Log ind i A-Kassen

Arbejdstid


Den gennemsnitlige arbejdstid for fuldtidsansatte pædagoger er 37 timer om ugen. Der gælder en central arbejdstidsaftale indgået mellem BUPL og KL. Aftalen gælder for pædagoger ansat i daginstitutioner, klubber, skolefritidsordninger mv. Herudover kan der være indgået en række lokale aftaler, hvor arbejdstiden aftales for flere institutioner i kommunen eller på den enkelte arbejdsplads. Det er reguleret i de konkrete arbejdstidsaftaler, hvordan arbejdstiden bliver tilrettelagt, hvornår og hvordan arbejdstiden bliver opgjort, og hvilke regler der gælder for overarbejde.


Spørgsmål og svar om arbejdstid generelt


Den gennemsnitlige arbejdstid for fuldtidsansatte pædagoger i kommunale eller selvejende institutioner er 37 timer om ugen.

Du kan også være ansat på et andet timetal end 37 timer. Du vil så være deltidsansat.

Er du ansat på overenskomsten for pædagoger ved daginstitution, skolefritidsordninger og klubber mv. gælder der en central arbejdstidsaftale.
Se Arbejdstidsregler for pædagogisk personale bortset fra skolepædagoger

Er du ansat som pædagog på det dagbehandlende område eller ansat i særlige stillinger, er du ikke omfattet af den centrale arbejdstidsaftale. Arbejdstidens placering fastsættes efter forhandlinger på arbejdspladsen.

Forbehold
Der er ingen højeste arbejdstid for ledere ansat på lederoverenskomsten.


Indbetalingen til din pension udgør en procentdel af din løn. Når du går ned i tid, vil der derfor blive indbetalt mindre til din pension, fordi du får mindre i løn. Det betyder, at du får mindre pension.

Læs mere om pension på vores side med spørgsmål og svar om pension


Spørgsmål og svar om fridage


Nej, hvis du er pædagog i en kommunal eller selvejende institution, er 1. maj som udgangspunkt en almindelig arbejdsdag.

Selvom 1. maj er en almindelig arbejdsdag, kan der være nogle kommuner eller institutioner med en lokal aftale eller en kutyme om ret til hel eller delvis frihed.

Du kan forhøre dig hos din tillidsrepræsentant eller hos din leder, om I har en lokal aftale eller en kutyme om ret til frihed 1. maj.

Hvis kommunen giver nogle medarbejdere ekstraordinær tjenestefrihed 1. maj, skal de medarbejdere, der er på arbejde i samme institution, have tilsvarende erstatningsfri.

Kontakt din lokale fagforening, hvis du er i tvivl.
Find din lokale fagforening

OBS – Hvis du er ansat i en privat institution, eller på en privat skole med overenskomst med Frie Grundskoler, kan der gælde andre regler. Se svaret for ansatte:


Nej, som pædagog i en kommunal eller selvejende institution er grundlovsdag ikke en fridag. Men hvis du arbejder grundlovsdag (d. 5. juni), skal du have et ulempetillæg.

Når du arbejder grundlovsdag, får du et ekstra løntillæg – et såkaldt ulempetillæg per time.
Tjek ulempetillæg i lønoversigten – tabel 8

Selvom grundlovsdag ikke er en overenskomstmæssig fridag, kan der være nogle kommuner eller institutioner med en lokal aftale eller en kutyme om ret til hel eller delvis frihed.

Du kan forhøre dig hos din tillidsrepræsentant eller hos din leder, om hvad der gælder hos jer.

Hvis kommunen giver nogle medarbejdere ekstraordinær tjenestefrihed grundlovsdag efter kl. 12, skal de medarbejdere, der er på arbejde i samme institution efter kl. 12, have tilsvarende erstatningsfri.

Kontakt din lokale fagforening, hvis du er i tvivl.
Find din lokale fagforening

OBS – Hvis du er ansat i en privat institution, eller på en privat skole med overenskomst med Frie Grundskoler, kan der gælde andre regler. Se svaret for ansatte:


Begrebet rådighedsvagt eksisterer ikke i pædagogernes arbejdstidsaftale. Du er enten på arbejde eller også holder du fri. Hvis du er blevet bedt om at være til rådighed mellem jul og nytår, må det betyde, at du er på arbejde. Dette svar gælder for dig, som er ansat i en kommunal eller selvejende institution.

