Fysisk arbejdsmiljø

Ja. Garderobe er én ud af flere forhold, der skal være i institutionen.

Garderobe er en af de såkaldte velfærdsforanstaltninger, der skal være til rådighed for personalet.

Der skal også være spiserum, voksentoiletter, hvileplads til gravide og ammende samt et personalerum.

Nej. Der må ikke ryges på institutionens arealer, uanset om det er en kommunal-, selvejende- eller privat institution.

Få brandkyndige til at gennemgå institutionens brandsikkerhed.

Gode forholdsregler, som I selv kan tage:

• Køb brandhæmmende materialer, der ikke afgiver giftgasser ved brand, for eksempel ved indkøb af madrasser og puder.
• Erstat aflukkede legerum, hvor kun børn kan komme ind, med forhæng, der giver samme legeværdi, men som hurtigt kan åbnes udefra.
• Få brandkyndige til at gennemgå institutionen og afhold “realistiske” evakueringsøvelser.

Kravene til daginstitutioners brandsikkerhed er indviklede og kan være svære at forstå. De fremgår af bygningsreglementet af 2010. Er du i tvivl så kontakt den lokale brandmyndighed eller teknisk forvaltning.

Det er forskelligt, om man oplever lyd som støj. Derfor er det nødvendigt både at reducere den støj, der kan måles, og den lydpåvirkning, der opfattes som støj. Begge dele kan resultere i arbejdsskader og dårlig trivsel.

Sæt fokus på støj

Selv om kun én enkelt pædagog synes, at det støjer, har institutionen et fælles problem, som I kan drøfte på et personalemøde eller i arbejdsmiljøgruppen.

Brug arbejdspladsvurderingen, og begynd med at stille jer selv spørgsmål som:

• Skal vi hæve stemmen for at kunne tale sammen?
• Hvor og hvorfor støjer det?
• Hvordan er vores akustik og efterklang?
• Hvordan kan vi mindske støjen med pædagogiske tiltag?

Gå til læge og BUPL

Vent ikke med at gå til læge, hvis du har mistanke om, at du har fået en arbejdsrelateret høreskade. Med årene får de fleste mennesker nedsat hørelse, så hvis du udskyder lægebesøget, er det sværere at skelne mellem, hvad der er en skade, og hvad der skyldes din alder. Kontakt under alle omstændigheder BUPL. Jo flere der anmelder høreskader, desto lettere er det at få sat fokus på de akustiske forhold i institutionerne.

Typiske støjskader

• Nedsat høreevne
• Tinnitus
• Overfølsomhed overfor dagligdags lyde
• Stress kan udløses af støj

Sådan dæmper I støjen

Der findes ikke en facitliste over, hvordan man dæmper støjen i dagtilbud og SFO. Institutionerne er forskellige, og løsningerne bør tilpasses det enkelte sted. Men Børn&unge har samlet en stribe forslag til, hvad I kan gøre.

Læs hele guiden i Børn&Unge’s artikelarkiv

Hvad påvirker indeklimaet?

Temperatur: Kroppen reagerer hurtigt på upassende temperaturer. Hvis der er for varmt, bliver du let døsig, utilpas eller får hovedpine. Omvendt spænder du mere i musklerne, hvis der er for koldt.

Fodkulde: At fryse om fødderne er ubehageligt og kan give spændinger i resten af kroppen. Kolde fødder kan skyldes dårligt blodomløb, men hvis I er mange på jobbet, som er generet af kolde fødder, skal I tage det alvorligt.

Træk: Ved træk afkøles kroppen mere nogle steder end andre. Træk føles ubehageligt og kan blandt andet føre til stivhed eller spændinger i nakken, og kan give hovedpine.

Fugt: Problemer med indeklimaet skyldes ofte fugt på vægge, lofter og vinduer, hvilket kan føre til skimmelsvamp. Derfor er det vigtigt med ordentlig ventilation.

Luftkvalitet: Afgasning fra byggematerialer, maskiner og inventar kan forringe luften. Rengøring og fysisk aktivitet spiller også ind på, hvordan I oplever luften.

Belysning: Lys i rigelige mængder fremmer velvære og sundhed. Manglende lys fører blandt andet til anspændthed, hovedpine, træthed og irriterede øjne.

