Hvad betyder det at have en overenskomst?


Overenskomster er aftaler, der fastsætter vores løn og arbejdsvilkår. Hvert 2. eller 3. år forhandler de faglige organisationer og arbejdsgivere om fornyelse af overenskomster.


Opdateret d. 20. august 2018
Hvad betyder det at have en overenskomst?

Se den lille film fra FTF og LO, hvis du er i tvivl om, en overenskomst er vigtig for dig.

Her kan du læse om de forhandlinger, der sætter rammerne for dine arbejdsvilkår, hvad enten du er ansat kommunalt, privat eller er leder. I det sene efterår 2017 gik overenskomstforhandlingerne for de kommunalt og de privatansatte i gang.

Overenskomster er aftaler, der fastsætter vores løn og arbejdsvilkår. Din løn og pension har du, fordi det står i din overenskomst. Det samme gælder for den ugentlige arbejdstidsnorm på 37 timer, den 6. ferieuge, løn under barsel og meget andet. Hvert andet eller tredje år forhandler de faglige organisationer og arbejdsgivere om fornyelse af overenskomster. Forhandlingerne tager afsæt i krav fra de faglige organisationer og arbejdsgivere og handler om at finde fælles løsninger på de løn-, arbejdstids- og ansættelsesvilkår, der skal gælde for de ansatte i den kommende overenskomstperiode.

De kommunale overenskomster

De kommunale overenskomstforhandlinger gik for alvor i gang i det sene efterår 2017. Forhandlingerne forventes afsluttet i slutningen af februar eller begyndelsen af marts, hvis der ikke er større knaster undervejs i forløbet. Forventningen er, at BUPL’s medlemmer skal stemme om et forhandlingsresultat i slutningen af marts og begyndelsen af april 2018.

Se mere om de overenskomster, der pt. gælder for ansatte på det kommunale og selvejende område.

De private overenskomster

De private overenskomster forhandles umiddelbart efter de kommunale og statslige overenskomster. Daginstitutionsoverenskomsterne forhandles på baggrund af det kommunale forlig, mens frie grundskolers overenskomst forhandles på baggrund af statens forlig. Som en følge af, at der skal forhandles med flere private foreninger, forhandles der ofte i en længere periode end på det kommunale område. Af samme årsag stemmer de private medlemmer også senere end på det kommunale område.

Læs om de konkrete krav til nye overenskomster for private dagtilbud

Læs om de konkrete krav til nye overenskomster for private skoler

Se mere om de overenskomster, der pt. gælder for ansatte på det private område.

Ledernes overenskomster

Læs meget mere her om overenskomster, der pt. gælder for ledere.


BUPL indgår overenskomster med Kommunernes Landsforening (KL) om pædagogers løn- og ansættelsesvilkår. Overenskomsterne gælder for pædagoger, der ansættes i kommunale og selvejende institutioner.

BUPL er med i et forhandlingsfællesskab sammen med andre faglige organisationer, der organiserer ansatte i kommuner og regioner. Formålet med forhandlingsfællesskabet er at forhandle en række krav, der er fælles for alle kommunalt og regionalt ansatte. Dette fælles afsæt på lønmodtagersiden vil stille alle de faglige organisationer stærkere i de kommende forhandlinger med KL.

BUPL organiserer også en række pædagoger ansat på private skoler og institutioner. Deres overenskomster skal også fornys. På private daginstitutioner forhandler BUPL med en række organisationer, som repræsenterer de private daginstitutioner. For de private skolers vedkommende er det et forhandlingsfællesskab af en række forskellige skoleforeninger, der forhandler overenskomsten med BUPL.

For de private daginstitutioner gælder det, at overenskomsterne forhandles parallelt med den kommunale overenskomst og med samme økonomiske udgangspunkt. For de private skoler er udgangspunktet de statslige aftaler, som også gælder for skolernes lærere.


De elementer, der vil sætte rammen for forhandlingerne om fornyelsen af de kommunale og private overenskomster i 2018, er:

  • resultatet af forhandlingerne på det private arbejdsmarked i foråret 2017
  • kommuneaftalen mellem KL og regeringen sommeren 2017
  • organisationers forskellige – ofte konkurrerende – interesser
  • resultatet af statens forhandlinger vinteren 2018.