Forbehold
Efter arbejdstidaftalens § 13 skal orientering om ændringer i arbejdsplanen, herunder afspadsering, ske med et varsel på mindst 4 døgn. Hvis tjenesten omlægges, og varslet ikke overholdes, godtgøres med et tillæg for omlagte timer.


Juleaftensdag og nytårsaftensdag – den 24. og 31. december – er i forhold til arbejdstidsaftalen almindelige arbejdsdage. Det betyder, at hvis institutionen holder lukket de to dage, vil du skulle holde ferie eller afspadsere. Der kan dog være nogle kommuner og institutioner, hvor de to dage er kutymemæssige fridage. Dette svar gælder for dig, som er ansat i en kommunal eller selvejende institution.

1. og 2. juledag og nytårsdag – den 25. og 26. december og den 1. januar er søgnehelligdage, og dermed fridage.

Forbehold:
Hvis kommunen giver ekstraordinær tjenestefrihed med løn til nogle medarbejdere på den enkelte institution juleaftensdag eller nytårsaftensdag, skal de medarbejdere på samme institution, der arbejder på de nævnte dage have erstatningsfrihed af samme længde.
Hvis du er på arbejde de to nævnte dage skal du have et ulempetillæg (weekendtillæg).

Mellem jul og nytår
Dagene mellem jul og nytår er almindelige arbejdsdage. Hvis din institution holder helt lukket i dagene mellem jul og nytår, skal din leder have varslet ferie for dig og altså reserveret noget af din ferie til afholdelse i disse dage. Hvis du ikke har optjent ferie har du forhåbentlig noget afspadsering til rådighed.

OBS – er du privat ansat kan der gælde andre regler. Se i stedet:
Privat ansat – Arbejdstid: Min institution har lukket til jul – skal jeg selv betale?


Er du ansat i en privat børnehave eller på en privat skole, kan du her finde svar på dine spørgsmål om arbejdstid omkring jul og nytår.

Børnehaver
Nedenstående gælder i private børnehaver, der har tiltrådt overenskomsterne med henholdsvis Danske Daginstitutioner (LDD), Accounter Institutionsservice (tidligere Frie Børnehaver A/S), Daginstitutionernes Landsorganisation (DLO), fobu, Danske Børneinstitutioner (FDDB) samt SPIA og Børneringen.

Den 24. december og den 31. december er overenskomstmæssige fridage jf. § 24. Det betyder konkret, at medarbejderen ikke selv skal betale for en eventuel lukkedag, som institutionen måtte have på de to dage.

Skulle institutionen ikke have lukket, skal de pædagoger som er på arbejde have tilbudt en erstatningsfridag en anden dag.

Skulle institutionen have lukket mellem jul og nytår, er der i 2015 tre dage, som pædagogerne selv skal betale med enten ferie eller afspadsering – nemlig den 28.,29. og 30. december. Ønsker ledelsen at pålægge pædagogerne at afvikle ferie i perioden, skal dette varsles med 4 uger jf. bestemmelserne i Ferieloven om restferie.

Er der personale som ikke har optjent ferie, har feriekort eller afspadsering til rådighed, anbefaler BUPL, at lederen aftaler med de berørte medarbejdere, hvordan det kan forhindres at medarbejderen lider et økonomisk tab. Det kan for eksempel være, at der skal indgås aftale om, at medarbejderen arbejder et vist antal timer i løbet af lukkedagene – og dermed heller ikke trækkes i løn. I så fald kan det handle om, at der bruges tid til dokumentation eller anden forberedelse, eller at medarbejderen arbejder nogle timer i den lukkede institution til f.eks. vask af dukketøj eller andet legetøj, som man ikke har tid til i hverdagen. Under alle omstændigheder skal opgaverne være relateret til en pædagogisk opgave – man kan altså ikke sætte en medarbejder til at udføre malearbejde eller lignende.


Studerende i praktik
I forbindelse med lukkedage mellem jul og nytår, gælder det for studerende med løn, at de skal have været varslet i forbindelse med starten af praktikopholdet, at de skal bruge frihed i dagene mellem jul og nytår – og hvis ikke de er varslet om dette, må institutionen betale for de tre dages løn.

