Hvad er et efterlønsbevis


Et efterlønsbevis er dit endelige tilsagn fra a-kassen om, at du har ret til at gå på efterløn, når du gerne vil det – også selv om du fx bliver syg.


Opdateret d. 11. marts 2021

Et efterlønsbevis er dit endelige tilsagn fra a-kassen om, at du har indbetalt længe nok til efterlønsordningen og dermed opfylder anciennitets betingelserne for at kunne gå på efterløn.

Med et efterlønsbevis i hånden, får du 3 fordele med det samme. Og bliver du på arbejdsmarkedet i en periode efter du fik efterlønsbeviset, kan du opnå endnu flere fordele.

De fordele du får med det samme er:

  • Garanti for du kan gå på efterløn, selvom du på et senere tidspunkt måtte blive syg eller frihedsberøvet
  • Garanti for, at du kan få efterløn med den sats du havde ret til, den dag du fik udstedt efterlønsbeviset. Det er en fordel, hvis du senere går ned i arbejdsindtægt.
  • Du skal ikke længere betale efterlønsbidrag fra bevisdatoen.

De fordele du kan få ved at blive på arbejdsmarkedet lidt længere er:

  • Mulighed for at få udbetalt efterløn med en højere sats.
  • Mulighed for at optjene ret til en skattefri præmie, der bliver udbetalt, når du når alderen for folkepension.

 

Sådan får du dit efterlønsbevis

  • Vi skriver til dig 6-8 uger før, du opnår retten til efterløn. Brevet fortæller om efterlønsbeviset, og hvorledes du skal forholde dig.
  • Du skal godkende pensionsoversigten fra SKAT i vores digitale a-kasse, når du når efterlønsalderen. Gå til pensionsoversigten i Den Digitale A-kasse. Du skal godkende dine pensioner enkeltvis ved at trykke på “Ret” ud for hver enkelt af dine pensioner – tryk “Godkend” og “Send”.
  • Dit efterlønsbevis bliver automatisk sendt til dig, to dage før du når efterlønsalderen. Vi sender beviset elektronisk og til din indbakke på Mit BUPL-A.

Betingelserne for at få et efterlønsbevis

Forudsætningerne for at du kan få et efterlønsbevis er,

  • at du har betalt efterlønsbidrag i en årrække (se nærmere nedenfor),
  • at du står til rådighed for arbejdsmarkedet på ansøgningstidspunktet – at du ikke er sygemeldt. Hvis du alligevel er sygemeldt, når du når din efterlønsalder, kan a-kassen udstede efterlønsbeviset, så snart du er raskmeldt igen,
  • at du ville have dagpengeret, hvis du var ledig.
  • Er du i arbejde, skal du som udgangspunkt opfylde et arbejdskrav i indtægt for at kunne få et efterlønsbevis. Helt korrekt skal du have haft en samlet indkomst på 243.996 kr. i de seneste 36 måneder forud for din efterlønsalder og 162.660 kr, hvis du er deltidsforsikret. Du kan medregne al A- og B-indkomst og overskud fra selvstændig virksomhed til indkomstkravet. Dog højst op til et loft på 20.333 kr pr. md, og 13.555 kr pr. måned, hvis du er deltidsforsikret.

Du skal kunne opfylde arbejdskravet med dansk arbejde.

 

Fordele som du kan opnå ved at blive længere på arbejdsmarkedet

Efterlønsreglerne giver dig en række fordele, hvis du fortsætter med at arbejde, efter du har fået dit efterlønsbevis.

Højere efterlønssats

Din efterlønssats bliver beregnet på baggrund af de 12 bedste måneder med indtægt, forud for du går på efterløn. Dog højst 91% af højeste dagpengesats, der i 2021 udgør 17.538 kr pr. måned, hvis du er fuldtidsforsikret, og 11.722 kr., hvis du er deltidsforsikret.

Udskyder du din overgang til efterløn og fortsætter med at arbejde, kan du dog få efterløn med en højere efterlønssats. En sats, der svarer til højeste dagpengesats. Det vil sige 19.322 kr. pr. måned, hvis du er fuldtidsforsikret, og 12.881 kr. pr. måned, hvis du er deltidsforsikret.

Det forudsætter, at du venter med at gå på efterløn, indtil du opfylder en såkaldt “udskydelsesregel”. Du kan dog aldrig få udbetalt efterløn med en sats, der svarer til mere end 90% af din lønindtægt inden overgang til efterløn.

