Det fysiske arbejdsmiljø består af en lang række forskellige temaer. I BUPL arbejder vi med det udgangspunkt, at vilkårene for det pædagogiske arbejde og et godt arbejdsmiljø er tæt forbundne og at det fysiske og psykiske arbejdsmiljø hænger sammen.
Ja. Garderobe er én ud af flere forhold, der skal være i institutionen.
Garderobe er en af de såkaldte velfærdsforanstaltninger, der skal være til rådighed for personalet.
Der skal også være spiserum, voksentoiletter, hvileplads til gravide og ammende samt et personalerum.
Nej. Der må ikke ryges på institutionens arealer, uanset om det er en kommunal-, selvejende- eller privat institution.
Få brandkyndige til at gennemgå institutionens brandsikkerhed.
Gode forholdsregler, som I selv kan tage:
Kravene til daginstitutioners brandsikkerhed er indviklede og kan være svære at forstå. De fremgår af bygningsreglementet af 2010. Er du i tvivl så kontakt den lokale brandmyndighed eller teknisk forvaltning.
Unødig støj udgør et af de værste problemer i pædagogers arbejdsmiljø. Det er der ingen grund til. Først og fremmest skal akustikken være i orden. Derudover kan lydniveauet dæmpes med pædagogik.
Det er forskelligt, om man oplever lyd som støj. Derfor er det nødvendigt både at reducere den støj, der kan måles, og den lydpåvirkning, der opfattes som støj. Begge dele kan resultere i arbejdsskader og dårlig trivsel.
Selv om kun én enkelt pædagog synes, at det støjer, har institutionen et fælles problem, som I kan drøfte på et personalemøde eller i arbejdsmiljøgruppen.
Vent ikke med at gå til læge, hvis du har mistanke om, at du har fået en arbejdsrelateret høreskade. Med årene får de fleste mennesker nedsat hørelse, så hvis du udskyder lægebesøget, er det sværere at skelne mellem, hvad der er en skade, og hvad der skyldes din alder. Kontakt under alle omstændigheder BUPL. Jo flere der anmelder høreskader, desto lettere er det at få sat fokus på de akustiske forhold i institutionerne.
Der findes ikke en facitliste over, hvordan man dæmper støjen i dagtilbud og SFO. Institutionerne er forskellige, og løsningerne bør tilpasses det enkelte sted. Men Børn&unge har samlet en stribe forslag til, hvad I kan gøre.
Et godt indeklima giver bedre trivsel for børn og voksne. Et dårligt indeklima kan give gener og kroniske sygdomme. Læs hvordan du kan forbedre indeklimaet.
Temperatur: Kroppen reagerer hurtigt på upassende temperaturer. Hvis der er for varmt, bliver du let døsig, utilpas eller får hovedpine. Omvendt spænder du mere i musklerne, hvis der er for koldt.
Fodkulde: At fryse om fødderne er ubehageligt og kan give spændinger i resten af kroppen. Kolde fødder kan skyldes dårligt blodomløb, men hvis I er mange på jobbet, som er generet af kolde fødder, skal I tage det alvorligt.
Træk: Ved træk afkøles kroppen mere nogle steder end andre. Træk føles ubehageligt og kan blandt andet føre til stivhed eller spændinger i nakken, og kan give hovedpine.
Fugt: Problemer med indeklimaet skyldes ofte fugt på vægge, lofter og vinduer, hvilket kan føre til skimmelsvamp. Derfor er det vigtigt med ordentlig ventilation.
Luftkvalitet: Afgasning fra byggematerialer, maskiner og inventar kan forringe luften. Rengøring og fysisk aktivitet spiller også ind på, hvordan I oplever luften.
Belysning: Lys i rigelige mængder fremmer velvære og sundhed. Manglende lys fører blandt andet til anspændthed, hovedpine, træthed og irriterede øjne.
Kemiske stoffer: Findes især i materialer til børnenes aktiviteter og i rengøringsartikler.
Lyd: Støj er et stort problem i daginstitutioner og afhænger af antal børn og rummets akustik.
Dårlig luft kan give hovedpine og gøre det vanskeligt at koncentrere sig. Især rengøring, ventilation og fugt spiller en rolle for luftens kvalitet. Her er, hvad I selv kan gøre for at forbedre luften.
Rengøring
Udluftning
Ventilation
Egentlige målinger af indeklimaet skal altid foretages af professionelle, men I kan selv danne jer et indtryk af, hvordan det står til ved hjælp af disse tjeklister:
Kulde
Se efter kolde vægge og vinduer, og tjek facaden for utætheder. Kulde siver eller blæser ind udefra.
Dårligt fungerende varme- og ventilationsanlæg kan føre til kuldeproblemer.
Træk og kulde kan komme fra indgangspartier, især ved megen trafik ind og ud ad dørene.
Kulden kan skyldes store glaspartier, hvor temperaturen på glassets inderside er lavere end i lokalet. Den kolde luft ved vinduet falder nedad, og det sætter luften i lokalet i bevægelse, så den kan opleves som træk.
