Tilrettelæggelse af arbejdstiden


Her kan du læse om tilrettelæggelse af tjenesten.


Opdateret d. 20. august 2018

OBS! For skolepædagoger – se særskilt side om:

Arbejdstid for skolepædagoger

Afsnittene herunder om tjenesteplanen, ændring af tjenesteplanen, omlægning af tjenesten og afspadsering og delt tjeneste gælder for alle pædagoger.

Når arbejdet skal tilrettelæggelse, skal der tages størst mulig hensyn til de ansattes ønsker.

Læs “Aftale om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelsen af arbejdstiden”, KTO og bemærkningerne hertil (pdf)

Udgangspunktet for tilrettelæggelse af arbejdet er naturligt nok driften af arbejdspladsen, herunder institutionens åbningstid, hvornår der er flest børn og placering af møder. Arbejdstidsaftalens regler om tjenesteplanen/arbejdsplanen er meget fleksible og kræver som sådan ikke noget bestemt system. For at sikre en god tilrettelæggelse af arbejdet, som opfylder kravene til driften og tager fornødent hensyn til de ansattes ønsker, bør den enkelte leder sikre sig, at planlægningen sker i samarbejde med medarbejderne. Samtidig skal det sikres, at arbejdsplanen er klar i så god tid, at alle har mulighed for at indrette sig efter den, samt at den er brugbar og letforståelig, så der ikke efterfølgende opstår tvivl om tilrettelæggelsen for institutionens medarbejdere.

Der er ikke i arbejdstidsaftalen fastlagt i hvor lang tid i forvejen personalet skal kende deres arbejdsplan, men der bør gives et passende “varsel” inden den endelige tilrettelæggelse, fx et varsel på 4 uger svarende til den normale normperiode. Pædagoger på årsnorm skal principielt kende deres arbejdsplan for hele året.


Det fremgår af arbejdstidsaftalens § 4, stk. 1, at “tjenesten tilrettelægges normalt på hverdage mandag til fredag”. Der er her tale om den normale daginstitution med den normale “rytme”.

Der er altså herved sikret, at pædagogen har en 5-dages uge, når der ellers ikke finder særlige weekend-arrangementer sted. 5-dages ugen “gælder” naturligvis både for fuldtidsansatte og deltidsansatte, men der er til gengæld ikke noget til hinder for, at den deltidsansatte i samarbejde med institutionen tilrettelægger arbejdet således, at pågældende arbejder “fuldtid”, men fordelt på mindre end 5 dage.

Hvis den normale 5-dages uge fraviges enkelte eller flere gange, bør man slå op i protokollat om fridage og fridøgn.

Her skal det alene nævnes, at hvis “normalinstitutionen” enkelte gange i løbet af året arrangerer særlige aktiviteter i weekender, gives der “tilsvarende frihed” i samme normperiode i form af 0-dage.


Man kan godt på en fridag, fx en søndag, arbejde ganske kortvarigt på sin institution, fx hvis byggelegepladsens dyr skal fodres en søndag, hvor der ellers er lukket. I sådanne situationer får man en særlig kontant godtgørelse efter reglerne i protokollat om fridøgn og fridage, § 5.


Tjenesteplanen kan godt ændres, hvis der opstår særlige behov. Pædagogerne har gennem deres tillidsrepræsentant ret til at gøre sig bekendt med forslag til og ændringer i tjenesteplanen.

Hvis ændringerne varsles med mindst 4 døgn, må man som udgangspunkt acceptere ændringen, uden at man får en særlig kompensation herfor. Hvis ændringen varsles med under 4 døgn, vil man typisk få en kompensation.


En omlagt time er en time, der før ændringen var frihed, men som efter ændringen bliver til en normal arbejdstime. Der er altså tale om frihed, der bliver til tjeneste.

Eksempel: Pædagogen får ændret sin arbejdsplan fra kl. 9-16 til kl. 7-14, og dette er ikke varslet med mindst 4 døgn. Der er to timer, der ifølge arbejdsplanen før var frihed, som nu bliver til tjeneste.