Kemiske stoffer: Findes især i materialer til børnenes aktiviteter og i rengøringsartikler.

Lyd: Støj er et stort problem i daginstitutioner og afhænger af antal børn og rummets akustik.

Væk med den dårlige luft

Dårlig luft kan give hovedpine og gøre det vanskeligt at koncentrere sig. Især rengøring, ventilation og fugt spiller en rolle for luftens kvalitet. Her er, hvad I selv kan gøre for at forbedre luften.

Rengøring

• Tjek kvaliteten af rengøringen jævnligt. Gå eventuelt rengøringsplanen efter.
• Sørg for god belysning, når der skal gøres rent.
• Det er lettest at fjerne støv og partikler fra glatte gulve, mens tæpper opfanger partikler, som hvirvles op igen, når der er bevægelse i lokalet. Tæpper skal holdes effektivt rene og skiftes ud, når de er slidte.
• God rengøring er et fælles ansvar, så ryd op på reoler, skriveborde, gulve og i vindueskarme, så støv og snavs ikke samler sig. Luk kasser, skabe og reoler, så støvet har færre steder at lægge sig.
• Ryd op, så rengøringspersonalet kan gøre ordentligt rent på den afsatte tid.
• Har I aktiviteter, som udløser behov for ekstra rengøring, bør I sige det til rengøringspersonalet

Udluftning

• Luft ud, når I er ude af et lokale, men pas på, at der ikke bliver for koldt i rummet. I kan også åbne eventuelle døre til andre og bedre ventilerede rum.
• Mange børn eller voksne i samme lokale påvirker luften. Fordel jer i flere lokaler, så antallet af personer passer bedre til rummets størrelse.
• Undgå at opbevare nytrykte bøger og papirer i lokalet. Lad dem stå et par dage og lufte i et lokale, hvor I ikke opholder jer.
• Undgå at bruge luftrensere.
• Tjek vægge og vinduer for fugt. Fugt kan give skimmelsvamp og dårligt lugt.

Ventilation

• Ventilationsanlæg skal køre rigtigt. Følg brugsvejledningen for vedligeholdelse af ventilationssystemet.
• Et stoppet filter renser ikke luften. De fleste kan selv skifte filtre, men de færreste får tjekket ventiler og justeret driftstider. Så indgå en fast serviceaftale med en ekstern installatør.
• Et ventilationsanlæg med beskidte filtre eller dårlige lejer kan desuden larme.
• Afgasning fra nye materialer og nyt inventar forringer luften, så sørg for, at ventilationssystemet også kører om natten.

Væk med træk og kulde

Egentlige målinger af indeklimaet skal altid foretages af professionelle, men I kan selv danne jer et indtryk af, hvordan det står til ved hjælp af disse tjeklister:

Kulde

Se efter kolde vægge og vinduer, og tjek facaden for utætheder. Kulde siver eller blæser ind udefra.
Dårligt fungerende varme- og ventilationsanlæg kan føre til kuldeproblemer.
Træk og kulde kan komme fra indgangspartier, især ved megen trafik ind og ud ad dørene.
Kulden kan skyldes store glaspartier, hvor temperaturen på glassets inderside er lavere end i lokalet. Den kolde luft ved vinduet falder nedad, og det sætter luften i lokalet i bevægelse, så den kan opleves som træk.
Hvis I er i tvivl om årsagen, kan teknisk afdeling eller et rådgivningsfirma måle temperaturer og lufthastigheder i lokalerne, undersøge facaden for utætheder og tjekke installationer.

Fodkulde

• Arbejdstilsynet tillader op til 4 graders forskel mellem gulv og hovedhøjde, men hvis det skal være komfortabelt, må der helst ikke være mere end cirka 1 grads forskel.
• Læg et termometer på gulvet og mål derefter i hovedhøjde.
• Få tjekket, om fodkulde skyldes dårligt isolerede vægge, vinduer og gulve eller måske luftstrømninger langs gulvet fra yderdøre.

Træk

• Etabler en halvvæg mellem den dør, den kolde luft kommer fra, og resten af lokalet.
• Flyt stillesiddende arbejds- og legepladser væk fra utætte vinduer.
• Udskift tætningslister eller fugen mellem karm og vindue.
• Hvis det blæser ind fra ventilationsanlægget, så ændre på indblæsningssted og lokalets indretning, så luftstrømmene bliver mindre generende.

