Med mentalisering går du bag adfærden

Forstå dine egne følelser for at forstå andres. Det er emnet i bogen ’Mentalisering i pædagogik og terapi’, som er en let tilgængelig indføring i begreberne og en handlingsanvisende bog for pædagoger, der arbejder med udsatte børn.

Af Mikkel Kamp

Mentalisering er at have opmærksomhed på mentale tilstande, følelser, behov og tanker hos sig selv og andre. Evnen til mentalisering kan være afgørende for pædagogers arbejde med traumatiserede og omsorgssvigtede børn. Det skriver de to psykologer Marianne Køhler Skov og Janne Østergaard Hagelquist i bogen ’Mentalisering i pædagogik og terapi’.

»Jeg har undret mig over, at der findes masser af viden om, hvordan man kan arbejde med traumer, som ikke er beskrevet i den pædagogiske litteratur i Danmark. Det vil vi gøre, og vi har forsøgt at skrive på en lavpraktisk og let tilgængelig måde,« siger Janne Østergaard Hagelquist.

Forfatterne beskriver blandt andet en række konstruerede cases på baggrund af børn og unge, de har mødt i deres arbejdsliv. Casene fungerer som eksempler, der gør begreberne og teorierne let tilgængelige.

Skruer ned for pædagogens følelser
Forfatterne definerer mentalisering som ’fokus på mentale tilstande hos sig selv og andre, især i forbindelse med forklaring af adfærd’. Det er en metode til at gå bagom adfærden og i stedet kigge på de følelser og tanker, der påvirker adfærden.

Empati og mentalisering minder om hinanden, men er ikke det samme. Empati kan groft sagt forstås som halvdelen af mentalisering. Empati handler om forståelse af andre, mens mentalisering også handler om at forstå sig selv. Man skal lære sine egne følelser og antagelser at kende for at få bedre kontrol over sine egne handlinger. Samtidig giver det bedre mulighed for at holde fast i, hvem man selv er.

»Når man har stærke følelser, er det svært at mentalisere, men når man mentaliserer, skruer man ned for følelserne, så det er nemmere at agere professionelt,« siger Janne Østergaard Hagelquist.

Mød barnet med ÅBENT sind
Børn, der har været udsat for omsorgssvigt, har ofte svært ved mentalisering, fordi det for eksempel kan være svært og direkte ubærligt at sætte sig ind i farens mentale tilstand, mens han slår. Det kan også være umuligt for barnet at lære mentalisering af forældre, der ikke er opmærksomme på barnets følelser og behov.

Det positive budskab er, at pædagoger kan spille en stor rolle i forhold til at udvikle barnets følelser. Når pædagogen møder et udsat barn ud fra en mentaliseringsbaseret pædagogisk tilgang, er første trin at møde det med et ÅBENT sind.

ÅBENT står med store bogstaver, fordi det også er de første bogstaver i ordene: åbenhed, balance, empati, nysgerrighed og tålmodighed.

En sprogramme for den gode pædagog
Så vidt muligt skal pædagogen bevare tilgangen med et ÅBENT sind, også selv om et barn er vredt, stjæler eller lyver, og man derfor let kan føle afmagt. Risikoen er, at man som pædagog og menneske generelt kan komme til at fokusere for meget på barnets handlinger i stedet for barnets mentale tilstand.

»I sagens natur kan man ikke vide, hvad der foregår i hjernen på en anden person, men via mentalisering kan man arbejde med mange hypoteser om, hvad en anden tænker i stedet for at låse sig fast på én udlægning,« siger Janne Østergaard Hagelquist.

Hun medgiver, at mentalisering langt hen ad vejen handler om at gøre, som den gode pædagog altid har gjort. Det handler om dyder som at sætte sig ind i andres behov og at optræde troværdigt og tillidsvækkende.

»Men her giver vi en sprogramme, pædagogen kan bruge, også når hun er stresset og presset. Det er i de situationer, man ofte glemmer at sætte sine mentaliseringsevner i spil,« siger hun.


Om ’Mentalisering i pædagogik og terapi’

Mentalisering_forfattere_500

Marianne Køhler Skov (t.h) er autoriseret psykolog og godkendt som specialist i klinisk psykologi. Hun arbejder bl.a. med udsatte unge og voksne og har særlig erfaring med udredning og behandling af traumatiserede flygtninge.

Janne Østergaard Hagelquist (t.v.) er autoriseret psykolog og godkendt som specialist i børnepsykologi og supervision. Hun arbejder med behandling af børn, unge og familier, hvor der har været omsorgssvigt, overgreb eller vold.

Bogen er udgivet på Hans Reitzels Forlag i 2014.

Læs mere om bogen og se videoer med forfatterne til bogen på forlagets hjemmeside 


Mentalisering_bog_100

| Senest opdateret 11-08-2015 |