Er den studerende blevet varslet, men ikke har hverken ferie eller afspadsering, er der tre muligheder:

  • Den studerende bliver trukket i løn for de nævnte dage.
  • Den studerende arbejder flere timer i december for på den måde at optjene afspadsering til brug mellem jul og nytår.
  • Den studerende får tilbudt arbejde i dagene mellem jul og nytår f.eks. med arbejdsopgaver med at vaske legetøj, dukkekrog eller lignende opgaver, som kan udføres, selv om institutionen holder lukket og stadig har et pædagogisk sigte. Den studerende kan så vælge mellem at udføre arbejdet og få løn, eller selv betale for de tre dages fri.

Børnehaver med overenskomst med DI II (SBA)
Den 24. december og den 31. december er overenskomstmæssige fridage jf. § 17. Det betyder konkret, at medarbejderen ikke selv skal betale for en eventuel lukkedag, som institutionen måtte have på de to dage.

Skulle institutionen ikke have lukket, skal de pædagoger som er på arbejde have tilbudt en erstatningsfridag en anden dag.

Derudover gælder de samme regler som ovenstående bl.a. vedrørende varsling af restferie.


Frie grundskoler
Juleaften- og nytårsaftensdag er almindelige hverdage for pædagoger. Mange tror at dagene er ”helligdage”, men det er de ikke. BUPL har imidlertid aftalt med skoleforeningerne, at disse 2 dage normalt er fridage, men hvordan beregnes arbejdstiden? Skal man selv betale, eller får man fri i arbejdstiden?

I aftalen § 19 stk. 3, side 20 står der, at hvis dagene er fridage, indregnes de med 0 timer i arbejdstidsopgørelsen. Det betyder, at man selv betaler for friheden. Hvis du havde planlagt timer på juleaftensdag, så skal disse timer lægges en anden dag. Det svarer til at du afspadserer.
Mange skoler har tradition for, at de ansatte får fri disse dage, uden at de skal afspadsere. En sådan tradition kaldes en kutyme, altså at man får en betalt fridag. Ingen problemer i det. Hvis en arbejdsgiver ønsker at opsige en kutyme, kan den opsiges med 3 måneders varsel. Herefter følges teksten i overenskomsten.

Endvidere kan den enkelte skole have besluttet, at skolen betaler for dagen, dvs. du får frihed med løn disse dage. En sådan aftale er som regel truffet i SU/MIO (Samarbejdsudvalget), eller er en del af en personalepolitik på skolen.


Du får ikke en hel fridag på et andet tidspunkt, men du bliver kompenseret forholdsmæssigt for de timer, du kunne have arbejdet, hvis du ikke havde haft en arbejdsfri dag i forvejen. Dette svar gælder for dig, som er ansat i en kommunal eller selvejende institution.

Eksempel:
Du arbejder 20 timer om ugen fordelt på mandag, tirsdag og onsdag. Torsdag og fredag har du nul-dage (arbejdsfrie dage). For timerne skærtorsdag og langfredag “kompenseres” du, således at du får reguleret din arbejdstid med den forholdsmæssige værdi af den betalte frihed, søgnehelligdagene repræsenterer.

Kompensationen er, at din arbejdstid skal reguleres, så du arbejder færre timer, i dette tilfælde 2 x 4 timer mindre, nogle andre dage. Din arbejdstid kan godt reguleres på forhånd, så der i god tid inden skærtorsdag og langfredag i dette eksempel, sker en justering af arbejdstiden.

OBS – Er du ansat på en privat daginstitution, så find svar på dit spørgsmål herunder:

Jeg er ansat på 30 timer, og nu falder min ugentlige fridag sammen med skærtorsdag. Har jeg krav på en erstatningsfridag?


Spørgsmål og svar om pauser


En pause i arbejdstiden er et kortere eller længere tidsrum, hvor arbejdet er ophørt og midlertidig ligger stille.

Formålet med at holde en pause er at sikre, at en medarbejder kortvarigt kommer væk fra sit arbejde, både fysisk og mentalt. Meningen med pauser er således at sikre, at medarbejderen kan holde fokus på at løse sine arbejdsopgaver ordentligt og forsvarligt.

Alle har ret til at holde en pause. Hvor mange pauser og hvordan pauserne tilrettelægges drøftes og fastlægges på den enkelte institution.


Oversigt over, hvor regler om pauser er beskrevet.