Termisk indeklima

• Gå alle termostater efter. Dur de, og bruges de hensigtsmæssigt?
• Tjek om vinduerne har en udluftningskanal. Er den åben?
• Stemmer styringen af temperaturen overens med flertallets ønsker?

Hvor meget skal jeg bevæge mig?

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man får en halv times daglig motion ved moderat til høj intensitet – udover almindelige kortvarige dagligdags aktiviteter. 2 gange om ugen bør man træne med mere intensitet for at vedligeholde styrken og kondition.

Smid skoene og træk vejret

Motion handler ikke bare om at svede og blive forpustet. En god måde at holde kroppen i gang på er at have fokus på fødder og åndedræt.

Øvelser til hverdagen:

Vejrtrækning: En god vejrtrækning er basis for, at mave- og rygmuskler fungerer. Denne øvelse fokuserer på at få den bageste del af åndedrættet med: Placer hænderne om taljen under ribbenene. Sæt tommelen bagtil og resten af fingrene fortil, der hvor der er blødt. Slap af i skuldrene, og fokuser kun på åndedrættet og den dybe vejrtrækning. Når du ånder ind, skal du mærke, hvordan fingrene presses ud. Ved udånding lukker fingrene sig lidt sammen igen. Øvelsen hjælper dig med at fokusere på, at åndedrættet arbejder i alle retninger.

Fødder: Tag skoene af i løbet af dagen. Det træner fødderne i at gå uden fodtøj, og smidige, veltrænede fødder er første skridt på vejen mod stærke lår, mave og balder. Massér fødderne, og riv og rusk i dem i løbet af dagen, så du aktiverer alle musklerne. Læs mere om fødder og vejrtrækning på denintelligentekrop.dk og åndedrættet.nu

8 tips til mere motion på jobbet

Hvis du som pædagog vil sikre dig mere motion på arbejdet, handler det både om at foreslå din leder strukturelle ændringer i institutionen og at kaste et kritisk blik på dine egne arbejdsvaner.

1. Struktur: Du kan foreslå strukturelle ændringer, der vil have en positiv indvirkning på dine og dine kollegers arbejdsvaner. En idé kunne være at indrette mødelokalet med store bolde i stedet for almindelige stole.
2. Legepladsen: Tænk sammen med din leder over indretningen af legepladsen. Et dansk studie har vist, at jo flere legeredskaber der er på en legeplads, jo mere bevæger børnene sig. Og flere muligheder på legepladsen giver også pædagoger større råderum for at tilrettelægge en aktiv hverdag med børnene.
3. Små øvelser: Du behøver ikke at stå stille, mens børnene leger. Brug tiden til at lave små øvelser uden at miste fokus på børnene. Du smider dig selvfølgelig ikke ned og laver mavebøjninger, men du kan godt lave benbøjninger, stå på ét ben eller træne åndedrættet.
4. Nye vaner: Du kan selv være med til at ændre dine arbejds­vaner i retning af mere bevægelse. Foreslå for eksempel at holde næste møde som et walk and talk-møde, hvor I går en tur og taler samtidig, eller tag et par børn med på indkøbstur til fods.
5. Dine interesser: Inddrag dine egne motionsinteresser i det pædagogiske arbejde. Men vær opmærksom på at køre sporten gennem et fagligt filter. Der er stor forskel på at bruge fodbold som pædagogisk aktivitet og på at være træner i fodboldklubben.
6. Smid hæmningerne: Kom ud på gulvet sammen med børnene i stedet for at betragte deres bevægelser.
7. En fiks taske: Sørg for, at der i institutionen er en aktivitetstaske med bolde, kegler og andre legeredskaber, som man som medarbejder selv kan være med til at bestemme indholdet af.
8. Tag cyklen: En af de bedste og mest oplagte måder at få mere bevægelse i hverdagen på – uden at det kræver særlig meget ekstra tid – er at transportere dig selv til og fra arbejde på en aktiv måde. Det tager cirka en halv time at cykle 10 kilometer til arbejde. Vælger man bilen, tager det måske et kvarter mindre, men så skal man bruge tid på at få motion ved siden af.

