Meld dig som talsperson

BUPL søger talspersoner til indslag i medierne. 

Du har sikkert hørt politikere, ledere og forældre udtale sig til pressen om pædagogers arbejdsforhold, politiske beslutninger og deres oplevelse af hverdagen i institutioner.

BUPL giver dig mulighed for selv at komme til orde i medierne.

Som talsperson for BUPL er du med til at sætte fokus på forhold på børne- og ungeområdet. Du kan blive kontaktet til at medvirke i presseindslag af forskellig art, fx avisartikler eller tv-indslag. 

Kontakten vil altid foregå gennem BUPL, dvs. du vil ikke opleve pludselig at have en journalist i røret, og du har naturligvis til enhver tid lov til at takke nej til at udtale dig. 

Har du spørgsmål kan du kontakte presseansvarlig Michael Andersen, tlf. 2344 5383.

Tilmeld dig som talsperson 

| Senest opdateret 04-12-2014 |