Regler om pauser er beskrevet følgende steder:

  • i Arbejdsmiljøloven
  • i Bekendtgørelse om arbejdets udførelse
  • i aftale om implemetering af EU-direktiv om tilrettelæggelse af arbejdstiden
  • i aftale om arbejdstidsregler for pædagogisk personale ved daginstitutioner, klubber, skolefritidsordninger mv. – BUPL’s centrale arbejdstidsaftale

Arbejdsmiljøloven
I Arbejdsmiljølovens § 38 står der, at arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt. Det betyder, at en leder har pligt til at sørge for, at der er rimelige forhold på arbejdspladsen, så medarbejderen ikke bliver syg af at gå på arbejde. Planlægning af passende pauser vil indgå heri.

Bekendtgørelse om arbejdets udførelse
Også i Bekendtgørelse om arbejdets udførelse, er det i § 7, fastslået, at arbejdet i alle led skal udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt ud fra både den enkeltvis og samlet vurdering af de fysiske, ergonomiske og psykosociale forhold i arbejdsmiljøet, som på kort sigt eller langt sigt kan have indvirkning på den fysiske eller psykiske sundhed.

EU-direktiv om tilrettelæggelse af arbejdstiden
I “Aftale om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden” har de centrale parter på det kommunale arbejdsmarked – KL og Forhandlingsfællesskabet – i 1995 implementeret et minimums EU-direktiv. EU-direktivet fastsætter nogle generelle minimumsbestemmelser for arbejdskraften i EU samlet. Den minimumsbestemmelse, der er tale om, er reglen om, at det skal sikres, at den ansatte kan holde pause, hvis den daglige arbejdstid overstiger 6 timer. Det betyder ikke, at pædagoger kun har ret til pause hvis de arbejder mere end 6 timer om dagen. Bestemmelsen giver ikke en arbejdsgiver ret til at anlægge det omvendte synspunkt.

BUPL’s centrale arbejdstidsaftale
Pædagoger har en adgang/ret til betalt frokostpause på 29 minutter dagligt. Det er beskrevet således i arbejdstidsaftalens § 6, stk. 3: “Pauser af mindre en ½ times varighed, hvorunder den ansatte står til rådighed og ikke kan forlade arbejdsstedet, medregnes i arbejdstiden. Andre pauser medregnes ikke.”

Arbejdstidsaftalen beskriver ikke noget om, hvor mange pauser en pædagog skal have i løbet af en arbejdsdag eller hvornår disse pauser skal ligge. Det afhænger af mange ting, herunder institutionens rytme, hvilke opgaver, der er, hvor mange børn der er i forhold til personale, opgavernes karakter.


Det står ingen stedet beskrevet, hvornår det er passende at holde en pause.

En pause skal tjene som et afbræk i arbejdet, og tjener det formål, at man skal restituere for at blive klar til at arbejde igen. En pause skal derfor give mening i forhold til det konkrete arbejde.


Ja. det har du. Men der er ikke mange regler om pauser og det betyder, at pauser skal aftales.

Formålet med at holde en pause er at komme kortvarigt væk fra sit arbejde både fysisk og mentalt. En leder har pligt til at sikre, at arbejdet er tilrettelagt således, at det sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt – så en medarbejder ikke bliver syg af at gå på arbejde. Passende pauser er med til at sikre et sundt og sikkert psykisk arbejdsmiljø.

Pædagoger har betalt frokostpause. Det står beskrevet i arbejdstidsaftalen som en pause af mindre en ½ times varighed, hvor den ansatte ikke kan forlade arbejdsstedet. Det betyder, at pædagoger, der er fuldtidsansatte, har adgang til at holde 29 minutters pause, der indgår i arbejdstiden. Det er en forudsætning, at pædagogen ikke forlader institutionen, men er til rådighed.

Det er i øvrigt ikke beskrevet i arbejdstidsaftalen, hvor mange pauser, der skal planlægges med eller hvornår disse pauser skal placeres. Tilrettelæggelse af pauser på arbejdspladsen bør aftales i MED, og drøftes mellem institutionens ledelse og medarbejdere, tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant.

OBS – Hvis du er ansat på en privat skole eller i en privat daginstitution skal du være opmærksom på, at der kan være andre regler.


Det fremgår af arbejdstidsaftalen, at “pauser af mindre end en 1/2 times varighed, hvor den ansatte står til arbejdsgiverens rådighed og altså ikke kan forlade institutionen, skal medregnes i arbejdstiden”. Dette svar gælder for dig, som er ansat i en kommunal eller selvejende institution.

