Spørgsmål og svar om OK21


Her finder du svar på spørgsmål om OK21 og pædagogernes lønefterslæb.


Opdateret d. 06. januar 2021

En pædagog på fuld tid tjener i gennemsnit 30.600 kroner om måneden uden pension og genetillæg. Det er mindre end alle andre offentligt ansatte med en mellemlang videregående uddannelse (MVU), og 6000 kroner mindre end fx lærerne.


Lønkommissionen, VIVE og Institut for Menneskerettigheder (IMF) har konkluderet, at pædagogernes lønefterslæb skyldes tjenestemandsreformen fra 1969, hvor pædagoger sammen med andre kvindedominerede faggrupper blev placeret nederst i det offentlige lønsystem. Det efterslæb er pædagoger og andre faggrupper stadig ramt af, fordi lønsystemet aldrig er blevet reformeret af politikerne.
Læs mere om pædagogernes lønefterslæb


BUPL er i et forhandlingsfællesskab med over 50 andre fagforeninger på det kommunale område. Hvis pædagogernes lønefterslæb skal indhentes udelukkende ved overenskomstfornyelsen, vil det betyde, at de øvrige faggrupper skal give afkald på lønstigninger og/eller gå ned i løn.  Det vil fx kræve 2,8 milliarder kroner at hæve pædagogernes løn til lærernes niveau. Derfor kan det ikke klares med et snuptag.


Jo, det kan flere af dem. Men den samlede økonomi for overenskomsterne er fastlagt ud fra den private lønudvikling. Der kan med andre ord ikke ændres på kagens størrelse. Vi kan kun diskutere fordelingen. Det betyder, at de øvrige organisationer i fællesskabet skal overbevise deres hovedbestyrelser om, at det er en god ide at give noget af medlemmernes kommende lønfremgang til en pulje, som alene kommer BUPL til gode. Det begrænser, hvor langt man kan komme ad den vej.


Fællesskaber kan være udfordrende, når flere forskellige interesser skal tilgodeses. Men forhandlingsfællesskabet giver stadig en styrke, som ingen organisation har alene. Og hvis BUPL gik solo, ville vi stadig være underlagt de mekanismer i det offentlige lønsystem, som gør det vanskeligt at ændre ved de grundlæggende skævheder i lønnen. Pengene skal nemlig findes inden for den ramme, der er afsat til alle offentligt ansatte, og vi vil stadig blive reguleret i forhold til den private lønudvikling.


Det gør vi også. Men de offentligt ansattes løn følger lønudviklingen på det private område. Det sker ved hjælp af en reguleringsordning. Den betyder, at de offentlig ansattes løn bliver reguleret op, hvis den private lønudvikling er højere, og tilsvarende bliver reguleret ned, hvis vores lønudvikling ligger over den private lønudvikling. Hvis pædagoger og andre offentligt ansatte får et stort lønhop ved en enkelt overenskomstfornyelse, der gør, at vi stikker af fra de privatansatte, vil det blive modregnet på grund af reguleringsordningen.


BUPL arbejder for, at der bliver afsat en pulje til ligeløn ved overenskomstfornyelsen i 2021. I 2018 blev der for første gang afsat penge til en ligelønspulje på 51 millioner kroner, der skulle kompensere pædagoger og andre kvindedominerede faggrupper for deres lønefterslæb. Puljen udgør dog stadig en meget lille andel af den samlede lønsum, som er i spil ved overenskomstforhandlingerne (13 mia. kr. i 2018).
Derfor kan pædagogernes lønefterslæb ikke alene løses ved overenskomstbordet. Der er også brug for en politisk løsning, hvor politikerne tager ansvar for at gøre noget ved den lønskævhed, som de selv har været med til at skabe med tjenestemandsreformen. BUPL arbejder derfor også for trepartsforhandlinger om ligeløn.


I en trepartsaftale kan der afsættes penge til udvalgte grupper med et stort lønefterslæb. Penge som holdes ude af reguleringsordningen. Det arbejder BUPL for.


Arbejdsgiverne har traditionen tro opfordret til løntilbageholdenhed, denne gang fordi corona-pandemien har skabt usikkerhed om økonomien. Den nye økonomiske redegørelse fra Finansministeriet viser imidlertid, at dansk økonomi ser mere positiv ud end de fleste forudså for bare få måneder siden. Dansk økonomi ventes at vokse med 2,8 procent i 2021 og 3,1 procent i 2022. Dermed er der udsigt til, at økonomien allerede i 2022 får det bedre end før corona-krisen.


Vi insisterer på vores ret til at forhandle overenskomst i både opgangs- og nedgangstider for at sikre reallønnen for pædagoger og andre offentligt ansatte. Hvis vi udsætter forhandlingerne vil det betyde, at vi risikerer en decideret reallønsnedgang – på trods af at pædagoger og andre offentligt ansatte har stået i forreste række under corona-krisen. Og det tager rigtigt mange år at indhente igen.


Sammen med de øvrige fagforeninger i forhandlingsfællesskabet går vi ind til forhandlingerne med en ambition om at sikre reallønnen for medlemmerne.
BUPL har desuden stillet krav om en ligelønspulje, der skal hjælpe med at rette op på pædagogernes lønefterslæb. Vi kæmper også for, at pædagogerne bliver tilgodeset, hvis der kommer en rekrutteringspulje.
Derudover har BUPL på baggrund af medlemmernes ønsker udtaget en række specielle krav for pædagoger, der blandt andet handler om at styrke den lokale løndannelse, at se på vores tillæg, at få mere tid til planlægning og forberedelse, styrke pædagogfaglig ledelse tæt på samt bedre seniorordninger.