Vidste du at

Mindst 10.000 skridt til de voksne og 12.000 skridt til børnene. Det skal der til for at opnå den nødvendige bevægelse hver dag.

Brug en skridttæller og oplev alle sidegevinsterne i form af større sundhed, bedre blodtryk, vægttab, forbedret insulinfølsomhed og i det hele taget et generelt øget velvære. Du kan købe skridttællere i de fleste sportsbutikker. Du kan også downloade skridttællere til din mobil.

Kilder til denne guide: fysioterapeut Martin Walsøe, Hjerteforeningen, Tove Siglev, underviser i sundhed, krop og bevægelse ved Pædagoguddannelsen i Svendborg, projekt Kroppen på Toppen i Aalborg Kommune, fysioterapeut Lotte Paarup, Vidensråd for Forebyggelse: ’Stillesiddende adfærd – en helbredsrisiko?’ (2012), sundhed.dk

• Skab gode ergonomiske arbejdsforhold. Invester i møbler og løsninger, der gør børnene mere selvhjulpne. Et puslebord, som kan køres ned, så børnene selv kan kravle op på det, trappestiger til sovekrybber eller en påklædningsbænk, som børnene kan gå op på, når de skal hjælpes på med overtøjet, begrænser antallet af gange, du skal bøje dig forover eller løfte på børnene.
• Vær fysisk aktiv. Gør det til en del af hverdagen at løbe, hoppe, danse og bevæge dig sammen med børnene. Indfør sanglege, eller tegn en hinkerude i institutionens indgangsparti. Børn, der er fysisk aktive, har mindre risiko for at få rygproblemer som voksne.
• Hold dig i gang. Regelmæssig træning og masser af fysisk aktivitet mindsker risikoen for rygproblemer. Er du tilbøjelig til at få ondt i ryggen, er det en god idé at træne med særligt fokus på core-muskulaturen, det vil sige mave- og rygmuskler samt musklerne omkring hoften. Er disse muskelgrupper stærke, føles resten af kroppen også stærkere.
• Mange årsager. Ondt i ryggen kan skyldes meget andet end dårlig fysik og ergonomi. Du kan også få ondt i ryggen, hvis du har spændinger i kroppen eller har lavet en forkert bevægelse. Rygsmerterne kan føles værre og sværere at håndtere, hvis du for eksempel er udsat for stress eller dårlige arbejdsforhold.
• Gør noget ved det. Får du ondt i ryggen en sjælden gang, er det okay at tage en mild dosis smertestillende de første par dage. Det får kroppen til at slappe af, og du undgår, at kroppen spænder på grund af smerterne. Du skal holde dig i gang og bevæge dig. Hvis dine smerter ikke forsvinder efter et par uger eller bliver værre i løbet af få dage, bør du gå til læge.

Læs hele guiden i Børn&Unges artikelarkiv

3 gode råd til din stemme

1. Drik rigeligt vand i løbet af dagen, ­og minimer kaffe og te
2. Lad være med at ryge
3. Sørg for, at du får din nattesøvn, så stemmen får tid til at hvile og restituere sig

Varm stemmen op

Ligesom sportsudøvere varmer kroppen op, kan du som professionel stemmebruger varme din stemme op. Du kan varme op under bruseren, når du smører madpakke og i bilen på vej til arbejde. Du kan også lave små øvelser i løbet af dagen, så du har fokus på stemmen.

Stemmeøvelser to go

• Begynd dagen med at strække hals- og nakkemusklerne. Læg hænderne på brystet som modstand og stræk nakken bagover i et minut. Begynd med et let stræk, og øg modstanden gradvis, efterhånden som musklerne giver efter. Derefter strækker du nakken forover på samme måde.
• Undersøg tænderne med tungen. Luk munden helt og lad som om, du presser en luftboble ud i alle afkroge af mundhulen.
• Giv læber og kæbeled en tur ved at åbne munden højt op, gabe og stræk tungen langt ud af munden – opad, nedad og til siderne.
• Lav lette brummelyde som en bi, nyn, og lav glideøvelser med høje og lave lyde på vokaler, så lyden kommer i bølger. Først blødt og til sidst kraftigt.
• Få stemmen i gang på en måde, hvor du har fokus på dyb vejrtrækning, støtte ved at spænde let i underlivet, åbenhed i halsen og afspænding i tunge, kæber og læber.
• Grin højlydt og længe for at aktivere mellemgulvet. Du kan mærke, hvor det sidder, hvis du får ondt i maven af at grine meget.
• Sig som en motorcykel, der accelererer og skifter gear. Så skiftevis spænder og slækker du stemmelæberne.

