Log ind i A-Kassen

Psykisk arbejdsmiljø


Det psykiske arbejdsmiljø er positivt, hvis det fører til trivsel, udfordringer, udvikling og arbejdsglæde. Det er negativt, hvis det fører til dårlig trivsel, stress, sygdom og udbrændthed.


Spørgsmål og svar om psykisk arbejdsmiljø


At skabe og vedligeholde et godt psykisk arbejdsmiljø er en proces, der ikke kan overstås en gang for alle. Det forudsætter, at både ledere og medarbejdere løbende samarbejder omkring det.

 

Arbejdet med psykisk arbejdsmiljø er for eksempel at have fokus på:

 

  • Hvordan arbejdet organiseres og tilrettelægges
  • Indholdet i det pædagogiske arbejde
  • Samarbejdet mellem kollegaerne
  • Samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere

Der er mange forskellige metoder til at arbejde med det psykiske arbejdsmiljø. Det gælder om at finde den eller de metoder, der opleves som mest relevante i forhold til institution og de konkrete udfordringer. Hvilken metode I vælger kan også være afhængig af, om I selv vurderer at kunne løfte opgaven eller har behov for professionel hjælp. Her er det muligt som medlem at bruge BUPL i forhold til støtte og vejledning omkring det psykiske arbejdsmiljø, samt få yderligere hjælp.
Find din lokale fagforening

 


Undersøgelser viser, at følgende 3 forhold har særlig stor betydning for et bedre psykisk arbejdsmiljø blandt pædagoger:

  • Indflydelse på eget arbejde
  • Rolleklarhed omkring arbejdet
  • Social støtte fra kollegaer og ledelse


Er du ramt af depression eller angst, kan der være mulighed for at få tilskud fra det offentlige til møder med en psykolog.

Tilskuddet fra det offentligt dækker 60 % af udgifterne til op til 12 konsultationer hos en psykolog.

Muligheden gælder for:

  • Alle over 18 år med let til moderat depression
  • Alle i alderen 18-38 år med let til moderat angst (herunder OCD)
  • Alle der har været udsat for en ulykke, vold, alvorligt invaliderende sygdom, sen provokeret abort el.lign.

Du skal have en henvisning fra din læge for at få tilskuddet. Du skal have henvisningen senest 12 måneder efter den begivenhed, der udløste behovet for psykologhjælp.

Læs mere om tilskud til psykolog på borger.dk

 


Vejledninger


Erfaringen viser, at krisehjælp - både den kollegiale førstehjælp og den professionelle psykologiske - giver gode resultater.

Her er de vigtigste tommelfingerregler, når man skal give kollegial psykisk krisehjælp.

Det er vigtigt at:

  • Lytte og lægge “skulder til”
  • Spørge til situationen
  • Være nærværende og drage omsorg
  • Acceptere alle følelser

Undgå at:

  • Tale selv og styre samtalen
  • Fortælle om egne oplevelser
  • Bagatellisere
  • Blive forlegen over følelser
  • Lade den ramte være alene
  • Bebrejde eller kritisere


Hvis du og dine kollegaer skal strejke eller bliver lockoutet, kan det påvirke fællesskabet og dine opgaver som arbejdsmiljørepræsentant.

Som arbejdsmiljørepræsentant er du valgt til at repræsentere alle på din arbejdsplads. Og du er valgt til at arbejde for et godt arbejdsmiljø, også i en tid, hvor det måske trækker op til konflikt på arbejdspladsen. Under overenskomstforhandlingerne er det naturligt, at der kan opstå et ekstra pres på arbejdsmiljøet.

Før en konflikt
For dig som arbejdsmiljørepræsentant er der ingen ændringer i dine opgaver før en varslet konflikt træder i kraft. Under varslet skal du varetage det daglige arbejdsmiljøarbejde og samarbejde med ledelsen om at forebygge og håndtere arbejdsmiljøproblemer.

Under en konflikt
Hvis du skal strejke eller bliver lockoutet, varetager du ikke længere funktionen som AMR, fra den dato hvor din ansættelse er suspenderet på grund af konflikten. Dermed har du heller ikke ansvar for arbejdsmiljøet i perioden. De kolleger, der ikke er konfliktramte, skal rette henvendelse til lederen i spørgsmål om arbejdsmiljø. Hvis der ikke er nogen leder på arbejdspladsen, er det i sidste ende borgmesteren eller kommunalbestyrelsen, der skal rettes henvendelse til, hvis din arbejdsplads hører under det kommunale område.
Husk – du kan altid få vejledning af BUPL om arbejdsmiljø. Kontakt din lokale fagforening.

Hvis du som AMR er på arbejde under konflikten, f.eks. under nødberedskab, gælder de samme regler omkring arbejdsmiljø som altid.

Under en konflikt kan der opstå særlige arbejdsmiljøudfordringer, f.eks.:

  • Uklarheder i forhold til, hvilke opgaver, den enkelte skal løse
  • Oplevelse af at stå uden for fællesskabet og blive kritiseret for holdninger til overenskomstforhandlingerne
  • Tilsyn er ikke tilstrækkeligt, f.eks. hos børn med særlige behov, der er ressourcekrævende Det kan forhøje risikoen for vold og trusler
  • Ophold i lokaler, der er svære at overskue
  • Ophold i lokaler, hvor det er behov for særlig agtpågivenhed, som f.eks. i sløjdlokale og køkken
  • Manglende muligheder for tilsyn i skolegård eller legeplads
  • For lidt personale til at kunne tage på skadestue med et barn, der kommer akut til skade

Efter en konflikt
Bagefter er alle tilbage på arbejdspladsen. det daglige arbejde genoptages, og dine opgaver som arbejdsmiljørepræsentant skal igen løses. Når I er tilbage på jeres arbejdsplads kan der opstå nye arbejdsmiljøproblemer, som du skal være opmærksom på.

Det kan være:

  • Spændinger og samarbejdsproblemer imellem organiseret og ikke-organiseret personale
  • Hvis udfaldet af konflikten opleves negativt, kan det forårsage en følelse af apati og manglende motivation i arbejdet

Læs mere om arbejdsmiljø under konflikt i denne artikel i Børn&Unge:
Konflikt sætter arbejdsmiljø under pres: Hold den gode tone