En frokost, som varer under 1/2 time, og hvor du kan blive tilkaldt, skal altså beregnes som almindelig arbejdstid og være betalt. Hvis du derimod holder frokost på 1/2 time eller mere og samtidig forlader din arbejdsplads, skal denne pause ikke indgå i arbejdstiden som arbejde.

Hvis pauserne skal trækkes fra arbejdstiden, kræver det at:

  • pausen skal være “skemalagt”
  • pausen skal have en varighed på mindst 30 min.
  • den ansatte skal kunne forlade arbejdsstedet
  • den ansatte ikke står til rådighed i pausen.


Spørgsmål og svar om tillæg


Ja, hvis du arbejder i en kommunal eller selvejende daginstitution, skolefritidsordning eller i en klub, der fast har åbent efter kl. 17, får du et årligt tillæg.

Tillæggets størrelse afhænger af, hvor mange timer du arbejder efter kl. 17. Du skal dog mindst arbejde 100 timer om året efter kl. 17 før du får et tillæg.


Ja, men der er forskellige regelsæt for deltagelse i koloni/lejrskole, afhængigt af om du er pædagog i en kommunal eller selvejende daginstitution eller skolepædagog. Alle har dog ret til et ikke-pensionsgivende tillæg.

Pædagog i dagtilbud
Hvis du er ansat i en kommunal eller selvejende daginstitution, er det frivilligt at deltage i koloni. Der ydes erstatningsfrihed for hver dag kolonien varer. Erstatningsfriheden udgør 7,4 timer per dag for fuldtidsansatte modregnet den skemalagte arbejdstid. Der gives et ulempetillæg per dag. Tillæggets størrelse fremgår af lønoversigtens tabel 9A.
Se lønoversigten

Arbejde i umiddelbar tilslutning til afrejse fra eller hjemkomst til institutionen godtgøres med frihed med tillæg af 50 procent.

Hent den officielle aftale om vederlag ved deltagelse i koloniophold på dagtilbudsområdet (pdf)

Pædagog i skolen
Skolepædagoger er forpligtet til at deltage i lejrskole/koloni og lejrskolen/koloniopholdet medregnes i arbejdstiden. Dog højst med 14 timer per døgn.

OBS: per 1. august 2018 er der nye regler, som siger, at de første 14 timer afregnes time for time – det vil sige 1:1. De følgende 10 timer afregnes 1:1/3. Et døgn begynder kl. 00.00 og slutter kl. 24.00. Tid brugt på transport tæller med.

Der gives et ulempetillæg pr. påbegyndt dag. Tillæggets størrelse fremgår også af lønoversigtens tabel 9B.
Se lønoversigten

Arbejde i umiddelbar tilslutning til afrejse fra eller hjemkomst til skolen opgøres som arbejdstid efter de almindelige regler.


Det afhænger af, hvor du er ansat.

  • Hvis du arbejder i en kommunal eller selvejende daginstitution, fritidshjem eller klub er det frivilligt at deltage i koloni.
  • Hvis du er skolepædagog på det kommunale område, er det obligatorisk at deltage i lejrskole/koloni.

For dig, der er ansat under overenskomst med Frie Grundskoler:
Jeg skal på koloni – hvordan beregner jeg timerne?


Hvis du er ansat i en kommunal eller selvejende institution så modtager du et ulempetillæg, hvis du er på arbejde grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag.

Ulempetillægget, der også kaldes weekendtillæg, gives for arbejde efter kl. 06. Tillægget ydes pr. påbegyndte halve time og indberettes/registreres på lønsedlen under betegnelsen, ’weekendtillæg’.

Forbehold
Hvis kommunen giver ekstraordinær tjenestefrihed med løn til nogle medarbejdere på den enkelte institution den 1. maj, juleaftensdag, nytårsaftensdag eller grundlovsdag efter kl. 12, skal de medarbejdere på samme institution, der arbejder de nævnte dage eller tidspunkter have erstatningsfrihed af samme længde.

Hvis du er ansat under overenskomst inden for det forebyggende og dagbehandlende eller særlige stillinger:

Det skal lokalt være aftalt, hvordan arbejdet på særlige tidspunkter honoreres.

Du må kontakte enten din arbejdsplads eller din fagforening for at høre, hvad der gælder for dig.

