Arbejdstid for daginstitutioner, fritidshjem og klubber


Arbejdstidsregler for pædagogisk personale bortset fra skolepædagoger.


Opdateret d. 16. januar 2018
Arbejdstid og normperiode

Der skal aftales en normperiode, som ikke bør være mindre end 4 uger, aftalens § 2. En normperiode er den periode – normalt en periode på 4-5 uger – inden for hvilken man planlægger hver enkelt pædagogs højeste arbejdstid (den arbejdstid, der fremgår af ansættelsesbrevet).

Arbejdstidsregler for skolepædagoger

Findes i protokollat 1 (side 13) til arbejdstidsaftalen.
Læs arbejdstidsaftalen

Lokale aftaler om normperioder

Der kan lokalt indgås aftaler om normperioder på op til et års varighed, aftalens § 2, stk. 3. Sådanne aftaler skal indgås mellem kommunen og BUPL’s lokale fagforening. Den lokale aftale kan også omfatte aftale om, at der afsættes et årligt timetal til andet arbejde til brug for møder, indkøb og oprydning mv. eller en aftale om et gennemsnitligt antal timer pr. uge til brug for sådanne opgaver.

Arbejdstiden i normperioden

Arbejdstiden kan højst udgøre 37 timer i gennemsnit pr. uge i normperioden. For deltidsbeskæftigede er der tale om et forholdsmæssigt antal arbejdstimer pr. uge.

For fuldtidsbeskæftigede indgår i arbejdstidsopgørelsen 7,4 time pr. dag for ferie og søgnehelligdage, mens der for deltidsbeskæftigede medregnes et forholdsmæssigt antal timer. For deltidsbeskæftigede, hvis arbejdstid er planlagt således, at der indgår en ugentlig fridag, er det ved bemærkningen til arbejdstidsaftalens § 3, stk. 1, præciseret, at ferie og søgnehelligdage, der falder på sådanne ugentlige fridage, skal indgå forholdsmæssigt som en del af arbejdstiden.

Kurser

Det bør altid på forhånd afklares, hvorledes kursusdeltagelse skal medregnes i arbejdstidsopgørelsen. De fleste kurser vil være pligtige / “pålagte” eller kurser, hvor den ansatte deltager på foranledning af arbejdet efter anmodning.

Er der tale om et kursus, hvor der er pligt til at deltage (det er “pålagt”), er det BUPL’s opfattelse, at samtlige de timer, kurset er programsat til skal medregnes. Hvis kurset afholdes uden for det sædvanlige arbejdssted medregnes rejsetiden også. Se arbejdstidsaftalens § 8 om rejsetid og arbejdsfrit ophold.

Er der tale om ansatte, som får bevilliget ekstraordinær tjenestefrihed med løn til deltagelse i eksempelvis efter- eller videreuddannelse (det er ikke “pålagt” eller en pligt), gives der ikke altid fuld kompensation for det timeforbrug, der reelt er bruges til efter- og videreuddannelse. Hvis eksempelvis en pædagog skal deltage i et kursus, som foregår mandag og tirsdag, begge dage fra kl. 9.00 til kl. 19.00, vil det reelle tidsforbrug eksklusiv transport være på 10 timer pr. dag. Hvis der er givet ekstraordinær tjenestefrihed til deltagelse i dette kursus, vil pædagogen sædvanligvis kun få medregnet den faktisk planlagte arbejdstid hjemme i institutionen, eller i givet fald 7,4 time pr. dag, hvis arbejdstiden ikke var planlagt. Herved vil pædagogen selv skulle “betale” for 2,6 time pr. dag i de to dage kurset varer. Muligheden for ekstraordinær tjenestefrihed er en særdeles god mulighed, hvis en ansat ønsker at følge et kursus, som nok er fagrelevant, men som ikke kan siges at udgøre en tjenestepligt.

Tilkaldelse til ekstratjeneste

Hvis der opstår en akut situation i institutionen, er der i arbejdstidsaftalens § 3, stk. 4, åbnet mulighed for, at man kan tilkaldes til ekstratjeneste. Tilkaldelse til ekstratjeneste vil almindeligvis ske, når den ansatte opholder sig væk fra arbejdspladsen.

Ved tilkaldelse til ekstra tjeneste skal der mindst medregnes 3 timers arbejde, når varslet er mindre end 24 timer, og når den ekstra vagt ikke ligger i direkte tilknytning til den planlagte arbejdstid, uanset om arbejdet fx kun udgør 1 time. For en deltidsbeskæftiget indgår de 3 timer i arbejdstidsopgørelsen som merarbejde, mens de 3 timer for en fuldtidsbeskæftiget indgår i arbejdstidsopgørelsen som overarbejde – altså 5 timers afspadsering.

Se de tilsvarende regler for skolepædagoger