgsmål og svar i forbindelse med urafstemning om privatansatte medlemmers nye overenskomst ved OK21.


Udgivet d. 8. april 2021

Hvornår kan jeg stemme?
Urafstemningen starter mandag 12. april kl. 09.00 og slutter mandag 26. april kl. 9.00.

Hvordan stemmer jeg?
Urafstemningen foregår digitalt. Den 12. april får du en mail fra BUPL med et link til urafstemningsmaterialet og din stemmeseddel.

Hvad nu, hvis mailen er blevet væk?
Du kan godt stemme alligevel. Det gør du på bupl.dk/urafstemning, hvor du skal logge ind med NemID.

Jeg har ikke fået en mail. Hvorfor mon ikke?
Måske har BUPL ikke din rigtige mailadresse. Du kan i stedet afgive din stemme på bupl.dk/urafstemning, hvor du skal logge ind med NemID.
Du kan opdatere dine medlemsoplysninger, så vil du fremover få vigtige informationer på mail.

Jeg er i tvivl om, hvad jeg skal stemme. Hvor kan jeg læse mere?
bupl.dk/urafstemning ligger materiale, der beskriver de overenskomstresultaterne, der er til afstemning, og hvad resultaterne betyder for dig og dine kolleger. BUPL’s hovedbestyrelse anbefaler at stemme ja. Det er også en god ide at tale med din TR, din lokale fagforening og dine kolleger.

Skal jeg fortælle, om jeg har stemt ja eller nej?
Det bestemmer du helt selv. Ingen har krav på at vide, hvad du har stemt. Det vigtigste er, at du stemmer, og at vi er mange, der tager stilling. Så står vi stærkest.

Hvorfor er det vigtigt, at jeg stemmer?
Din stemme er ikke bare med til at afgøre, om forhandlingsresultatet bliver vedtaget. Den er også et signal om, at vi går op i vores løn og arbejdsvilkår. Når vi er mange, der stemmer, sender vi et stærkt signal til hinanden og til arbejdsgiverne om, at løn, arbejdsmiljø og rammerne for det pædagogiske arbejde skal tages alvorligt.

Jeg har stemt, hvad skal jeg gøre nu?
Tak for at stemme. Hvis du har lyst, kan du fortælle dine kolleger, at du har stemt om vores overenskomst og opfordre dem til at gøre det samme.

Jeg har skiftet mening. Kan jeg ændre min stemme?
Du kan godt stemme om. Det er din sidst afgivne stemme, der tæller, når urafstemningen lukker den 26. april kl. 9.00.