Hvis du er privat ansat:
Gælder der særlige regler for arbejde mellem jul og nytår.
Reglerne er beskrevet på denne side under punktet: Jeg er privat ansat og i tvivl om min arbejdstid mellem jul og nytår.


Ja, hvis du arbejder i en kommunal eller selvejende institution, modtager du et ulempetillæg – weekendtillæg, hvis du er på arbejde om lørdagen.

Du modtager weekendtillæg for arbejde i tidsrummet fra lørdag kl. 06 til mandag kl. 06. Tillægget ydes pr. påbegyndte halve time og indberettes til kommunen under betegnelsen, weekendtillæg.


Spørgsmål og svar om overarbejde


Nej, men der kan der være tale om merarbejde, hvis du er ansat i en kommunal eller selvejende institution.

Er du ansat på deltid og arbejder mere end det timetal, du er ansat til, er der tale om merarbejde.
Omfanget af deltidsansattes merarbejde opgøres ved normperiodens afslutning.

Som deltidsansat kan du kun få overarbejdsbetaling, hvis du arbejder flere timer end timetallet for en fuldtidsansat i normperioden.

Merarbejde giver ret til afspadsering eller afregnes med normal timebetaling i forholdet 1:1.


Ikke nødvendigvis. Dette svar gælder for dig, som er ansat i en kommunal eller selvejende institution.

Timer udenfor normal arbejdstid, for eksempel et aftenmøde, er kun overarbejde, hvis de kommer oveni dit almindelige timetal i normperioden.

Hvis din arbejdstid reduceres på et andet tidspunkt i normperioden, er det altså ikke overarbejde.

Hvis du har arbejdet mere end det, der svarer til fuld tid i normperioden, vil der være tale om overarbejde. Overarbejde godtgøres med frihed med tillæg af 50 % – altså til afspadsering i forholdet 1:1,5. Afspadseringen skal normalt gives inden udløbet af den næste normperiode. I modsat fald skal der betales overarbejdsbetaling.

Overarbejde godkendes kun, hvis det er pålagt af lederen.


Afspadsering (eller erstatningsfrihed) er overarbejde, der godtgøres enten med frihed med tillæg af 50 procent eller med konstateret merarbejde, der godtgøres med frihed 1:1. Dette svar gælder for dig, som er ansat i en kommunal eller selvejende institution.

Afspadsering kan derfor først konstateres ved en normperiodes afslutning (gælder både årsnorm og månedsnorm).

Afspadseringen skal gives inden udløbet af den normperiode, der følger efter den normperiode, hvor afspadseringen er optjent. Det er i udgangspunktet din leder, der bestemmer tidspunktet for afspadseringen, dog med overholdelse af reglerne i arbejdstidsaftalen.

Husk at afspadsering skal varsles med mindst 4 døgn.


Nej, hvis du bliver syg på en afspadseringsdag annulleres afspadseringen, og du kan afholde din afspadsering senere. Dette svar gælder for dig, som er ansat i en kommunal eller selvejende institution.

Afspadsering er i denne forbindelse timer, du har arbejdet for meget i normperioden – merarbejde eller overarbejde – som du skal afspadsere (afvikle) i den følgende normperiode.


Spørgsmål og svar om ændringer


Ja, det kan hun godt, hvis du arbejder i en kommunal eller selvejende institution.

Du har dog krav på, at orientering om ændringer i din arbejdsplan sker med et varsel på mindst 4 døgn.

Hvis varslet ikke overholdes, har du krav på et tillæg for de timer, der er blevet omlagt. En omlagt time er en time, hvor du ikke skulle have arbejdet, men som bliver til arbejde.


Nej, du er ikke forpligtet på at gå ned i tid, hvis du ikke ønsker det.

Hvis din arbejdstid nedsættes af din arbejdsgiver, kræver det ifølge reglerne om vilkårsændringer, at du bliver opsagt og tilbudt genansættelse på det nye timetal.

Nedsættelse af arbejdstiden og dermed nedsættelse af lønnen er en væsentlig vilkårsændring. Det betyder, at BUPL og dig selv skal høres, inden der kan træffes afgørelse.

Derfor bør du kontakte din lokale BUPL fagforening, også hvis du frivilligt ønsker at gå ned i tid, inden du indgår aftale.