Ved en sådan ændring af arbejdsplanen, der er varslet med mindre end 4 døgn, skal pædagogen betales en ulempegodtgørelse for de 2 omlagte timer, se nærmere i aftalens § 5, stk. 4.

Eksempel 2: Pædagogen får i uge 1 i sin 4-ugers normperiode ændret sin arbejdsplan fra kl. 8-14 til kl. 8-16. Det sker med et varsel på 24 timer. Efterfølgende afkorter lederen pædagogens arbejdstid i uge 3, således at pædagogen i stedet for at arbejde som planlagt kl.. 7-14, skal arbejde kl. 7-12.

Den udvidede arbejdstid i uge 1 (to timer) bliver til normal tjeneste, når der efterfølgende afkortes i pædagogens arbejdstid i normperioden. Da varslet for ændringen var mindre end 4 døgn, skal der betales en ulempegodtgørelse for de to omlagte timer, se nærmere aftalens § 5, stk. 4.

Hvis pædagogens arbejdstid ikke inden udgangen af normperioden bliver afkortet med den udvidede arbejdstid, vil timerne i forbindelse med opgørelsen ved normperiodens afslutning blive betragtet som mer-/overarbejde i stedet. Se arbejdstidsaftalens §§ 9, 10 og 11, og protokollat 1, § 4. Der kan ikke ydes tillæg for omlagte timer og honorering for mer-/overarbejde for de samme timer.

Tillægget pr. time er i aktuelle beløb pr. 1. januar 2017 på 41,37 kr.

Det er også muligt at blive pålagt at afspadsere, dog aldrig med under 4 døgns varsel, medmindre man selv er indstillet herpå. Hvis man bliver syg inden en varslet afspadseringsdag, suspenderes denne (se eventuelt Svenning Andersen, Funktionærret, 2. udgave, s. 169).

Man skal også have afspadsering for møder, man skulle have deltaget i på en sygedag, selv om man ikke kommer.


Det er aftalt, at “den daglige tjeneste så vidt muligt skal være samlet”, se nærmere i § 6. Det betyder i princippet, at det er i strid med reglerne at lægge delt tjeneste fast ind i en tjenesteplan for en eller flere medarbejdere. Delt tjeneste kan således kun tilrettelægges, når det ikke af hensyn til “driften af institutionen” kan undgås, fx i forbindelse med forældremøder og personalemøder.

Der er 4 forhold, man skal være opmærksom på ved delt tjeneste, nemlig:

  • delt tjeneste skal undgås
  • delt tjeneste opstår, hvis tjenesten er adskilt af en pause på 1/2 time eller mere
  • delt tjeneste kan kun ske 1 gang pr. døgn
  • delt tjeneste må ikke strække sig ud over en sammenhængende periode på 12 timer.

Det er fastsat, at tjenesten ikke kan deles i mere end 2 dele. Det er således ikke tilladt at tilrettelægge en 3-delt tjeneste.
Hvis tjenesten deles, får den ansatte en ulempeydelse herfor, jf. nærmere arbejdstidsaftalens § 6, stk. 2.
Tillægget pr. dag i aktuelt beløb er fra 1. januar 2016 på 44,42 kr.

Det er stadig ikke muligt (uden samtykke fra det berørte personale) at tilrettelægge tjenesten således, at en eventuel delt tjeneste strækker sig ud over en sammenhængende periode på 12 timer. (Dette gælder ikke for skolepædagoger).


Det fremgår af aftalen, at “pauser af mindre end en 1/2 times varighed, hvor den ansatte står til arbejdsgiverens rådighed og altså ikke kan forlade institutionen, skal medregnes i arbejdstiden”. Den frokost, som varer under 1/2 time, og hvor man kan blive tilkaldt, skal altså beregnes som almindelig arbejdstid. Hvis man derimod holder frokost på 1/2 time eller mere, hvor man samtidig forlader sin arbejdsplads, skal denne pause ikke indgå i arbejdstiden som arbejde.

