Læs her hvad du skal være opmærksom på fra første dag, du er ledig.
Under Trin 6 finder du et link til BUPL-A’s introside med videoer, der fortæller det vigtigste.
Din ret til dagpenge står og falder med, om du er ledig og klar til at tage et job. Du kan kun få dagpenge for de dage, hvor du er meldt ledig på jobnet.dk. Derfor skal du melde dig ledig som dagpengemodtager på jobnet.dk, den første dag du er ledig. Det er helt afgørende, at du fortsætter med at være tilmeldt som ledig i jobcenteret.
Opret et CV på jobnet. CV’et skal være oprettet og aktivt senest to uger efter, du har meldt dig ledig.
Begynd din jobsøgning med det samme.
Det er vigtigt, at du registrerer din jobsøgning i din joblog hver uge. Du skal søge mindst to job om ugen og registrere dem i din joblog. Husk de skal stå som “søgt” – ellers tæller de ikke (reglerne er besluttet af Folketinget og gælder i alle a-kasser).
Find din joblog på jobnet.dk
Læs mere om jobsøgning på siden “Jeg er ledig og søger job”
Kort tid efter du har meldt dig ledig på jobnet.dk, indkalder vi dig til et Velkomstmøde.
Før velkomstmødet skal du udfylde “Udkast til min plan” i BUPL’s digitale a-kasse. Få det evt. klaret samtidig med, at du ansøger om dagpenge ved at udfylde en ledighedserklæring – se trin 5.
Det er i det hele taget vigtigt, at du forbereder dig til velkomstmødet ved som minimum at se videoerne på vores introside.
Se, hør og læs om alt du skal gøre som nyledig på vores introside “Før velkomstmødet”, hvor alt er forklaret i en række små videoer.
For at få dagpenge skal du udfylde et dagpengekort i BUPL’s digitale A-kasse sidst i hver måned – se i udbetalingskalenderen hvornår. De sidste dage i måneden skal du skønne, så godt du kan.
Det første dagpengekort er klar til udfyldning, når vi har behandlet din ledighedserklæring. Du finder dagpengekortet i BUPL’s digitale a-kasse.
Dagpengekortet er grundlaget for udbetaling af dine dagpenge. Her skal du gøre rede for, om du har haft arbejde, deltidsarbejde, selvstændig virksomhed, holdt ferie eller været syg m.m. i den periode, hvor du beder om dagpenge.
Pengene er tilgængelige på din konto sidste bankdag i måneden.
Allersidste frist for at udfylde kortet er den 10. i den efterfølgende måned. Læs mere om dagpenge og dagpengekortet på siden “Sådan får jeg mine dagpenge”.
Det vigtigste som ledig er selvfølgelig, at du kommer i job. Det vil BUPL og a-kassen gerne hjælpe dig med.
Læs mere om at søge job.
Tjek reglerne om at stå til rådighed.