OK-ABC – korte forklaringer på vigtige begreber


FH, KL, reguleringsordning og urafstemning. Her forklarer vi de vigtige begreber i forbindelse med forhandlinger om ny overenskomst.


Udgivet d. 9. marts 2021

Arbejdstidsaftale er en fælles aftale mellem BUPL og FOA på den ene side og KL på den anden. Arbejdstidsaftalen danner rammen om de arbejdstidsregler, der gælder på det enkelte område.

Forhandlingsfællesskabet optræder som forhandlingspart over for arbejdsgiverne i forhandlinger om generelle løn- og ansættelsesvilkår for kommunalt og regionalt ansatte. Forhandlingsfællesskabet repræsenterer ca. 571.000 ansatte i de 98 kommuner og fem regioner.

Forligsinstitutionen bistår ved interessekonflikter på arbejdsmarkedet og hjælper parterne med at opnå̊ enighed om overenskomsterne og undgå̊ en konflikt.

FH er hovedorganisation for offentligt og privat ansatte. 74 forskellige faglige organisationer samarbejder i FH over for arbejdsgivere, politikere og offentligheden. BUPL er medlem af FH.

Generelle krav/generelle aftaler er krav, som Forhandlingsfællesskabet rejser, og aftaler, som Forhandlingsfællesskabet indgår med KL, som gælder for alle ansatte i kommunerne.

Generelle lønstigninger betyder, at løntrin og tillæg bliver flere kroner værd. Det sker ved, at løn og tillæg løbende procentreguleres.

Hovedaftale er en aftale, der lægger rammerne for samarbejdet mellem arbejdsmarkedets parter. BUPL har indgået en hovedaftale med KL.

KL (Kommunernes Landsforening) er interesse- og medlemsorganisation for de 98 kommuner. KL optræder som forhandlingspart i forhandlinger om løn- og ansættelsesvilkår for kommunalt ansatte.

Kollektive aftaler er aftaler indgået mellem en arbejdsgiver og en lønmodtagerorganisation. Begrebet omfatter både fællesoverenskomster, organisationsaftaler og selvstændige overenskomster.

Lokal løndannelse dækker over lønaftaler, der indgås på den enkelte arbejdsplads eller enkelte kommune. På det kommunale område har BUPL indgået en aftale med KL om reglerne for lokal løndannelse sammen med FOA, SL, 3F og Dansk Metal.

Overenskomst er en kollektiv aftale mellem en arbejdsgiver- og en lønmodtagerorganisation. En overenskomst indeholder regler for løn- og ansættelsesvilkår for ansatte hos arbejds- givere, der har tegnet en overenskomst. Et eksempel er pædagogoverenskomsten, der gælder i kommunerne.

Overenskomstforhandling. Overenskomsterne på det offentlige og private område har typisk en varighed på 2 til 3 ar. Overenskomsterne skal derfor løbende fornys. Det sker ved forhandlinger mellem de enkelte overenskomsters parter – lønmodtager- og arbejdsgiverorganisationer.

Realløn er et beregnet lønbegreb, som siger noget om lønnens købekraft. Lønnens værdi afhænger nemlig bl.a. af udviklingen i forbrugerpriserne (inflation). Har prisudviklingen været større end udviklingen i den nominelle løn, siger man, at reallønnen er faldet.

Reguleringsordning er en aftalt ordning, der har til formal at sikre en nogenlunde parallel lønudvikling mellem den private og den offentlige sektor.

Specielle krav/specielle aftaler er krav, som BUPL rejser over for KL, og de aftaler, som BUPL indgår, der gælder for pædagoger, ledere og studerende på det pædagogiske område, hvor BUPL har forhandlingsretten.

Urafstemning. Når overenskomsterne er forhandlet på plads, sender hovedbestyrelsen resultatet til godkendelse hos BUPL’s medlemmer. Fordi resultatet skal godkendes direkte af med- lemmerne, hedder det en urafstemning. Det er vigtigt for BUPL’s gennemslagskraft, at mange medlemmer stemmer ved urafstemningen.