Hvis I er i tvivl om årsagen, kan teknisk afdeling eller et rådgivningsfirma måle temperaturer og lufthastigheder i lokalerne, undersøge facaden for utætheder og tjekke installationer.
Fodkulde
Træk
Termisk indeklima
Du har masser af muligheder for at få motion på jobbet som pædagog. Hvis du bevæger dig mere i hverdagen, bliver du sundere og en bedre rollemodel for børnene.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man får en halv times daglig motion ved moderat til høj intensitet – udover almindelige kortvarige dagligdags aktiviteter. 2 gange om ugen bør man træne med mere intensitet for at vedligeholde styrken og kondition.
Motion handler ikke bare om at svede og blive forpustet. En god måde at holde kroppen i gang på er at have fokus på fødder og åndedræt.
Vejrtrækning: En god vejrtrækning er basis for, at mave- og rygmuskler fungerer. Denne øvelse fokuserer på at få den bageste del af åndedrættet med: Placer hænderne om taljen under ribbenene. Sæt tommelen bagtil og resten af fingrene fortil, der hvor der er blødt. Slap af i skuldrene, og fokuser kun på åndedrættet og den dybe vejrtrækning. Når du ånder ind, skal du mærke, hvordan fingrene presses ud. Ved udånding lukker fingrene sig lidt sammen igen. Øvelsen hjælper dig med at fokusere på, at åndedrættet arbejder i alle retninger.
Fødder: Tag skoene af i løbet af dagen. Det træner fødderne i at gå uden fodtøj, og smidige, veltrænede fødder er første skridt på vejen mod stærke lår, mave og balder. Massér fødderne, og riv og rusk i dem i løbet af dagen, så du aktiverer alle musklerne. Læs mere om fødder og vejrtrækning på denintelligentekrop.dk og åndedrættet.nu
Hvis du som pædagog vil sikre dig mere motion på arbejdet, handler det både om at foreslå din leder strukturelle ændringer i institutionen og at kaste et kritisk blik på dine egne arbejdsvaner.
Mindst 10.000 skridt til de voksne og 12.000 skridt til børnene. Det skal der til for at opnå den nødvendige bevægelse hver dag.
Brug en skridttæller og oplev alle sidegevinsterne i form af større sundhed, bedre blodtryk, vægttab, forbedret insulinfølsomhed og i det hele taget et generelt øget velvære. Du kan købe skridttællere i de fleste sportsbutikker. Du kan også downloade skridttællere til din mobil.
Kilder til denne guide: fysioterapeut Martin Walsøe, Hjerteforeningen, Tove Siglev, underviser i sundhed, krop og bevægelse ved Pædagoguddannelsen i Svendborg, projekt Kroppen på Toppen i Aalborg Kommune, fysioterapeut Lotte Paarup, Vidensråd for Forebyggelse: ’Stillesiddende adfærd – en helbredsrisiko?’ (2012), sundhed.dk
Som pædagog, der arbejder med børn især i vuggestue- og børnehavealderen, er det mange løft om dagen, hele ugen, hver måned, i mange år. Derfor bør du som pædagog passe på ryggen i det daglige arbejde.
Pædagoger bruger stemmen hver dag, og over halvdelen vil få knas med den. Alligevel passer de færreste på det vigtige arbejdsorgan. Med blot en beskeden indsats kan du forebygge stemmeproblemer.
Ligesom sportsudøvere varmer kroppen op, kan du som professionel stemmebruger varme din stemme op. Du kan varme op under bruseren, når du smører madpakke og i bilen på vej til arbejde. Du kan også lave små øvelser i løbet af dagen, så du har fokus på stemmen.
Der skal luft til at sætte gang i stemmelæberne. Hvis der ikke kommer luft nok fra maveregionen op gennem halsen, kompenserer du ved at bruge musklerne i halsen til at presse den sidste energi ud af luften.
Hvis du får problemer med stemmen, skal du søge hjælp. Gå til en øre-næse-halslæge. Du behøver ikke henvisning fra din praktiserende læge. Specialisten kender til problemer med stemmen, men det gør din læge måske ikke. Hvis øre-næse-halslægen vurderer, at du har brug for stemmetræning, bliver du henvist til et taleinstitut eller et rehabiliteringscenter.
Kvinder får oftere problemer med stemmen end mænd. Onde tunger vil ytre, at de også taler mere, men forklaringen er, at deres stemmelæber kun er mellem 9 og 13 millimeter lange mod mænds 15 til 20 millimeter. Derfor taler kvinder med en frekvens, som får stemmelæberne til at mødes mellem 200 og 220 gange i sekundet, og det er dobbelt så mange gange som hos mænd. Hvis du som kvinde bruger stemmen i en tredjedel af din arbejdstid, mødes dine stemmelæber 3 millioner gange. Hertil skal du lægge alt det, du siger i din fritid.