Det har altid været kutyme på daginstitutions-, skole- og klubområdet, at de ansatte har ret til betalte pauser på en lille halv time dagligt. I en sådan pause står den ansatte i princippet til rådighed, og pågældende må ikke forlade arbejdsstedet. Derfor tæller pausen også med i arbejdstiden.

Det er under alle omstændigheder umuligt at arbejde 7,4 timer i træk, måske særligt på daginstitutions-, skole- og klubområdet, så småpauser på ca. 10 min. tilrådes, således at de pågældende kan “afstresse”.

Hvis pauserne skal trækkes fra arbejdstiden, kræves følgende:

  • pausen skal være “skemalagt”
  • pausen skal have en varighed på mindst 30 min.
  • den ansatte skal kunne forlade arbejdsstedet
  • den ansatte står ikke til rådighed i pausen.

Der er ikke i arbejdstidsaftalen taget stilling til, hvor mange pauser der skal gives i løbet af en dag. Det er derfor et spørgsmål, der må tages op i forbindelse med tilrettelæggelsen af arbejdet.

Læs spørgsmål-svar om pauser for ansatte i kommunale og selvejende institutioner


Man skal have mindst 11 timers hviletid mellem 2 døgns hovedarbejde. Det betyder, at der i forbindelse med aftenmøder skal tages hensyn til den/de pædagoger, der skal åbne institutionen morgenen efter. Der kan dog dispenseres fra reglen om 11 timers hvileperiode, således at den nedsættes til 8 timer, men hvis hviletiden nedsættes til 8 timer mere end 1 gang om ugen, skal de pædagoger, der berøres, være indforstået her med.

Man må som regel ikke lægge et aftenmøde dagen før en fridag/weekend (protokollat om fridage og fridøgn).
Eventuelle 17-årige medhjælpere må ikke deltage i aftenmøder (arbejdsmiljølovens bestemmelser).

Det er heller ikke muligt (uden samtykke fra det berørte personale), at arbejdstiden inden for en periode på 24 timer overstiger 10 timer.

Når der fx planlægges aftenmøder er det vigtigt at være opmærksom på såvel reglen om 11 timers hviletid og reglen om maksimalt 10 timers tjeneste over en 24-timers periode.

Tjenesteplanen tilrettelægges ofte sådan, at en medarbejder møder ca. 10 min. før den egentlige åbningstid, ligesom en medarbejder bliver tilbage, efter at institutionen er lukket (børnene er hentet/gået). Baggrunden er den, at der både skal være tid til at åbne og lukke institutionen, sådan at den officielle åbningstid kan bruges fuldt ud til børnene.


Der gælder nogle særlige regler for beregning af rejsetid som arbejdstid, når man er på tjenesterejse, og for eventuelle ophold (arbejdsfrit ophold) undervejs, jf. nærmere aftalens § 8, og for skolepædagoger, protokollat 1, § 3, nr. 8.

Reglerne i arbejdstidsaftalens § 8 kan fx have betydning ved kolonibesigtigelse eller for en støttepædagog, der skal følge et specialkursus i en anden by. Hovedreglen er, at rejsetiden medregnes som arbejdstid. Hvis rejsetiden sker mellem kl. 22 om aftenen og kl. 8 om morgenen, og der stilles soveplads til rådighed, medregnes rejsetiden ikke. Ved rejser i udlandet medregnes halvdelen af rejsetiden som arbejdstid. Arbejdsfrit ophold – ophold ude, hvor man ikke arbejder eller rejser, medregnes kun i begrænset omfang i arbejdstiden. Arbejdsfrit ophold op til 6 timer medregnes med 2,5 time, mens arbejdsfrit ophold, der varer mere end 6 timer slet ikke medregnes som arbejdstid. Hvis man er sendt på tjenesterejse af sin arbejdsgiver, og det er nødvendigt at have arbejdsfrit ophold af mere end 6 timers varighed, bør det på forhånd aftales, hvorledes arbejdstiden skal beregnes.

For skolepædagoger medregnes rejsetid i forbindelse med tjenesterejser, dog højest med 13 timer pr. døgn.