Tema om udsatte børn

Ingen hører råb om hjælp fra udsatte børn.

UdsatteBorn470w

Huset er revet ned nu. Det var en faldefærdig rønne, uegnet som menneskebolig, da kranen kom. Her boede Brønderslevfamilien med ni børn, der blev udsat for vanrøgt, mishandling og grove overgreb i årevis. Kommuner, forvaltninger og socialrådgivere kendte de forfærdelige kår, børnene voksede op i. Der lå mellem 12 og 29 underretninger i hver enkelt af de ni børns sagsakter.

Alle kommuner frygter i dag at få 'den næste Brønderslevsag'. Derfor bliver der underrettet som aldrig før og handlet, når det er helt grelt. Men der findes andre sager, hvor der ikke sker noget.

Børn&Unge har snakket med tre pædagoger, der har underrettet igen og igen, uden at kommunerne reagerer. Sagerne er ikke så slemme som i Brønderslev, men hvor slemt skal det være, før forvaltningen griber ind?

Historier om udsatte børn fra Børn&Unge:

Jeg har aldrig set så grelt et svigt
Den 10-årige dreng overfalder sin mor, er bagud i skolen og har det rigtig skidt. Han er udsat for grelt omsorgssvigt og ville have bedst af at blive anbragt i en plejefamilie. Alligevel sker der ikke noget.

Det var helt åndssvagt
I to år har en pige gået i en almindelig børnehave, selvom hun brug for et specialtilbud. Pædagogerne har kæmpet med bureaukratiet, men pigen har stadig ikke fået nogen hjælp.

Vi spiller social roulette
Graden af omsorgssvigt afgør ikke, om der sker noget i en sag. Hvis barnet er heldig, havner sagen hos en ung, energisk sagsbehandler, der går i aktion. Sådan oplever en pædagog samarbejdet med kommunen.

Det siger socialrådgiveren
Pædagoger er ofte frustrerede over socialrådgivernes indsats. Socialrådgiver Jeanne Hust svarer på de spørgsmål, pædagoger ofte har.

Ankestyrelsen er bagstopper
Synes du, at kommunen ikke gør nok for et barn, tager Ankestyrelsen også imod underretninger og kontrollerer, om kommunen gør nok.

Dårlig økonomi er en bremseklods
De seneste fire år har stram økonomisk styring bremset socialrådgivernes muligheder for at hjælpe udsatte børn, mener formanden for Dansk Socialrådgiverforening.

Derfor får pædagogerne ikke noget at vide
Når pædagogerne har underrettet, får de sjældent mere at vide om, hvad der sker i en sag, bortset fra den obligatoriske kvittering for modtagelsen af underretningen. Det er en stor kilde til frustration hos pædagogerne.

Kommunerne har et problem
Det er helt uforståeligt, at der ikke sker noget, siger BUPL’s formand, Henning Pedersen, om børn, der kan gå i flere år uden at få hjælp – selvom pædagogerne har underrettet.

Hent hele temaet om udsatte børn (pdf)

| Senest opdateret 27-11-2013 |