Indretning og pladsforhold


Pladsforhold og støjproblemer hænger i høj grad sammen. Antallet af børn – og merindskrivninger – i den enkelte institution er krav fra politikerne. Pladsproblemer bør først søges løst i et samarbejde med kommunen.


Opdateret d. 20. august 2018

Hvis I oplever, at der er (eller bliver) indskrevet for mange børn på for lidt plads, så kan det være relevant at vurdere børnetal, plads og øvrige krav i forhold til gældende regler.

I BUPL og FOA’s materiale om APV, kan I finde et redskab til at foretage en børnetalsvurdering.
Se mere om arbejdspladsvurdering og trivselsmåling (pdf)

Som minimumreglerne ser ud, skal der være mindst 2 kvadratmeter frit gulvareal i opholdsrum for børn i en børnehave og mindst 3 kvadratmeter for børn i en vuggestue.

Det vil sige, at hvis I har et opholds- eller grupperum på 40 kvadratmeter, kan der altså maksimalt være 20 børnehavebørn eller 13 vuggestuebørn. Bemærk, at eventuelt nagelfast inventar – som for eksempel skabe fastgjort til væg, loft eller gulv – skal trækkes fra arealet inden, man beregner, hvor mange børn der maksimalt kan være i rummet.

 

I Statens Byggeforskningsinstituts anvisning til bygningsreglementet opereres der med kvalitetsniveau A, B og C for plads i daginstitutioner:

  • Kvalitetsniveau C = Vuggestue: min. 3 m2 pr. barn / Børnehave: min. 2 m2 pr. barn
  • Kvalitetsniveau B = Vuggestue: min. 4,5 m2 pr. barn / Børnehave: min. 3,5 m2 pr. barn
  • Kvalitetsniveau A = Som B suppleret med aktivitetsrum

 

BUPL og DLF er enige om, at børn - hvad enten de går i skole, eller i fritidsordning - skal være i fysiske rammer, der understøtter og stimulerer deres udviklingsmuligheder.

Et veludviklet samarbejde mellem skole og fritidsordning kan af pædagogiske årsager være godt for børnene/eleverne.
Rammerne skal leve op til de krav, der stilles i bygningsreglementet, arbejdsmiljøloven samt undervisningsmiljøloven og børnemiljøvurderingsloven.

Lokalerne skal give gode rammer for både undervisning og fritid med basislokaler til begge områder.

Fælleslokaler på skolen i nærheden af basislokalerne er en mulighed, f.eks. garderober, toiletter, køkken og alrum.

Lokalestørrelser og indretning skal give mulighed for en differentieret pædagogik.

Såfremt børnehaveklassen/indskolingen ikke får opfyldt det mest optimale i forhold til lokaler, skal der aftales retningslinjer for, hvordan fælleslokalerne (inkl. basisfunktionen) skal kunne opfylde behovene i forhold til undervisning og fritid, f.eks. behovet for fælles samlingssted, fordybelsesområder, værkstedsaktiviteter, bevægelsesområder, lege- og hyggekroge og udstillingsmuligheder.

Der skal aftales fælles retningslinjer for brugen af fælleslokaler, og gensidig hensyntagen er en forudsætning for et positivt samarbejde mellem skole og fritidsordning.

Der skal være fokus på brugen af faglokaler, f.eks. hjemkundskab og sløjd, hvor der er særligt krav om tilsyn og respekt for oprydning, orden og materialer.

Herudover skal der aftales fælles retningslinjer for, hvordan lokalerne anvendes, f.eks. forhold til fysiske aktiviteter og møblering/lokaleindretning.

 

Indskolingen

Børnene i børnehaveklassen/indskolingen skal have et basisklasselokale, som er deres i den tid, undervisningen varer.
Lokalet skal være så stort, at det kan indrettes, så der kan foregå flere forskellige aktiviteter på én gang.
Indretningen skal tilgodese en høj grad af fleksibilitet, så der kan arbejdes med opgaver, der kræver opmærksomhed og fordybelse – og opgaver, som kræver plads til at kunne eksperimentere, opfinde, lege og udtrykke sig på forskellige måder.

Der er særlige krav til rum, hvor der foregår aktiviteter som f. eks. musik og dans.

Arbejder klassen med emner, skal der være mulighed for at arbejde med emnet over en længere periode, uden at det hele skal pakkes helt sammen hver dag.

