Vold og trusler


Vold og trusler må aldrig blive et vilkår. Lige meget om vold og trusler forekommer dagligt eller ikke eksistere på din arbejdsplads, kan den næste episode have alvorlige konsekvenser for den, der bliver udsat. Derfor skal man have fokus på både forebyggelse og håndtering.


Opdateret d. 19 oktober, 2015

Hvis du er i tvivl om regler eller dine handlemulighed kan du snakke med din Arbejdsmiljørepræsentant eller leder. Du kan også kontakte BUPL for råd og vejledning.
Find din lokale fagforening

Hvornår man oplever vold og trusler er forskelligt. Hvad en finder uskadeligt, finder en anden meget truende. Den, der føler sig udsat for vold og trusler, eller oplever faresignaler, skal altid tages alvorligt.

Vold og trusler er både en arbejdsmiljømæssig og en pædagogisk udfordring. Klarhed på arbejdspladsen om roller og arbejdsopgaver samt kompetencer til at risikovurdere og konfliktforebygge kan være med til at forhindre, at vold og trusler opstår.

Vold og trusler kan også forekomme uden for arbejdstiden. Det er også et krav, at arbejdsgiver og arbejdspladsen igangsætter forebyggende initiativer, hvis der er risici for vold og trusler.


 

Hvis der er et konkret tilfælde af vold og trusler kan institutionen bruge BUPL’s registreringsskema som dokumentation.

Hent BUPL’s skema til registrering af vold og trusler

 

Spørgeskema til institutionens retningslinjer

Brug også BAR SOSU spørgeskema til at tjekke styrker og svagheder ved institutionens retningslinjer.
Hent tjekliste i pdf-version

 


Hvis du bliver udsat for vold fra et barn, en ung, en forælder eller andre i arbejdstiden, kan du, udover arbejdsskadeerstatning, få supplerende erstatninger efter offererstatningsloven. For at få erstatning stiller loven en række krav. Et af kravene er, at voldsepisoden skal være anmeldt til politiet inden 72 timer.

Dispensation for krav om politianmeldelse

Hvis volden er udøvet af et barn eller en ung kan du som pædagog få dispensation for kravet om politianmeldelse. Det kræver, at der er konkrete og individuelle pædagogiske eller behandlingsmæssige hensyn til barnet/den unge, der taler mod politianmeldelse.

Hvis din arbejdsgiver skriver disse hensyn ned og opbevarer dem, kan de bruges i en senere erstatningssag og træde i stedet for en politianmeldelse.

Hvis der ikke er pædagogiske hensyn, skal episoden politianmeldes, hvis du vil være sikret i tilfælde af, at du senere skal søge erstatning. Hvis eksempelvis en far udøver volden, vil der i lovens forstand ikke være nogen hensyn, og en politianmeldelse bør ske.

 

Eksempel på konkrete pædagogiske og behandlingsmæssige hensyn

Du kan undgå at politianmelde og stadig være sikret i forhold til en senere erstatningssag, hvis din arbejdsgiver skriver et udførligt notat om de konkrete hensyn til barnet/den unge, der gør, at det ville være skadeligt at anmelde episoden til politiet.

Eksempel:

En udadreagerende 10-årig dreng, der kommer fra vanskelige sociale forhold, og som har svært ved skolearbejdet, har i frustration slået en pædagog med knytnæve, fordi pædagogen insisterende har bedt ham om at fokusere på et fagligt spørgsmål, som eleven ikke selv synes, han magter.

De konkrete pædagogiske hensyn til drengen kunne være, at en politianmeldelse ville:

  • Blive opfattet som et grundlæggende svigt fra de få voksne i hans liv, der skaber tryghed
  • Kunne risikere at ødelægge en rigtig god udvikling, som drengen i øvrigt viser
  • Være ødelæggende for den pædagogiske relation til netop ham, fordi det er vigtigt, at de voksne så vidt som overhovedet muligt kan rumme hans grænsesøgende adfærd, da han ellers vil føle sig bekræftet i, at alle er imod ham.

