OK21 – har vi kontakt?


I foråret 2021 forhandler BUPL pædagogernes nye overenskomst. For at kunne modtage vigtig information om forhandlingerne og deltage i urafstemningen om den kommende overenskomst, er det vigtigt, at BUPL har de rigtige kontaktoplysninger på medlemmerne.


Udgivet d. 25. januar 2021
Det kan du gøre som tillidsrepræsentant

Som udgangspunkt kender BUPL kun medlemmets navn, adresse og CPR-nummer – Alt andet skal medlemmet selv fortælle os. I forhold til information om OK21 og deltagelse i urafstemningen, er det særligt disse kontaktoplysninger, der er vigtige:

  • Mobilnummer
  • Privat e-mail
  • Nuværende arbejdsplads

Som tillidsrepræsentant kan du finde ud af, hvem der er medlem, og du kan opfordre dine kollegaer til at opdatere deres kontaktoplysninger.

Her er tre ting du kan gøre:

  • Tjek, hvem der er medlem på din arbejdsplads – se guiden nedenfor
  • Del plakaten elektronisk, eller print den og hæng den op i personalestuen – find plakaten nedenfor
  • Del eller vis filmen ’Sådan retter du dine medlemsoplysninger’ – se filmen nedenfor
Plakater

Her kan du downloade plakater i forskellige størrelser. Print dem og hæng dem op i personalestuen eller andre steder, hvor dine kollegaer kan se dem. Hvis du og dine kollegaer er hjemsendt, kan du dele dem på e-mail.

Film

BUPL Østjylland har produceret en lille film til TR og medlemmerne. Se den og bliv klogere på, hvordan man opdaterer sine kontaktoplysninger på Min Side.

Sådan finder du af, hvem der allerede er medlem

Som tillidsrepræsentant har du altid mulighed for at se, hvem der allerede er medlem af BUPL på din arbejdsplads. Så ved du, hvem du skal hjælpe, og hvem du henter dit mandat hos. Det er særligt vigtigt i forbindelse med de kommende overenskomstforhandlinger.
Se, hvem der er medlem

Her er en kort guide til, hvordan du gør:

  • Log ind på ”Min Side” (øverste højre hjørne) med NemID.
  • Klik på ”For tillidsvalgte” i menuen i venstre side.
  • Klik på ”Redskaber til tillidsrepræsentanten”.
  • Klik på ”Se, hvem der er medlem på min institution”.
  • Tjek listen for, hvem der er medlem – og hvem der ikke er!

Ps. Husk også at opdatere dine egne medlemsoplysninger