Spørgsmål og svar om OK21


Her finder du svar på spørgsmål om OK21 og pædagogernes lønefterslæb.


Opdateret d. 26. februar 2021

En pædagog på fuld tid tjener i gennemsnit 30.600 kroner om måneden uden pension og genetillæg.

Det er mindre end alle andre offentligt ansatte med en mellemlang videregående uddannelse (MVU), og 6000 kroner mindre end fx lærerne.

Med den nye overenskomstaftale vil gennemsnitslønnen stige til 32.400 i løbet af de kommende tre år.


Lønkommissionen, VIVE og Institut for Menneskerettigheder (IMF) har konkluderet, at pædagogernes lønefterslæb skyldes tjenestemandsreformen fra 1969, hvor pædagoger sammen med andre kvindedominerede faggrupper blev placeret nederst i det offentlige lønsystem. Det efterslæb er pædagoger og andre faggrupper stadig ramt af, fordi lønsystemet aldrig er blevet reformeret af politikerne.
Læs mere om pædagogernes lønefterslæb


Når der forhandles i procenter og ikke i kroner og øre, skyldes det, at det hidtil har været et ønske fra et flertal i Forhandlingsfællesskabet for offentligt ansatte, som BUPL er en del af.

De forbund, som repræsenterer medlemmer med de laveste lønninger, ønsker at ændre til kroner og øre, hvorimod de højtlønnede ønsker at fastholde procenter.

Et skifte til kroner og øre vil have en blandet effekt for pædagogerne, da vores gennemsnitsløn ligger lige omkring det kommunale gennemsnit. Det betyder, at halvdelen af vores medlemmer vil tjene penge på en krone-udmøntning, mens den anden halvdel (typisk dem med høj anciennitet) vil miste penge på det – fordi de lønmæssigt ligger over gennemsnittet.

Man kan sige, at en kroneudmøntning langsomt vil udjævne lønforskellene for alle kommunalt ansatte uanset uddannelsesniveau, andel af kvinder, etc. Hvis pædagogernes  – og andre traditionelle kvindedominerede faggruppers – uretfærdige lønindplacering skal afhjælpes, vil det derfor have større effekt, at pengene i højere grad målrettes netop disse faggrupper. Derfor er BUPL’s udgangspunkt, at pædagogernes lønefterslæb bedst håndteres ved målrettede lønpuljer til netop pædagoger både i og uden for overenskomstsystemet.

Det er aftalt i Forhandlingsfællesskabet, at både spørgsmålet om kroner/øre samt pædagoger og andre faggruppers historiske lønefterslæb tages op i den kommende overenskomstperiode.


BUPL er i et forhandlingsfællesskab med over 50 andre fagforeninger på det kommunale område. Hvis pædagogernes lønefterslæb skal indhentes udelukkende ved overenskomstfornyelsen, vil det betyde, at de øvrige faggrupper skal give afkald på lønstigninger og/eller gå ned i løn.  Det vil fx kræve 2,8 milliarder kroner at hæve pædagogernes løn til lærernes niveau. Derfor kan det ikke klares med et snuptag.


Jo, det kan flere af dem. Men den samlede økonomi for overenskomsterne er fastlagt ud fra den private lønudvikling. Der kan med andre ord ikke ændres på kagens størrelse. Vi kan kun diskutere fordelingen. Det betyder, at de øvrige organisationer i fællesskabet skal overbevise deres hovedbestyrelser om, at det er en god ide at give noget af medlemmernes kommende lønfremgang til en pulje, som alene kommer BUPL til gode. Det begrænser, hvor langt man kan komme ad den vej.


Fællesskaber kan være udfordrende, når flere forskellige interesser skal tilgodeses. Men forhandlingsfællesskabet giver stadig en styrke, som ingen organisation har alene. Og hvis BUPL gik solo, ville vi stadig være underlagt de mekanismer i det offentlige lønsystem, som gør det vanskeligt at ændre ved de grundlæggende skævheder i lønnen. Pengene skal nemlig findes inden for den ramme, der er afsat til alle offentligt ansatte, og vi vil stadig blive reguleret i forhold til den private lønudvikling.


Det gør vi også. Men de offentligt ansattes løn følger lønudviklingen på det private område. Det sker ved hjælp af en reguleringsordning. Den betyder, at de offentlig ansattes løn bliver reguleret op, hvis den private lønudvikling er højere, og tilsvarende bliver reguleret ned, hvis vores lønudvikling ligger over den private lønudvikling. Hvis pædagoger og andre offentligt ansatte får et stort lønhop ved en enkelt overenskomstfornyelse, der gør, at vi stikker af fra de privatansatte, vil det blive modregnet på grund af reguleringsordningen.


BUPL har ved de to seneste overenskomstfornyelser i 2018 og nu i 2021 arbejdet for og været med til at lande en pulje til ligeløn, der kompenserer pædagoger og andre kvindedominerede faggrupper for deres lønefterslæb. Puljerne udgør dog stadig en meget lille del af den samlede lønsum, som er i spil ved overenskomstforhandlingerne. Derfor kan pædagogernes lønefterslæb ikke alene løses ved overenskomstbordet.