Hvor meget og hvor længe du skal arbejde for at opfylde udskydelsesreglen, afhænger af hvornår du er født:

 

Du er født i perioden Så længe skal du vente med at gå på efterløn fra du fik dit efterlønsbevis for at opfylde udskydelsesregel Så mange timer skal du som fuldtidsforsikret have arbejdet i perioden

 

Så mange timer skal du som deltidsforsikret have arbejdet i perioden

 

Før 1. januar 1956 2 år 3.120 arbejdstimer 2.496 arbejdstimer
1. januar 1956 – 30. juni 1956 1,5 år 2.340 arbejdstimer 1.872 arbejdstimer
1. juli 1956 – 31. december 1958 1 år 1.560 arbejdstimer 1.248 arbejdstimer
1. januar 1959 – 30. juni 1959 0,5 år 780 arbejdstimer 624 arbejdstimer
1. juli 1959 og senere Du får max sats med det samme – der er ingen udskydelsesregel for dig  0 timer O timer
  • Du kan optjene en skattefri præmie

Har du et efterlønsbevis og opfylder du udskydelsesreglen, kan du begynde at optjene en skattefri præmie. Hver gang du arbejder 481 timer efter du opfyldte udskydelsesreglen, optjener du en skattefri præmie-portion. En præmie portion udgør 13.912 kr., hvis du er fuldtidsforsikret og 9.274 kr., hvis du er deltidsforsikret.

Optjening af præmie forudsætter dermed, at du fortsætter med at arbejde – også efter du opfylder den såkaldte “udskydelsesregel” – se ovenfor.

Du kan også optjene skattefri præmie af arbejde du udfører, efter du er overgået til efterløn. Det forudsætter, at du opfylder en såkaldt “2 års regel”. Du opfylder “2 års reglen” ved at vente med at gå på efterløn, til du har haft dit efterlønsbevis i mindst 2 år. I denne 2-års periode, skal du have arbejdet 3.120 arbejdstimer, hvis du er fuldtidsforsikret og 2.496 timer, hvis du er deltidsforsikret.

Er du født den 1. juli 1959 eller herefter, er du ikke omfattet af udskydelsesreglen. Derimod begynder du at optjene til præmie fra den dag, hvor du har fået dit efterlønsbevis. Du skal dog stadig opfylde 2-års reglen for at kunne optjene til præmie af arbejde du udfører, efter du er gået på efterløn.

Man kan højst optjene i alt 12 skattefri præmie-portioner. Det svarer til et beløb på 166.944 kr., hvis du er fuldtidsforsikret, og 111.288 kr. hvis du er deltidsforsikret.

Det beløb, som man har optjent i skattefri præmie, bliver udbetalt som et engangsbeløb, når man når alderen for folkepension. 

Når du beslutter dig for at gå på efterløn, skal du søge om efterløn i a-kassen. Se siden “Jeg skal snart på efterløn“.

Læs også siden “Betingelser for at få efterløn” for at se, hvilke krav der er til min medlemsperiode og mit efterlønsbidrag.

Forudsætningen for at du kan få et efterlønsbevis er - at du har betalt efterlønsbidrag i en årrække (se nærmere nedenfor) - at du står til rådighed for arbejdsmarkedet på ansøgningstidspunktet - at du ikke er sygemeldt. Hvis du alligevel er sygemeldt, når du når din efterlønsalder, så kan a-kassen udstede efterlønsbeviset, så snart du er raskmeldt igen. - og at du har dagpengeret. (Man skal have haft 1.924 arbejdstimer indenfor de seneste 3 år) (deltidsforsikrede:1258 timer).


Klik på + til højre for at se, hvilke fordele efterlønsbeviset giver dig

  • Du slipper for at betale efterlønsbidrag fra bevisdatoen.
  • Du kan optjene skattefri præmier, hvis du fortsætter med at arbejde, efter du har opfyldt 2-års-reglen. Beviset er forudsætning for at optjene skattefri præmier.
  • Du kan gå på efterløn, selv om du bliver syg.
  • Du kan få beregnet din efterløn efter den indkomst, du har på bevistidspunktet. Det kan være en fordel, hvis du senere går ned i arbejdstid og indtægt.

Når du beslutter dig for at gå på efterløn, skal du søge om efterløn i a-kassen. Se siden Jeg skal snart på efterløn.

Læs også siden Betingelser for at få efterløn – for at se, hvilke krav er der til min medlemsperiode og mit efterlønsbidrag”