I foråret 2017 blev der indgået et forlig på det private område, som ventes at sikre reallønnen. På den baggrund peger meget forsigtige skøn på, at der i 2018 vil kunne indgås forlig inden for en ramme på mellem 6,3-7,3 procent.

Kommunale forhandlinger

Ved de kommunale overenskomstforhandlinger i 2015 var der en samlet ramme på i alt 5,87 procent. De fordelte sig på denne måde:

  • Generelle lønstigninger: 5,42 procent (inkl. skøn for reguleringsordningen)
  • Andre forbedringer: 0,05 procent
  • Til organisationernes forhandlinger, herunder til BUPL: 0,40 procent
Private daginstitutioner

Ved forhandling af overenskomsterne i 2015 på de private daginstitutioner blev der taget udgangspunkt i den kommunale ramme. Frie grundskoler Ved forhandling af overenskomsten på frie grundskoler i 2015 blev der forhandlet ud fra statens ramme.

Hertil forhandlede BUPL sig til en yderligere pulje på 1,5 procent.

  • Generelle lønstigninger: 4,50 procent (inkl. skøn for reguleringsordningen)
  • Andre forbedringer: 0,05 procent
  • Til BUPL’s egne forhandlinger: 1,50 procent

Hvis det forudsættes, at BUPL ved forhandlingerne i 2018 får 0,40 procent til forbedringer af overenskomsterne, er det muligt at købe følgende:

  • Et årligt pensionsgivende tillæg på 1.200 kr. i grundbeløb
  • En ekstra fridag pr. år
  • En forhøjelse af pensionsbidraget med 0,40 procent
  • Et løntrin til alle koster 1,52 procent af rammen.
Krav til OK18

De konkrete krav til OK18 blev udvekslet den 12. december 2017.
Se de konkrete krav her


BUPL kæmper både for bedre normeringer og for bedre arbejdsvilkår for pædagoger. Begge dele er afgørende for pædagogers arbejdsliv.

Normeringerne er dog ikke en del af overenskomstforhandlingerne, fordi det er politikerne i kommunerne, der beslutter normeringerne, når de fastlægger budgetterne.

Ved overenskomstforhandlingerne kæmper vi for bedre løn- og arbejdsvilkår og for at afværge KL’s krav om forringelser af vores arbejdsvilkår.

Ved siden af overenskomstforhandlingerne arbejder BUPL kontinuerligt for at få politikerne til at sikre bedre normeringer.

Ved kommunalvalget i 2017 gik 8 ud af 10 kandidater ind for minimumsnormeringer. Det holder BUPL lokalpolikerne op på.
Se pressemeddelelsen Byrådskandidaterne ønsker minimumsnormeringer

 


Skolepædagoger er omfattet af samme overenskomst som pædagoger, souschefer, afdelingsledere mv. ved daginstitutioner, klubber mv. De er ansat på månedsløn med mindre ansættelsen er begrænset til under en måned, uanset timetal. En nyuddannet skolepædagog aflønnes med grundløn 26.

Skolepædagoger er omfattet af overenskomstens bestemmelser om ’garanti-løntrin’. Den garanterer pædagogen en lønudvikling ud over grundløn, uafhængigt af om der er indgået aftaler om lokal løndannelse. Garantilønnen sikrer pædagogen løntrin 30 efter 6 års beskæftigelse og løntrin 35 efter 10 års beskæftigelse.

For skolepædagoger skal der udover garantiløn og ifølge lokal løndannelse i øvrigt aftales funktionsløn for vejledning af pædagogstuderende i praktik og for tillagte ledelsesfunktioner. I forlængelse med skolepædagogers arbejdstidsaftale ydes et ikke-pensionsgivende arbejdstidsbestemt tillæg på 1.500 kr. (aktuelt 2.017 kr.). I skolepædagogens arbejdstidsregler er den ’frivillige’ koloni-deltagelse erstattet af bestemmelser om lejrskole, som svarer til læreres bestemmelser.

Undervisningsopgaver, specialklasser og andre opgaver

Skolepædagoger er ikke lærere, men kan varetage afgrænsede faglige undervisningsopgaver på klassetrinene 0.- 3. klasse. Når skolepædagoger varetager undervisning i 0. klasse, får de et pensionsgivende tillæg på 21 kr. (31-3-2000) pr. undervisningstime (dvs. 60 minutter). Når skolepædagoger varetager undervisning i 1. – 3. klasse får de et pensionsgivende tillæg på 42 kr. (31-3-2000) pr. undervisningstime. Den aktuelle værdi af tillæggene er henholdsvis 28 kr. og 57 kr.