Vær opmærksom på efterlønnen
Du skal være opmærksom på, at det kan have indflydelse på din ret til efterløn og på de vilkår, der gælder under efterlønnen, hvis du går ned i tid. Hvis du ikke er helt ung længere, bør du kontakte a-kassen for at høre mere, før du går ned i tid.
Kontakt a-kassen


Spørgsmål og svar om vejrlig


Meddel så hurtigt som muligt din arbejdsplads, at du er forhindret i at komme frem.

Fravær på grund af dårligt vejr er lovligt fravær, men du må selv betale for de mistede timer.

Du aftaler sammen med din leder, hvordan du skal ”betale” for dagen. Det kan for eksempel være med afspadsering eller en feriedag.

Hvis din institution er lukket på grund af dårligt vejr og/eller ingen børn møder frem, kan du blive pålagt at udføre andet arbejde, for eksempel oprydning.

Du kan også aftale med din leder at afspadsere eller holde en feriedag. Du kan dog kun blive pålagt afspadsering, hvis lukningen er varslet mindst 4 døgn i forvejen.


Vejledninger


En pause hjælper dig til at bevare hjernen toptunet, men du skal bruge tiden til at slappe af. Læs om 7 fordele ved at holde pauser og få 6 råd du skal følge hver dag.

Hent og læs guiden fra Børn&Unge: Sådan holder du gode pauser (pdf)


7 fordele ved pauser:

 

  • Du får større overblik og kan mere kvalificeret vurdere dine opgaver.
  • Du får lettere ved at se genveje og enkle løsninger på dine opgaver og kan lettere afslutte dem på den tid, du har til rådighed, og samtidig være tilfreds med resultatet.
  • Du får lettere ved at prioritere din tid og holde mange bolde i luften på én gang.
  • Du får mere overskud til at bede om hjælp.
  • Du bliver mere åben og bedre til at lytte og kan derfor bedre se nye løsninger.
  • Du får lettere ved at lære nyt.
  • Du får lettere ved at mærke din grænse for, hvad du kan klare, og kan derfor bedre beskrive det, der belaster dig fagligt.


Alle pædagoger går til møder, og mange oplever, at der bliver snakket meget, tiden bliver overskredet, og mødet munder alligevel ikke rigtigt ud i noget konkret.

Det kan være en dominerende leder, der taler og orienterer for længe. Det kan være i kraft af arbejdspladsens demokratiske karakter, hvor alle skal kunne komme til orde, så når én har ytret sig, har alle andre også lov til det det, selvom de måske siger det samme.

Her er 9 trin til bedre møder:

Find de rigtige deltagere
Kun personer, for hvem det er relevant, deltager i mødet.

Fortæl deltagerne, hvorfor de er til mødet
Mødets formål skal klart fremgå for deltagerne. De skal vide, hvad de kan beslutte, og hvad de ikke kan beslutte.

Afklar forventninger
Skeln mellem dagsordenspunkter, der har fokus på henholdsvis idéudvikling og inspiration, beslutninger, læring og erfaringsudveksling og videregivelse af information.

Mødet skal ledes
Der skal altid være en mødeleder, der driver processen fremad. Det behøver ikke at være lederen.

Skriv referat
Der skal som minimum skrives et beslutningsreferat. Ellers glemmer deltagerne hurtigt, hvad der er besluttet på mødet.

Hav en klar dagsorden
Skriv en grundig dagsorden, og præsenter hvert punkt mundtligt på mødet. Sæt en ramme for, hvor lang tid I skal bruge på hvert punkt.

Start til tiden
Det skal være en del af kulturen på arbejdspladsen, at man som en selvfølge møder til tiden. Vent derfor ikke på deltagere, der kommer for sent.

Hold pauser
Man har svært ved at holde fokus på et emne meget længere end 20 minutter ad gangen. Hold derfor fem minutters pause cirka hver halve time.

Flyt information væk fra møderne
Bliver et møde for informationstungt, keder deltagerne sig, og man bruger ikke tiden på noget produktivt. Giv informationer på papir.


Husk, at BUPL kan vejlede dig om arbejdstidsaftaler og arbejdstidstillæg.

Vi tjekker, om din arbejdstid er tilrettelagt og opgjort korrekt, og om du får udbetalt de korrekte arbejdstidstillæg.

Kontakt din lokale BUPL fagforening, hvis du har brug for hjælp