Det ville dermed være skadeligt for præcis denne dreng at politianmelde ham, og derfor vil  man opnå dispensation. At drengen ikke kan straffes, fordi han er under 15 år, er ikke konkret og individuelt og en sådan begrundelse ville derimod ikke kunne give en dispensation.

BUPL har, sammen med en række andre fagforeninger, udarbejdet et skema, som du og din arbejdsgiver kan bruge til at få nedskrevet de pædagogiske hensyn.
Hent skema om pædagogiske hensyn (pdf)

Justitsministeriet har lavet en vejledning om offererstatning i sager om forbrydelser modplejepersonale, pædagoger, socialpædagoger, lærere og andrepersonalegrupper med særlige støtte- og omsorgsfunktioner mv.
Se Justitsministeriets vejledning

Husk, at du altid kan få vejledning fra din lokale fagforening, hvis du skal have hjælp til at anmelde en arbejdsskade, eller, hvis du er i tvivl om der skal ske en politianmeldelse.
Find din lokale fagforening

 


BUPL har udarbejdet en guide til forebyggelse og beredskab om vold og trusler. Guiden fokuserer på arbejdet i 4 skridt.

Hvis jeres institution ikke har arbejdet med vold og trusler før, kan alle 4 skridt med fordel gennemføres. Hvis I før har arbejdet med vold og trusler, kan relevante skridt udvælges og gennemgås.

De overordnede rammer for arbejdet med vold og trusler (pdf)

1. Skridt – Hvad er vold og trusler hos os (pdf)

2. Skridt – Forebyggelse af vold og trusler (pdf)

3. Skridt – Beredskabsplan for håndtering af vold og trusler (pdf)

4. Skridt – Opfølgning på episoder med vold og trusler (pdf)

 

Styr uden om vold og trusler

Branchearbejdsmiljørådet har i samarbejde med blandt andre BUPL lavet folderen ‘Styr uden om vold og trusler’, der er målrettet daginstitutioner.
Download eller bestil folderen


På Branchefællesskab for arbejdsmiljøets hjemmeside kan du finde værktøjer og regler om vold og trusler.


Magtanvendelse kan være nødvendigt i situationer med vold og risiko for vold. Se BUPL's anbefalinger ved magtanvendelse og anvend skemaer til at dokumentere og evaluere magtanvendelsen.

Pædagoger i dagtilbud og skoler har ingen konkret lovmæssig hjemmel til magtanvendelse, som det for eksempel kendes fra opholdssteder, åbne og delvist lukkede døgninstitutioner samt sikrede døgninstitutioner for anbragte børn og unge. BUPL ønsker ikke at dagtilbud tillægges en sådan hjemmel.

I Folkeskolelovens bekendtgørelse om fremme af god orden i skolen, henvises til at der kan anvendes magt i et ”nødvendigt omfang” for at forhindre at en elev gør skade på sig selv og andre. Udelukkelse fra undervisningen hører ind under magt i et ”nødvendigt omfang”, og her må skolelederen underrettes omgående, ligesom eleven fortsat skal være under fornødent tilsyn.

BUPL’s hovedbestyrelse har besluttet et sæt retningslinjer for de situationer, hvor pædagoger må tage magt i anvendelse i forbindelse med deres arbejde i institutionerne, for eksempel hvis et barn er til skade for sig selv.

Det er BUPL’s holdning at den enkelte kommune bør drøfte og beslutte sådanne retningslinjer, og BUPL’s bud herpå kan indgå som et gennemarbejdet og praksisnært bud.

Retningslinjer vedr. brug af fysisk magt i dag- og specialinstitutioner (pdf)

BUPL har ligeledes udformet et bud på skemaer, der kan anvendes i forbindelse med magtanvendelser og institutionens videre arbejde med den pædagogiske praksis. BUPL opfordrer kommuner til at handleplaner, der kan følge op på eventuelle hændelser gennem dialog.

Se BUPL’s bud på skemaer, der kan anvendes i forbindelse med magtanvendelser(pdf)


Læs mere om magtanvendelse:

Grundlovens §71

Straffelovens §13 og 14, i Straffelovens kapitel 3

Bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen

Voksenansvar for børn og unge hos Socialstyrelsen