Projekter undervejs skal kunne opbevares i lokalet, ligesom de færdige resultater skal kunne fremvises i lokalet en tid.
Selvom der skal være en kultur om, at man passer på tingene og ikke rører eller ødelægger andres arbejde, er det nødvendigt med en vis grad af beskyttelse. Dette kan ske ved, at visse ting låses inde i skabe, eller dele af lokalet afskærmes ved foldevægge.

Det kræver planlægning og samarbejde mellem pædagoger og indskolingslærere, så større aktiviteter i skolen ikke støder sammen med større aktiviteter i fritidsordningen, så der bliver brug for de samme faciliteter.

Det handler derfor om at have aktivitetsplaner/undervisningsplaner i henholdsvis fritidsordning og skole, der ikke kolliderer. Der skal være åbenhed og viden om planerne, så man kan få aktiviteterne til at spille sammen.

Lokaler og materialer skal bruges, men under hensyn til de aktiviteter, der skal foregå for børnene. Det er op til medarbejderne at aftale og koordinere aktiviteterne ud fra de beskrevne formål med at være i børnehaveklassen/indskolingen eller i fritidsordningen.

 

Fritidsordningen

Det er hensigtsmæssigt, at fritidsordningen har til huse i tæt forbindelse med indskolingen, og har eget basis område. Af hensyn til medarbejdernes opsynspligt er det vigtigt, at det er muligt at have overblik over aktiviteter uden for basisområderne. Børnene må f.eks. ikke kunne sprede sig over hele skolen. Hvis der skal foregå særskilte aktiviteter f.eks. i et musiklokale et andet sted på skolen, skal der deltage en medarbejder.

 

Børnene kan skelne mellem fritid og skole

Det er vigtigt, at børnene i deres fritid kan foretage reelle valg om, hvad de vil bruge deres tid til. For det pædagogiske arbejde er det vigtigt, at det er muligt at tilbyde mangesidige aktiviteter, der styrker børnenes udvikling, men som nævnt skal de også selv kunne vælge.

Kravene til muligheder for valg af aktiviteter stiller særlige krav til lokalerne. Som i skolen skal man i fritidsordningen kunne planlægge aktiviteter og forvente, at materialer er til rådighed som planlagt. Der skal være depotrum, aflåselige skabe, køle- og tørreskabe nok, og et lokale der er så stort, at alle børn kan samles men også kroge, hvor der kan findes fred.

Det er godt, at lokaler udnyttes, men det stiller også store krav til rengøring og vedligeholdelse. Der bør altid være en sluse (garderobe), hvor børnene kan hænge tøj, skifte sko mm. så der hives mindst muligt snavs med ind, som belaster indeklimaet. Der skal gøres opmærksom på, at toiletforholdene for såvel børn som voksne skal være i orden, ligesom der skal være gode personalelokaler, der opfylder de krav, som både pædagoger og undervisere har.

 

Udearealer

Der gælder mange krav til legepladser, og de skal overholdes. Skole- og fritidsordning kan godt bruge samme udearealer. Det er vigtigt, at være opmærksom på, at udeområdet da skal opfylde behov, der kan være forskellige.

Skolen har kortere pauser, og selvom børnene bør ”tvinges” ud i disse pauser, behøver tilbuddene ikke være helt så mangfoldige som i fritidsordningen. I fritiden skal der kunne cykles, kørers i mooncar eller spilles fodbold. Der skal være plads til opslag af telte og bålplads. Derfor skal udearealer, som er fælles med skolen i højere grad opfylde fritidsbehovet end skolebehovet.


Vejledningen "Arbejdet i det gode køkken" rummer information om, hvordan et køkken skal indrettes, hvordan man organiserer arbejdet. Læs også om hvordan køkkenmedarbejderen bedst kan samarbejde med pædagogerne.

Vejledningen kommer ind på, hvordan man sikrer, at køkkenmedarbejderen er glad for sit arbejde, og at der er smil i køkkenet:

Både på køkkenmedarbejderens læber og på Fødevarekontrollens hygiejnesedler med “smileys”.

Vejledningen er lavet af BAR SoSu, som består af repræsentanter fra bl.a. BUPL, FOA, kost- og Ernæringsforbundet, KL og Københavns Kommune.

Læs om arbejdet i det gode køkken (pdf)