Hjælp til login


Her kan du læse lidt tips og tricks til at logge ind på BUPL’s digitale a-kasse.


Opdateret d. 28. oktober 2019
  • Får du ikke noget login-vindue, når du forsøger at logge ind, er det en god ide at rense korttidshukommelsen på din computer (cachen). På en pc er det nemt – tryk Ctrl+F5. Og prøv så igen.
  • Når du har fået et login-vindue frem, kan du enten logge ind med NemID eller med dit kodeord.
  • Du kan oprette et nyt kodeord fra login-vinduet  – under fanebladet “Brugernavn og kodeord”. Klik på det blå link “Opret ny bruger”. Herfra skal du logge ind med NemID (første gang), hvorefter du får lov til at oprette dit eget kodeord. Et kodeord skal være på mellem 8 og 16 tegn, og det skal indeholde mindst 1 bogstav og mindst 1 tal. Herefter vil du fremover kunne logge ind med dit cpr-nummer og dit kodeord.
  • Når du er logget ind, har du adgang til Min Side og alle lukkede sider på bupl.dk – herunder sider i BUPL’s digitale a-kasse.
  • På Min Side ligger Min post, hvor du kan sende og modtage beskeder, breve, vedhæftede filer mm. til og fra BUPL og a-kassen.
  • Du har pligt til at se al post fra a-kassen på Min Side. Derfor bør du tjekke dine kontaktoplysninger – mail og mobil – øverst på Min Side, første gang du logger ind på Min Side. Så kan vi advisere dig på mail og mobil, når der er nyt på Min Side.
  • BUPL’s digitale a-kasse ligger som øverste menupunkt til venstre, når du er på a-kassens forside. Du kan også komme derind via den sorte boks på a-kassens forside.
  • På forsiden af BUPL’s digitale a-kasse ligger links til alle a-kassens blanketter i Den Digitale A-kasse. De ligger også i menuen til venstre, når du er på forsiden af Den Digitale A-kasse.