På specialskoler eller i specialklasser kan pædagoger ofte få opgaver, der omfatter elever i aldersblandede klasser (0. – 3. klasse). I disse situationer vil pædagogen også omfattes af tillæg for undervisningsopgaver.

Når skolepædagoger arbejder fleksibelt i skolens undervisning, kan det forekomme, at pædagogen i et mindre omfang varetager undervisning ud over 3. klassetrin. BUPL’s overenskomst omfatter som udgangspunkt ikke dette arbejde. Her vil skolepædagogerne være omfattet af lærernes overenskomst, der betyder, at de får en delt ansættelse (både som skolepædagog og som ikke-uddannet lærer). Det kan betyde forringede løn- og ansættelsesvilkår til følge.

Skolepædagoger kan ud over den faglige undervisning i 0. – 3. klasse varetage en lang række andre pædagogiske opgaver i skolen. Herunder understøttende undervisning, motion og bevægelse, klasseledelse, pædagogiske aktiviteter i pauser og lektiehjælp på alle klassetrin.


Ledere ansat i kommunale institutioner

Ledere er omfattet af en fælles lederoverenskomst indgået mellem BUPL, FOA og Socialpædagogerne på den ene side og KL på den anden. Lønnen aftales lokalt – mellem den lokale fagforening og kommunen eller med bestyrelsen i den selvejende institution.
Lønnen er sammensat af en grundløn, der skal afspejle stillingens samlede ansvar og kompleksitet, i forhold til ledelsesansvar, økonomisk ansvar og andet ansvar. Den aftalte løn kan udover grundlønnen bestå af funktionsløn og kvalifikationsløn, der også aftales lokalt.

Der skal indgås aftale om kvalifikationsløn for gennemført pædagogisk diplomuddannelse (PD). Ledere er ansat uden højeste arbejdstid. Ledere er dermed ikke omfattet af muligheden for overtidsbetaling. Ledere kan aftale sig til et ’merarbejdsvederlag’.

Ledere ansat i private skoler

Ved skoler med skolefritidsordning, børnehave eller vuggestue og med et børnetal på 30 eller flere skal der oprettes en stilling som daglig leder med stillingsbetegnelsen afdelingsleder. Afdelingslederstillingen er uden højeste arbejdstid. Lønnen til en afdelingsleder afhænger af børnetallet.

  • Ved 31-150 børn er lønforløbet skalatrin 40, 42, 44. Oprykning til nyt skalatrin efter fire år.
  • Ved 151 børn og flere er lønnen skalatrin 48.

Der kan aftales løn ud over, hvad overenskomsten angiver.

Ledere ansat i private daginstitutioner

Lønnen for den enkelte stilling skal afspejle stillingens samlede ansvar og kompleksitet, herunder institutionens størrelse målt på antal fastansatte medarbejdere.

  • Ledere er ansat uden højeste arbejdstid.
  • Lønnen aftales mellem BUPL og den lokale arbejdsgiverpart eller den centrale overenskomstpart senest en måned efter stillingens besættelse.
  • Der fastsættes en mindsteløn afhængig af antal faste medarbejdere således: 1-9 fastansatte – løntrin 41, 10-19 fastansatte – løntrin 42, 20 og flere – løntrin 44.
  • Tillæg for at modtage studerende i praktik på 3.500 kr. i årligt grundbeløb. Svarer til ca. 4.700 kr. om måneden.
  • Der skal indgås aftale om kvalifikationsløn for gennemført pædagogisk diplomuddannelse (PD) eller diplom i ledelse.
  • Der kan aftales yderligere kvalifikationsløn og funktionsløn.


Ja, du kan få konfliktunderstøttelse, hvis du er medlem af BUPL og har været det siden før årsskiftet inden en eventuel konflikt.

Er du ikke medlem af BUPL, skal du melde dig ind inden d. 1/1 2018 for at være berettiget til konfliktunderstøttelse i tilfælde af en konflikt i 2018.

Det er altså ikke tilstrækkeligt at være medlem af BUPL’s a-kasse for at kunne modtage konfliktstøtte.

Konfliktunderstøttelse er penge udbetalt fra BUPL, som erstatter den løn, du ikke får fra din arbejdsgiver på grund af konflikten.