Der er også brug for en politisk løsning, hvor politikerne tager ansvar for at gøre noget ved den lønskævhed, som de selv har været med til at skabe med tjenestemandsreformen i 1969. BUPL arbejder derfor også for trepartsforhandlinger, der kan ændre ved lønefterslæbet.

I forbindelse med OK21 har de BUPL og de øvrige fagforeninger i vores forhandlingsfællesskab aftalt, at vi i den kommende overenskomstperiode skal drøfte og afdække, hvordan vi politisk kan løfte det store lønefterslæb for pædagoger og andre faggrupper i omsorgsfagene.


I en trepartsaftale kan der afsættes penge til udvalgte grupper med et stort lønefterslæb. Penge som holdes ude af reguleringsordningen. Det arbejder BUPL for.


Arbejdsgiverne har brugt corona-krisen, og den usikkerhed pandemien har skabt om økonomien, som argument for en snæver ramme. Det blev konfirmeret med overenskomsten på statens område med en ramme på 6,75 procent over tre år. Det har også været den økonomiske ramme for forhandlingerne på det kommunale og regionale område.

Der har imidlertid været mange ting at forhandle om inden for den ramme. BUPL og Forhandlingsfællesskabet har blandt andet haft held til at sikre generelle lønstigninger på 5,02 procent mod de 4,42 procent, som de statsansatte har fået. Det er nok til at sikre en reallønsfremgang, og svarer til 1600 kroner ekstra om måneden for en gennemsnitlig pædagogløn.

Vi har også fået en ligelønspulje, som blandt andet går til at løfte pædagogernes løn, fordi vi har et stort lønefterslæb. Endelig har vi fået en organisationspulje, der er væsentligt større end ved de foregående overenskomstfornyelser.

De to puljer har vi blandt andet brugt til at løfte grundlønnen yderligere i de kommende tre år. Derudover har vi forhandlet med KL om en række af de ting, som ikke nødvendigvis koster meget, men som handler de ting, der har betydning i pædagogernes hverdag. Fx har vi denne gang aftalt en række projekter med KL, som skal styrke pædagogers muligheder for at dygtiggøre sig og forbedre rammerne for det pædagogiske arbejde og dermed kvaliteten i daginstitutioner, fritidstilbud og skoler.


Vi insisterer på vores ret til at forhandle overenskomst i både opgangs- og nedgangstider for at sikre reallønnen for pædagoger og andre offentligt ansatte. Hvis vi udsatte forhandlingerne, ville det betyde, at pædagogerne havde oplevet en reallønsnedgang, som det ville tage mange år at indhente. Nu har vi forhandlet os frem til en reallønsforbedring på trods af krisen.


Aftalen med de øvrige fagforeninger i forhandlingsfællesskabet og arbejdsgiverne i kommunerne sikrer en reallønsfremgang over de næste tre år.
Det var det altoverskyggende mål, da vi gik ind til forhandlingerne, og da vi insisterede på at forhandle overenskomst trods corona-krisen. Hvis vi havde udskudt forhandlingerne, ville vi været gået ned i løn, og det ville tage mange år at indhente igen.

Ud over de generelle lønstigninger har vi fået en ligelønspulje og en større organisationspulje til vores egne forhandlinger med KL, som vi har brugt til at hæve grundlønnen for alle pædagoger herunder også PFF og Særlige stillinger, højere praktikløn for de studerende og et tillæg til klubpædagoger med over 500 aftentimer.

Som en del af overenskomstfornyelsen får vi også sat gang i en række projekter, der skal forbedre rammerne for udviklingen af det pædagogiske arbejde i kommunerne og styrke fagligheden, som er noget af det, som medlemmerne har lagt vægt på, da vi udtog krav.
På den måde har vi fået det maksimale ud af den snævre økonomiske ramme, som blev fastlagt allerede med de statsansattes overenskomst, og af den ”status quo-strategi” vi har mødt hos arbejdsgiverne.

Vi har hele tiden været klar over, at pædagogernes historiske lønefterslæb ikke kan løses inden for overenskomstsystemet alene, da det vil betyde, at andre offentlige faggrupper skal gå ned i løn.

Det er en sejr og et lille skridt i den rigtige retning, at vi fik kæmpet en ligelønspulje hjem for anden overenskomst i træk. Men vi har også brug for en politisk løsning, der kan rette op på det skæve lønsystem, som blev skabt med Tjenestemandsreformen tilbage i 1969.
Derfor er det også vigtigt, at vi i forbindelse med overenskomstfornyelsen nu har fået håndslag fra de øvrige fagforeninger i vores forhandlingsfællesskab på, at vi skal videre ad den vej.

Læs mere om overenskomstaftalen: Aftale om ny overenskomst på plads: Du får reallønsfremgang i en krisetid


Overenskomstaftalen sendes til urafstemning blandt BUPL’s medlemmer i perioden den 12. – 29. marts. Hvis medlemmerne godkender aftalen, gælder den frem til næste overenskomstfornyelse.