Vejrtrækning styrer din stemme

Der skal luft til at sætte gang i stemmelæberne. Hvis der ikke kommer luft nok fra maveregionen op gennem halsen, kompenserer du ved at bruge musklerne i halsen til at presse den sidste energi ud af luften.

Værd at vide:

• Luften skal bære din stemme. Når du trækker vejret, skal du kunne mærke det langt nede i kroppen. Giv slip på mavemusklerne helt nede i mellemgulvet, og få en fornemmelse af, at både maven og ryggen fyldes med luft.
• Træk vejret gennem næsen. Så kan du mærke, at mellemgulvet skal arbejde mere, end hvis du trækker vejret gennem munden, fordi næseåbningen er mindre.
• Hold skuldre og brystkasse nede. Sørg for, at du ikke strækker eller bøjer nakken, mens du taler. Åbn i stedet halsen, som når du gaber, giv slip i kæben og lad tungen hænge dovent ned i munden.
• Struben er en elevator. Elevatoren skal kunne køre op på første sal, når du hæver stemmen, være i stuen, når du taler i et behageligt toneleje, og køre ned i kælderen, når du laver dybe toner. Hvis du spænder i halsmuskulaturen, kan elevatoren ikke køre, og struben bliver træt, hvis du råber.
• Tal ikke for hurtigt. Tal i stedet i korte sætninger, så du kan trække vejret ofte, sænk taletempoet, så du åbner i halsen, og tal tydeligt ved at holde afstand mellem tunge og gane.
• Tale skal føles behageligt. Føles det rigtigt, er det rigtigt. Føles det forkert, er det forkert.

Skån stemmen

• Tal fra maven og undgå at spænde i hals, kæbe, tunge og læber. Stemmen har det ofte godt om morgenen efter at have hvilet sig hele natten.
• Brug benene: Hvis du straks fra morgenstunden råber hen over legepladsen, sætter du gang i et uhensigtsmæssigt mønster. Gå i stedet hen til børnene for at sige det, du vil.
• Bevæg dig rundt på stuen: Det skaber ro, hvis du bevæger dig rundt, når du skal tale med alle børnene.
• Vær lidt nonverbal: Lær børnene, at når du prikker én på ryggen, så skal barnet prikke videre. Når man mærker et prik, skal man sætte sig stille og roligt i en rundkreds eller ved bordet. På den måde gør du det til en leg at skabe opmærksomhed.
• Minimer råb: Lad være med at råbe, hvis du har ondt i halsen. Lad også være med at hviske. Børnene kan godt forstå det, hvis du forklarer dem, hvorfor du taler lavt.
• Vær bevidst: Bliv klar over de krav, der stilles til din stemme, og sørg for at hvile den i fritiden. Snak ikke i telefon i en time med veninden lige efter arbejdstid, og gå rundt til børnenes værelser frem for at råbe fra køkkenet, at aftensmaden er færdig.

Søg hjælp

Hvis du får problemer med stemmen, skal du søge hjælp. Gå til en øre-næse-halslæge. Du behøver ikke henvisning fra din praktiserende læge. Specialisten kender til problemer med stemmen, men det gør din læge måske ikke. Hvis øre-næse-halslægen vurderer, at du har brug for stemmetræning, bliver du henvist til et taleinstitut eller et rehabiliteringscenter.

Kvinder er mere udsatte

Kvinder får oftere problemer med stemmen end mænd. Onde tunger vil ytre, at de også taler mere, men forklaringen er, at deres stemmelæber kun er mellem 9 og 13 millimeter lange mod mænds 15 til 20 millimeter. Derfor taler kvinder med en frekvens, som får stemmelæberne til at mødes mellem 200 og 220 gange i sekundet, og det er dobbelt så mange gange som hos mænd. Hvis du som kvinde bruger stemmen i en tredjedel af din arbejdstid, mødes dine stemmelæber 3 millioner gange. Hertil skal du lægge alt det, du siger i din fritid.

Læs hele guiden i Børn&Unges artikelarkiv