Nyuddannet og nyansat

Dimitterer du efter årsskiftet skal du melde dig ind i BUPL senest 14 dage efter sidste eksamensdato for at være berettiget til konfliktunderstøttelse.

Bliver du ansat på en arbejdsplads efter årsskiftet, skal du melde dig ind i BUPL senest 14 dage efter ansættelsesdatoen for at have ret til økonomisk støtte under en konflikt.

Sådan melder du dig ind i BUPL


Her finder du en ordforklaring til centrale begreber i forbindelse med fornyelse af overenskomster.

Arbejdstidsaftale

Arbejdstidsaftalen er en fælles aftale mellem BUPL og FOA på den ene side og KL på den anden. Arbejdstidsaftalen danner rammen for de arbejdstidsregler, der gælder på det enkelte område. Dagområdet har et sæt regler, og skoleområdet har et andet sæt regler.

Forligsinstitutionen

Forligsinstitutionen bistår ved interessekonflikter på arbejdsmarkedet. Den hjælper parterne med at opnå enighed og undgå en arbejdsnedlæggelse. FTF FTF er hovedorganisation for 450.000 offentligt og privat ansatte. 74 forskellige faglige organisationer arbejder i FTF sammen i forhold til arbejdsgivere, politikere og offentligheden. BUPL er medlem af FTF.

Forhandlingsfællesskabet

Forhandlingsfællesskabet (tidligere KTO) repræsenterer ca. 571.000 ansatte i de 98 kommuner og fem regioner. Forhandlingsfællesskabet optræder som forhandlingspart i forhold til arbejdsgiverne i forhandlinger om generelle løn- og ansættelsesvilkår for kommunalt og regionalt ansatte.

Generelle lønstigninger

Generelle lønstigninger betyder, at løntrin og tillæg bliver flere kroner værd. Det sker ved, at løn og tillæg løbende – efter aftale – procentreguleres.

Hovedaftale

En hovedaftale er en aftale, der lægger rammerne for samarbejdet mellem arbejdsmarkedets parter. BUPL har indgået en hovedaftale med KL. KL KL er en privat interesse- og medlemsorganisation for alle 98 kommuner i Danmark. KL optræder som forhandlingspart i forhold til lønmodtagerorganisationerne i forhandlinger om generelle løn- og ansættelsesvilkår for kommunalt ansatte.

Kollektive aftaler

En kollektiv aftale er en aftale om løn- og ansættelsesvilkår indgået mellem en arbejdsgiver og en lønmodtagerorganisation. Begrebet omfatter både fællesoverenskomster, organisationsaftaler og selvstændige overenskomster. BUPL har indgået en række kollektive aftaler og overenskomster med arbejdsgivere, der ansætter pædagoger.

Lokal løndannelse

Lokal løndannelse er betegnelsen for de lønaftaler, der indgås på den enkelte arbejdsplads eller i den enkelte kommune. På det kommunale område har BUPL indgået en aftale med KL om reglerne for den lokale løndannelse sammen med FOA, SL, 3F og Dansk Metal. Aftalen gælder for alle ansatte på det pædagogiske område i kommunerne.

Overenskomst

En overenskomst er en kollektiv aftale mellem en arbejdsgiverorganisation og en lønmodtagerorganisation. En overenskomst indeholder regler for løn- og ansættelsesvilkår for de berørte ansatte hos de arbejdsgivere, der har tegnet en overenskomst – enten gennem en arbejdsgiverforening eller direkte med en fagforening. Pædagogoverenskomsten, der gælder i kommunerne, er et eksempel.

Overenskomstforhandling

Overenskomsterne på det offentlige og private område har typisk en varighed på 2 til 3 år. Overenskomsterne skal således løbende fornys. Det sker ved forhandlinger mellem de enkelte overenskomsters parter – lønmodtagerorganisationer og arbejdsgiverorganisationer.

Realløn

Reallønnen er et kunstigt beregnet lønbegreb, som siger noget om lønnens købekraft. Lønnens værdi afhænger nemlig blandt andet af udviklingen i forbrugerpriserne (inflationen). Har prisudviklingen været større end udviklingen i den nominelle løn, siger man, at reallønnen er faldet i perioden.

Reguleringsordning

Reguleringsordningen er en aftalt ordning, der har til formål at sikre en nogenlunde parallel lønudvikling mellem den private og den offentlige sektor.


Se videoen og bliv klogere på den danske model.